D N S A P Nordjysk Afdeling

Lidt om D N S A P Nordjysk Afdeling

af Vagn Jensen

Ad tilfældighedernes veje er jeg kommet i besiddelse af et partiprogram for DNSAPs nordjyske afdeling, trykt i Hadsund af en bogtrykker med det polsk/jødisk klingende navn Gornitzka, som dengang kunne træffes på telefon nr. 14 i Hadsund. Programmet fortæller om en politisk ideologi - fascismen - som i mellemkrigstiden blev til en massebevægelse i Europa. I Italien, med Mussolini som leder, og i Tyskland, med Hitler som fører, i den fascistiske afart - nazismen. Som bekendt førte dette til et af de mørkeste kapitler i nyere tids historie. Men i Danmark forblev den fascistiske/nazistiske bevægelse uden særlig betydning, og kun et fåtal af danskere, i alt omkring 39.000, meldte sig ind i de ca. 30 nazistiske partier og grupperinger, som opstod i perioden ca. 1930-1945, heraf meldte mange sig ud igen undervejs, og ved valgene opnåede DNSAP, som det betydeligste parti og det eneste der stillede op til valgene, kun op omkring 2% af stemmerne og fik aldrig mere end 3 mand i Folketinget. Vi blev altså ikke opslugt af den europæiske fascistiske første bølge i 20erne og heller ikke af anden bølge i 30erne og 40erne. Nogle årsager hertil kan måske belyses ved at se nærmere på Hadsund programmet. Hadsund programmet har på forsiden hagekorset, der er kendt som symbol helt tilbage fra nordisk oldtid, og i stedet for den tyske ørn er der her en løve - hentet ud fra det ældste danske rigsvåben.


Programmet er opdelt i 8 punkter, efter forlæg af DNSAPs leder Fritz Clausens omskrivning af Hitlers 25 punkter fra 1920, som i tillempet form havde været den danske bevægelses program under Ritmester Cay Lembches ledelse af DNSAP fra starten 16-11-1930 til Fritz Clausen snuppede førerskabet i Jylland 23-7-1933. I parentes bemærket var det heller ikke særlig smart, at det danske 25 punkts program f.eks. krævede "Lebensraum" - udvidelse at det danske territorium med kolonier og lignende – for den sammenklemte og talrige befolkning her i landet.

Det moderniserede 8 punkts program taler overhovedet ikke om inspirationen fra den tyske nazistiske bevægelse. Det handler om økonomisk og moralsk "genrejsning af det danske folk, på nordisk kultur- og racegrundlag ". Man ønsker ikke tilslutning til Tyskland og tysk nazisme, men dansk nazistisk selvstændighed.

Hadsund programmet lokker de arbejdsløse med ret til arbejde, de gamle lokkes med folkepension, bønderne lokkes med jordlovgivning til deres fordel osv.

Partiet vil bekæmpe både kommunisme og liberalisme, og i stedet for demokrati og parlament vil det indføre en korporativ (sammenslutning med bestemt formål) stat, byggende på erhvervsorganisationerne - underforstået med DNSAP og dets fører som overbygning og ledelse. Men på kirkeligt grundlag forstås.

Partiprogrammet:

I) Danmarks-National-Socialistiske-Arbejder-Parti vil en Genrejsning af det danske Folk, økonomisk og moralsk paa nordisk Kultur- og Racegrundlag.

II) Vi kræver Retten til Arbejde sikret. Bekæmper Udsugning af det producerende Folk. Lønnen for Produktion og Arbejde skal tilfalde den arbejdsmæssige Indsats.

III) Vi kræver en vidtgående Socialforsorg overfor alle vore Gamle, Syge og Invalider gennem en altomfattende Folkepensionering.

IV) Vi kræver, at danske Erhvervsvirksomheder faar til Formaal at dække det danske Samfunds Behov, i Stedet for som nu udelukkende at tjene Kapitalmagtens Profitbegær. Herudfra kræver vi Afskaffelse af Guldmonopolet, og som Basis for Pengeudstedelse en national Møntfod baseret paa Jord og arbejdsskabte Værdier i Lighed med det System, som Andelsselskabet "Jord, Arbejde og Kapital" ønsker gennemført.

V) Vi kræver Ejendomsretten til Jord og Hjem sikret ved en Lovgivning, der hindrer al Spekulation heri.

VI) Vi bekæmper den marxistiske Klassedeling af vort Folk, og betragter Folket som en national organisk Helhed. Ud fra dette bekæmper vi den parlamenmtariske Statsform, som vi ønsker erstattet med den korporative Statside, der bygger paa Erhvervsorganisationerne.

VII) Vi bekæmper den liberalistiske og materialistiske Livside og kræver Beskyttelse af de idealistiske og socialistiske Kræfter i vort Folk under Kampraabet

"Helhedens Vel gaar forud for den enkeltes Vel".

Ud fra dette Krav vil vi understøtte Kirken i dens Kamp for et kristent, dansk Folk.

VIII) Vi kræver Bevarelse af Danmarks nationale Selvstændighed, og søger under Hagekorsets Symbol broderligt Samarbejde med de nordisk-germanske Folk, til hvilket vi er knyttet med Blodets Baand.

I Hadsund opnåede partiet følgende andel af stemmerne ved folketingsvalgene: 1,96 % (1935), 2,35% (1939) og 2,40% (1943) = 2,24 i gennemsnit. Sammenholdes dette med landsgennemsnittet:

0,99 % (1935),1,82% (1939) og 2,15% (1943) = 1,65 i gennemsnit, ligger andelen af stemmer i Hadsund højere end på landsplan, men med stigende overensstemmelse mod slutningen af perioden. På landsplan tiltrak partiet i begyndelsen flest stemmer fra landbruget, som var hårdt ramt af den økonomiske verdenskrise i 30'erne. Senere skete der en forskydning mod byerne. Dette mønster kan måske forklare noget af den forholdsvise høje vælgertilslutning i Hadsund, idet Hadsund egnen var et udpræget landbrugsområde. Men andre forhold, som f.eks. at velansete og respekterede personer fra egnen gik i spidsen for nazistpartiet, og dermed fik tiltrukket en større andel af vælgerne, kan have haft betydning, men også helt andre betingelser kan have spillet ind. Partiets medlemskartotek findes næsten intakt (Bovrup-arkivet) men vil ikke blive brugt her.

Derimod kan det være interessant, at se på partiprogrammets negative indstilling til demokrati, kommunisme, liberalisme osv. En indstilling, der altså ikke kunne bruges som løftestang for partiets succes her i landet. Vi havde et veludviklet demokratisk system i Danmark, startende med Grundloven af 1849, hvor nu de fire partier Socialdemokratiet, Radikale, Venstre og Konservative sad solidt på vælgernes gunst. Den yderste venstre- og højrefløj var ganske beskeden. I Tyskland derimod var demokratiet først blevet indført efter første Verdenskrig, og var stadig et skrøbeligt system. Og da den økonomiske verdenskrise fra 1929 satte ind, blev især landbruget, men også mange andre erhvervsområder, ramt hårdt - med arbejdsløshed og social nød til følge - værre i Tyskland end i Danmark.

På januars sidste dag i 1933 løstes den politiske kriseopgave i både Tyskland og Danmark - men kvalitativt forskelligt. Dernede bragtes Hitler og et nazistisk diktatur til magten. Herhjemme snakkede de politiske ledere for Socialdemokratiet, Venstre og de Radikale sig frem til et hjælpeprogram for de nødstedte befolkningsgrupper - i statsminister Staunings lejlighed i Kanslergade - bl.a. indeholdt forliget en socialreform (Steinckes) som gav hjælp til de mange arbejdsløse, syge, gamle osv. - en reform der af nogle opfattedes som en "revolutionsforsikring" . Vi fik jo heller ingen revolution.

Ved den tyske besættelse af Danmark 9. april 1940 mistede DNSAP de sidste rester af troværdighed i befolkningen, og partiet måtte nu danse efter besættelsesmagtens pibe. "Fra imitation til tjenerskab". DNSAP blev dog på forskellig måde støttet såvel økonomisk som moralsk af besættelsesmagten, og partiet fik faktisk løfter om at blive hjulpet til regeringsmagten i Danmark. Datoen blev fastsat til 17. november 1940.

Modellen for magtovertagelse havde man fra Norge, hvor det derværende nazistparti Nasjonal Samling (NS) med Vidkun Quisling som leder 25. september 1940 med hjælp fra tyskerne dannede en "Kommisærregering", og NS blev udråbt som eneste tilladte parti i Norge.

Men datoen for DNSAPs kup i Danmark blev udsat af den tyske besættelsesmagt. Man ville have kong Chr. 10.s accept, vel vidende at monarkiet havde stor betydning for opretholdelse af lov og orden i landet. Uden kongens legitimering af DNSAPs magtovertagelse, måtte man forudse, at der ville blive uro og ballade, som kunne binde større militærstyrker her - og dem skulle tyskerne jo bruge i de forestående angreb mod Sovjetunionen. Men kongen nægtede altså kategorisk at medvirke i kuppet - , han havde vel også brændt fingrene nok på uparlamentarisk indblanding ved "Påskekrisen" i 1920. Og lov og orden var i forvejen, via den siddende regerings samarbejdspolitik med besættelsesmagten, i den skønnest mulige forfatning. Ergo skulle der ikke eksperimenteres, og DNSAP blev kørt ud på et sidespor.

Fra historieforskere er der givet andre bud på grunde til DNSAPs fallit. Se f.eks. Malene Djursaa, "DNSAP - danske nazister 1930-45", Gyldendal 1981 (med fyldig litteraturliste). Hun fortæller om magtovertagelsesdagen (bd. 2, side 185): ""Den Lille Hornblæser" er navnet på en statue i København, og er blevet symbolet på en vanærens dag for DNSAP. Den 17-11.> skulle dets magtovertagelse have fundet sted - men da denne udeblev, arrangerede DNSAP i stedet et massemøde i Forum og marcherede gennem, Københavns gader til "Den Lille Hornblæser". Gennem hele arrangementet var der voldsomme anti-nazistiske demonstrationer, og dagen sluttede med, at nazisterne blev spredt, og mange fik bank. ..."

Måske har der også marcheret medlemmer af DNSAPs Nordjyske Afdeling i "skuffelsens geledder", og måske har de sunget deres SA-sang. fra bagsiden af partiprogrammet:

S.-A. Sang

Løft Fanen højt! Slut op i vore Rækker!
A. -A. gaar paa, med sikre, faste Skridt.
:/: Kam'rater frem! De sløvede vi alle vækker.
Vaj Hagekors i Norden stolt og frit :/:

Nu Vejen fri for vore Batailloner! .
Fri Bane for vor Stormafdelingsmand!
:/: Der under Hagekorset samles Millioner;
Det Tegn alene os forene kan, :/:

Til Kamp og Sejr! Nu Lurerne de gjalder .
For Hjemmets Arne staar den haarde Strid.
:/: Kæmp indtil Lænkerne, om nok saa stærke, falder!
Saa at vi alle, alle blive fri :/:

Løft Fanen højt! Slut op i vore Rækker!
S. -A. gaar paa, med ikre, faste Skridt.
:/: Kam 'rater frem! De sløvede vi alle vækker.
Vaj, HAGEKORS i Norden stolt og Frit :/:
(Frit efter Horst Wessel)

Men sangen må have lydt hult. Så tæt på magten, og så alligevel fiasko. Og heller ikke i resten af besættelsestiden lykkedes det DNSAP at opnå større tilslutning eller betydning og da slet ikke regeringsmagt. Og med freden den 5. maj 1945 forsvandt det jo helt. Forhåbentlig for stedse.

Hadsund egnen slap med befrielsen også af med sit nazistparti, men måtte, som det sidste sted i Jylland, vente helt til den 10. maj før nazismens militære magt (i Helberskov) definitivt overgav sig.