Biecentrets udlandstur til Rugen
Af. Bendt C. Jørgensen

I uge 34 2015, havde Biecentret i samarbejde med Lars Offersen, Rejsemålet, for elvte år i træk i august måned, arrangeret en flere dages bustur til udlandet.

Turen gik til den tyske ø Rugen og var tilrettelagt som en 5 dages tur med 4 overnatninger på det firestjernede "Parkhotel Rugen", som er beliggende i øens største by, Bergen auf Rugen. Da byen er beliggende ca. midt på øen, var der en passende afstand til turens udflugtsmål rundt på øen.

På turens første dag startede bussen fra Hobro rutebilstation kl. 8. med Alex Løvchal som chauffør og ejer af bussen og med Lars Offersen som rejseleder. Efter at vi havde kørt 648 km, med et par stop undervejs, ankom vi til hotellet kl.17,39. Aftensmaden på hotellet blev alle dagene indtaget kl. 20. Det var buffet, med mange forskellige retter, så der var store muligheder for at få sin livret hver dag.

På anden dagen startede dagens udflugt kl 9,30, som først gik til havnebyen Sassnitz, hvor vi gik tur langs havnen, og vi så nogle flotte gamle huse. Det blæste lidt så der var bølger på havet. Sassnitz er en turistby, så der var mange turister. Udflugten gik videre gennem nationalparken til Putgarden, hvor vi kørte med et lille tog ud til Kap Arkona, Tysklands Nordkap.

Der var et museum i store bunkeranlæg fra anden verdenskrig, der var udgravet i kridtklinter. Ruten gik en anden vej hjem til hotellet, og vi kom over en fjord med en færge, vi var tilbage ved lidt før kl. 18. Det havde været en dejlig dag med gode oplevelser, og samtidig lærerig.

På tredje dagen gik dagens udflugt til det sydøstlige Rugen hvor vi først besøgte byen Putbus, også kaldet "Den Hvide BY". Vi besøgte den centrale plads Cirkus, der var omkranset af store hvide palæer, og vi gik tur i den smukke tidligere slotspark.

Fra Putbus kørte med det smalsporede veterantog til byen Binz. Det var en speciel oplevelse at køre så langt med et velbevaret gammelt tog med damplokomotiv som trækkraft. Binz er en mondæn badeby med mange hoteller, flotte butikker, mange restauranter og god badestrand. Vi gik tur gennem byen og var ved badestranden. Til trods for at der var en kraftig vind var der på stranden en hel del badegæster.

Udflugten gik videre til Prora, hvor Hitler i 1930 erne lod opføre verdens største hotel "Kolos von Prora" med 10,000 værelser. På grund af krigen blev hotellet aldrig taget i brug, men nu efter at der er gået 75 år, er der planer om at restaurere dele af den 4,5 km. lange bygning til badehotel.

På turens sidste etape så vi igen at der på Rugen er der mange vejtræer langs de smalle veje, og når 2 store køretøjer mødtes, måtte den ene holde ind til siden, medens det andet køretøj passerede.

Fjerdedages udflugt gik til Stralsund, ovre på fastlandet. Stralsund har mange gamle flotte huse, som er blevet flot restaureret, og byen er optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Vi gik en byrundtur, og så bl.a. det gamle torv, rådhuset og Nicolaikirce.

Vi gik på egen hånd i den smukke bys gågade og besøgte kirken.

På femtedagen startede hjemturen kl. 9. og vi forlod Rugen ved at køre over den flotte nye bro, og efter et par stop på motorvejen med kaffepause og en frokostpause nåede vi frem til grænsebutikken Otto Duborg ved 15,30 tiden

Efter indkøb i Otto Duborg gik turen mod Hobro, som vi nåede kl. 19.

Jeg synes det var en god og veltilrettelagt tur til Rugen, og jeg fornemmede at turens deltagere også syntes at det havde været en god tur. Vi havde boet på et flot og godt hotel, med flotte værelser, hver dag spist ved et flot morgentagselvbord og alle dagene spist ved en stor og god middagsbuffet.

Endvidere havde der på turen været nogle interessante og lærerige udflugter.