Hobro har gennem tiden været ramt af mange, men heldigvis "kun" af 3 virkelig store brande. 

Brandene i 1600-tallet ved vi ikke meget om. Kun at den største af dem, branden i 1690, lagdehele den søndre bydel fra kirken til bygrænsen øde. Ellers har vi ingen viden om hvordan den startede,
om der var en organiseret ordning for brandbekæmpelse eller hvordan og med hvilke midler borgerne forsøgte, at bekæmpe ilden. Der eksisterer et kort over brandensomfang, og vi ved, at kongen fritog byen for skat i 10 år, for at lette genopbygningen. Denne skattefritagelse måtte efter de ti år, forlænges to gange med et par to-års perioder. Byen var simpelthen så lille og fattig, at der faktisk ikke var noget at komme efter.

Da rådstuemødet den 16. juni 1761 blev afholdt, kunne man tælle 25 tomme bygrunde og 75 ejendomme. Indbyggertallet har vel været omkring 475.
Branden 1812 startede i konsumptionsbetjent (tolder)Jørgensens ejendom, der lå på østsiden af den sydligste del af Adelgade ( i dag ca. nr. 67 ), ved 11-tiden den 11. august og bredte sig på grund af en kraftig østenvind, lynhurtigt til de omkringliggende stråtækte bindingsværkshuse og til husene på den vestlige side af gaden. Alt var kaos og forvirring, og selv om brandvæsenet gjorde, hvad det kunne, var omkringmiddagstid 70 bygninger i brand. Ved samme tid kommer to brandsprøjter fra Mariager til hjælp, men først den 21.august "efter utrætteligt Brandslukningsarbejde Dag og Nat er det bragt dertil, at ingen Fare er at befrygte."
Men da er også alle ejendomme fra Adelgades sydlige ende, til Kirkestræde med byens skole nedbrændt. Kun konsumptionsboden i den sydlige ende og ejendommen på hjørnet af Adelgade og Skibsgade stod tilbage.