Bies Bryggeri

Bies Bryggeri

af Gerhard Schoop

 

LOKALHISTORIE: Bryggeren fik hjælp fra I. C. Jacobsen til ølbrygning

HOBRO:
Bies bryggeri blev grundlagt i 1841 af brødrene Frederik Bie, som var farmaceut og Anton Bie, som var købmand. De havde sammen købt ejendommen i Adelgade, og her indrettede de på fade-rens råd et lille hvidtølsbryggeri. I 1846 overtog de hver for sig ved arv andre ejendomme og solgte derfor bryggeriet til deres yngre broder Hans Jacob Bie for 1400 rigsdaler. Hans Jacob Bie var uddannet hos Hobros største købmand, brænderi ejer konsul Søren Sørensen. Her lærte han foruden handel og brænderidrift også landbrug, idet konsulen dreven stor gård Louisendal, hvor han holdt stude, der blev opfedet med bærmen fra brænderiet. Da H.J. Bie overtog ejendommen med bryggeri og købmandshandel i Adelgade hørte der også et stykke landbrugsjord til, så den da 25-årige fik brug for alt, hvad han havde lært.

Kun hvidtøl i starten
Bryggeriet var fra starten ret ubetydeligt. Der var kun en mand ansat, og der blev kun produceret hvidt-øl. Den største indtægtskilde var salg af gær til brænderierne i Randers. Alt foregik ved håndkraft. Der var end ikke pumper til at transportere urten fra mæskekarret til kedlen. Den blev båret i spande. Men allerede efter få år var omsætningen steget, så det blev nødvendigt med udvidelser, og da må man sige, at beliggenheden med hensyn til denne og de mange senere udvidelser ikke kunne være bed-re. Her var et stort frit areal med nem adgang til at indvinde rigeligt vand, byens bedste, og hvad der ikke mindst senere, da man begyndte at fremstille bajersk øl, skulle få stor betydning, med beliggenheden lige ned til Vester fjord var der nem adgang til at bjærge is til den nødvendige køling under produktio-nen. I 1851 blev der opført to store toetagers bygninger til bryghus, malteri og kornlofter. Allerede i 1857 blev der sat yderligere en etage på, og køllen blev udvidet til dobbeltkølle. Om det nu var fordi disse arbejder krævede al hans tid, eller om det var tidens skik, så kunne den trav-le brygger, købmand og landbruger, der efterhånden var blevet en af den lille bys største skatteydere, først som 38-årig i 1859 tænke på at stifte familie. I februar det år forlovede han sig med den da 18-årige Petrea Trane. Men så måtte man jo bo standsmæssigt.

Professor tegnede hus
Hidtil havde han boet i ejendommens forhus, en lav enetages bygning med kvist. Den blev revet ned, og professor Dahlerup fra København tegnede for ham den stilfulde toetagers bygning, der i dag står som et velbevaret minde om datidens bygningskunst. Huset stod "i complet Stand" i december 1859, men da var parret allerede blevet gift, nemlig den 15. november samme år. I stueetagen var der kontor, købmandshandel og beboelse. På førstesalen beboelse og lagerrum. Og så var der to lofter. Her var der også værelser på det første, heraf i hvert fald to med kakkelovn. De har nok været beregnet til personalet. Og det var stort. Bryggeren og hans kone fik med tiden otte børn, så der var en jomfru, tre piger og to vaskekoner i hus-holdningen, hvor fruen bestemt var medarbejdende. I bryggeriet var der 10-12 karle. Landbrugets dyr var i de første mange år opstaldet i bygninger i bye-jendommen, da der ikke var bygninger på markjorden. De krævede også folk til pasningen. Og så var der tre kommiser i butikken. Så længe de ikke var gifte, boede de fleste på ejendommen, og alle spiste i folkestuen. Indtil 1880erne var der fælles folke- og herskabsmad, men efterhånden som personalet gif-tede sig, kom de fleste på egen kost.

Hjælp fra Carlsberg
Men bryggeriet kunne på grund af produkternes særdeles gode kvalitet stadig udvides så man i 1867 kunne opføre en bygning til gær og lagerkælder for hvidtøl, dobbeltøl og bitterøl. Det var produkter, som på grund af deres kvalitet og især holdbarhed, som dengang virkelig var et problem, kunne sælges i hele landet. Sidst i firserne begyndte man med produktionen af maltekstraktøl, et produkt, som blev nærmest verdenskendt i Danmark. I 1876 begyndte Bie med de første forsøg med brygning af bajersk øl. Her fik han som de fleste af landets bryggere velvillig hjælp af brygger I.C. Jacobsen fra Carlsberg. 1883 kunne han opføre nye gæ-rings- og lagerkældre til det bajerske øl. Og allerede i 1893 var det nødvendigt med udvidelser. I be-gyndelsen blev det meste af produktionen solgt på ankre, men sidst i 1880erne tog levering på flasker virkelig fart og i 1902 blev der opført en tappehal med moderne maskiner.

Mangel på istid
Men bajerne skulle vise sig at volde problemer på anden måde. I modsætning til hvidtøl kræver frem-stilling af bajersk øl, at urten køles meget hurtigt ned før tilsætning af gær. Her viste fordelen ved det nære naboskab med Vestre fjord sig. Her kunne man i isvintrene bjærge is, et arbejde der i sæsonen kunne beskæftige op til 100 mand. Til opbevaring havde man så opført et ishus, som står endnu. Det var dengang beklædt med træ. Et ca. 30 cm stort mellemrum mellem denne træbeklædning og muren var fyldt med savsmuld til isolering. Så i 1922 ramte katastrofen første gang. Det blev en isfri vinter. I sin nød bestilte man is i Norge, men da skibet endelig kom til Hobro, var det meste af ladningen smeltet. Små ti år senere var løsningen der, og man kunne installere et moderne ammoniakkøleanlæg. H.J. Bie døde i 1904 og virksomheden blev overtaget af hans sønner Jakob Anker og Ove Bie. Også under deres ledelse skete der stadig moderniseringer og udvidelser. Således overtog de i 1913 Hobro Mineralfabrik. Det krævede igen nye bygninger, ligesom man anskaffede tidens mest moderne maski-neri. Jacob Anker Bie døde i 1936, og ved svigersønnen Arnold Svendsens overtagelse af virksomheden besluttede man at nedlægge købmandshandel og malteri. Også under hans ledelse skete der udvidelser og moderniseringer, ligesom han indførte nye produkter som Hobbie og Fyrkat Borgbryg. 1970'ernes voldsomme forandringer i det danske samfund medførte store vanskeligheder for mange mindre danske virksomheder, og dem hørte Bies bryggeri trods alt til. Da Svendsen var død i 1979, før-te de nye markedsmekanismer til, at enken i 1980 måtte lukke den virksomhed.