"Det 3. sundhedspolitiske handlingsprogram"

af Pia Aastrup, Monika Andersen og Simon Griis

 

Handlingsprogrammet beskriver sundhed som en ressource og ikke som et mål, tager udgangspunkt i "Det brede sundhedsbegreb", erkender, at sundhed ikke kun skabes ét sted i samfundet, og udtrykker den holdning, at individ og samfund i samspil har ansvar for individets sundhed, mens udvikling og fordeling af sundhed i højere grad er sam-fundets ansvar og dermed et politisk ansvar. I Handlingsplanen lader Nordjyllands amt forebyggelse og sundhedsfremme få en fremtrædende rolle, og kalder forebyggelses- og sundhedsfremmearbejdet en investering i fremtiden, som giver udbytte i form af længere og bedre liv. Det overordnede fokus på sundhedsfremme udtrykkes bl.a. således: "I Handlingsprogrammet opprioriteres en forstærket forebyggende og sundhedsfremmende indsats overfor årsagerne til de store folkesygdomme…" En sund befolkning skaber økonomisk vækst, har mindre fravær fra arbejdslivet og er en gevinst for samfundets økonomi i form af færre sygedagpengeudgifter, færre indlæg-gelser og mindre medicinforbrug, og en sund befolkning fremmes gennem forebyggelse og sundhedsfremme, hedder det i handlingsplanen. 

Nordjyllands amt har valgt at sætte fokus på to overordnede perspektiver for en for-stærket sundhedsfremme og forebyggende indsats. 

• Fokus på de væsentligste risikofaktorer i den enkeltes livsstil
• Et sundhedsfremmeperspektiv, hvor sundhed betragtes som den kraft og styrke,der sætter individet i stand til at mestre belastninger og udfordringer og hvor det er forudsætningerne for sundhed, der er i fokus. 

Hertil i Handlingsprogrammet ses det, at Nordjyllands Amt for det første har de over-ordnede politiske målsætninger i orden, for det andet har teorien bag sundhed og sund-hedsfremme på plads, og for det tredje prioriterer forebyggelse (risikofaktorer i livsstil) og sundhedsfremme (kraft, styrke og mestring) lige højt. Ud fra disse målsætninger har Nordjylland valgt at opprioritere børn, rygning og ulighed i sundhed. 

Initiativer
Går vi et skridt længere ned og ser på, hvad er det så for nogle initiativer og tiltag Amtet sætter i gang for at indfri perspektiverne kan vi nævne følgende: 

• Der oprettes rygestopkurser. 
• Der oprettes kostvejledning samt sættes fokus på sund kost i kantinerne. 
• Der oprettes alkoholpolitikker. 
• Der oprettes små kurser for det relevante personale/medarbejdere. 
• Der er iværksat projekter med forskellige formål til styrkelse af forebyggende initiativer. 
• Der oprettes motionspolitikker f.eks. etablering af sansemotoriske legepladser, åbne gymnastiksale, motionsrum osv. 
• Der udarbejdes fælles retningslinier for forebyggende hjemmebesøg og hjemmesygeplejerske uddannes særligt i knogleskørhed og faldforebyggelse. 
• Der afholdes foredrag om knogleskørhed på sygehusene for borgerne, samt udvikling af pjece og video, som skal være tilgængelig for borgerne og lokalt i nærmiljøet. 
• Der tilbydes førstehjælpskurser til dagplejere, daginstitutionspersonale og forældre. • Der udformes en intern og ekstern informationspolitik for at skabe debat og sætte fokus på sundhedsbudskaber. 

Efter at have gennemgået, hvad man reelt har foretaget sig i Amtet, begynder der at teg-ne sig et billede af en kæde, der er hoppet af, for rent faktisk er der kun ét område, som omhandler sundhedsfremme; "Den sundhedsfremmende skole", samt et område der har en snert af sundhedsfremme nemlig uddannelsesstrategien, hvorimod alle de andre ini-tiativer og tiltag, der er igangsat i Handlingsprogrammet, udelukkende er forebyggende. 

Sundhedsfremmetiltag i Handlingsprogrammet
Det ene område hvor vi kan se sundhedsfremmetanken involveret, er i Amtets projekt "Den sundhedsfremmende skole". Her fokuseres på at skolen har en opgave i forhold til skolebørns beredskab, hvor eleverne skal udvikle evner til at kunne håndtere deres eget liv. Undervisningen skal bygges op om fem vigtige elementer "viden og indsigt i sund-hedsmæssige problemstillinger, engagement i sundhed, kritisk sans, visioner og handle-erfaringer". Det er nødvendigt at udvikle undervisningen, idet en traditionel under-visning, der anvender en snæver sundhedsopfattelse, hvor sundhed udelukkende knytter sig til personlige valg af livsstil, ikke udvikler handlekraftige individer. Derfor skal eleverne gennem sundhedsundervisning udvikle deres handlekompetence, det vil sige viljen og evnen til at gribe ind i eget og andres liv og påvirke, ændre eller fastholde en udvikling af livsstil og levevilkår og vide, at de selv har indflydelse på udviklingen. Projektet stoppede i skoleåret 2003 og ifølge evalueringen har eleverne udviklet handle-kompetence, som de har vist ved stort engagement, vilje og lyst til at præge undervis-ningen, de har været medbestemmende og ikke ladet sig stoppe af forhindringer under-vejs. Efter endt projekt, er der ikke igangsat nye initiativer på andre skoler i Nordjyl-lands Amt. 

Uddannelse
Det andet område er en uddannelsesstrategi, hvor der på den ene side tænkes på de videregående pædagogiske uddannelsesinstitutioner - seminarier og lærerseminarier, samt sekundært på sundhedsuddannelserne, og på den anden side faglig udvikling baseret på såvel grunduddannelse som efter - og videreuddannelse af projektmagere, sundhedspersonale, samt andet personale med strategisk betydning for sundhedsfrem- mearbejdet. Tanken om uddannelse viser endnu en gang, at Amtets intentioner vedrørende de overordnede målsætninger er gode og klare nok, men det kan undre at den eneste uddannelse der bliver tilbudt er et grundkursus i sundhedsfremme kun til projektmedarbejdere, når erfaringerne viser, at teorien om sundhedsfremme og de faglige udfordringer med sundhedsfremmearbejdet ikke bliver tilstrækkelig tilgodeset på grundkursuset. Derforuden kan det ikke dække det behov som praktikkerne har i arbejdet med at implementere sundhedsfremmearbejdet. 

Sundhedsaftaler
Da mange af de initiativer og tiltag, Amtet har sat i gang vil involvere kommunernes Ansvarsområder, har man i Nordjyllands Amt siden 1992 indgået sundhedsaftaler med 26 nordjyske kommuner, og man har derfor et solidt netværk for at nå ud til borgerne, der hvor de er. Samtidig har Nordjyllands Amt gennem de sidste 10 år opbygget en tre- strenget sundhedsfremmestrategi, som omfatter Amtets sygehuse, private virksomheder og de nordjyske kommuner. Denne strategi går ud på et systematisk samarbejde, hvor det afgørende er at disse samarbejdsparter involveres i planlægningsprocessen og med-virker til implementering af Handlingsprogrammet ud fra deres lokale forudsætninger. Dette indebærer at Amtet stiller klare krav til de tre samarbejdspartnere om, hvem og hvordan de skal varetage de forskellige initiativer, der er pålagt dem i Handlings- programmet. Kommunerne skal bl.a. integrere sundhedsfremmetanken i den daglige drift af de kommunale organisationer og institutioner. Der skal oprettes Sund By butikker i lokalsamfundet med ansættelse af en sundhedskoordinator, som får ansvaret for at iværksætte, synliggøre og koordinere sundhedsfremmende aktiviteter. I forbindelse med initiativerne og tiltagene stiller Amtet klare krav om evalueringer, opfølgninger og målbare resultater, da Amtet er klar over, at sundhedsfremme er en langvarig proces.