Hobros verdenskendte kunster

Hobros verdenskendte kunster

Af Vagn Jensen

En af de få kunstnere fra Hobro, der har gjort sig gældende langt ud over Danmarks grænser, er igen højaktuel. Det drejer sig om Hobro præsten Ove Emil Gottlibs datter Gerda (1885-1940), der nu, snart 60 år efter sin død, igen er i vælten.

Gerda blev berømt for sin kunst, for sit dramatiske ægteskab med maleren Einar Wegener (1882-1931). Han var en af de første mænd, der gennemgik kønsskifte ved operationer. Så fra at have en ægtemand fik Gerda en veninde. Ægteskabet blev opløst ved dom, deres veje skiltes, og han/hun (Lilli Elbe) døde i 1931 som følge af sine operationer.

Nu vil Nordisk Film lave en dokumentarfilm om Gerda Wegeners liv, og Øregaard Museum i Hellerup vil lave en kunstudstilling om hendes tegninger og malerier. Begge steder efterlyses derfor materialer om kunstnerparret Gerda og Einar Wegener. Endvidere er der rygter i omløb om, at Hollywood har ideer om at lave den helt store spillefilm om deres fantastiske livsbane, og forfatteren David Ebershoff vil udgive en roman, »The Danish Girl«, om Einar Wegener.

En af grundene til Gerda Wegeners fornyede aktualitet er stigende priser på hendes værker. Eksempelvis blev værket »De tre gratier«, malet i Paris i 1933, først solgt på Bruun Rasmussens auktion for 30.000 kr., og et halvt år senere solgt på Sothebys i New York for den nette sum af 621.000 kr. Dermed kom Gerda Wegeners billede op blandt 1994-sæsonens 10 dyreste danske.

Hvor mange værker der findes af Gerda Wegener vides ikke, men man kender vistnok et par hundrede stykker herhjemme, og det er med til at hæve priserne.

Interessen for præstedatteren og kunstneren Gerda Wegener bringer også Hobro i søgelyset. Lokalt på Hobro-egnen har jeg kendskab til enkelte værker, bl.a. fra en udstilling på Sydhimmerlands Museum, Hobro, i 1985 til Gerdas 100-års dag. Jeg arbejdede dengang på museet som videnskabelig medarbejder og fik indblik i emnet. Museet har bl.a. to små tegninger fra hendes hånd.

Ægteskabet med Einar Wegener var usædvanligt fra starten. Begges forældre var imod det. Vel mest fordi de begge var meget unge - 19 og 21 - og fordi de var under uddannelse og ikke kunne forsørge sig selv. Men de arbejdede flittigt og seriøst med deres kunst, fik anerkendelser og kontante hædersbevisninger og bragte efterhånden den side af sagen i orden. Om det ægteskabelige samliv har Einar senere erklæret i et interview i Politiken kort før sin død i 1931: »Det Forhold, som alle andre ansaa for et Ægteskab, var bygget paa gensidig Forstaaelse, urokkeligt Venskab, inderlig Fortrolighed og Fællesfølelse i Arbejdet« .

Tilbage til Hobro, hvor makkerparret ofte opholdt sig, indtil pastor Gottlib døde i 1909. Hjemmet i Morellgade blev opløst, og enkefruen flyttede til København. Fra perioden har vi nogle - lokalhistorisk set - interessante værker. Som landskabsmaler er Einar Wegeners malerier af bl.a. Garvergården, Slottet mod Vestergade, Ørnedalen, Fyrkat m.m. værdsatte. Gerda Wegeners forfinede figur- og blomsterbilleder, som f.eks. det viste blomsterstilleben, 45 gange 60 cm, signeret Gerda Wegener 1907 (privateje), og portrættet af hendes gamle geografilærer prof. A. Sørensen ligeså. Om det sidste er der den krølle på historien, at fru Gerda kom lidt på kant med bestilleren af maleriet, apoteker Hansen. Han forlangte maleriets baggrund - et verdenskort - malet over. Det nægtede Gerda pure. Hun så sin geografilærer og verdenskortet som en helhed.

Einar Wegener måtte mægle i striden, baggrunden blev malet over og apotekeren købte maleriet, som nu hænger på Hobro Søndre Skole. Einar skal bagefter have fortalt, at dækmalingen havde den særlige egenskab, at den ville forsvinde med tiden og verdenskortet derfor komme frem i lyset igen. Men det er dog ikke sket - endnu.

Gerda Wegeners varemærke eller særlige stil, med lette lyse farver og elegante former, blev udviklet i Hobro-årene. Faderen advarede mod den, men uden held. Han opnåede ikke at se sin datter få succes med netop denne stil- en stil som det sidste tryk af en læsende kvinde, 12 gange 20 cm, signeret Gerda Wegener (u.å.), er et eksempel på.

Måske ramte stilen noget i tidsånden i det unge tyvende århundrede.

Den samfundsmæssige udvikling i den vestlige verden før 1. Verdenskrig var understøttet af en optimistisk tro på fremtiden - videnskaben, teknikken og menneskets forstandsmæssigt stigende udvikling.

Herhjemme fløj Ellehammer sine 42 meter, verdens første dieseldrevne skib blev bygget og grænser blev flyttet på mange områder. Kvinder fik stemmeret og gnavede sig gradvist ind på patriarkatet. Men Gerdas elegante og udskældte »dekadente stil«, ofte med erotiske undertoner, gik nok alligevel over stregen for de fleste herhjemme. Gerda blev aldrig det danske folks maler.

Derimod tog franskmændene hende hurtigt til sig, da parret flyttede til Paris i 1912. Her opnåede hun succesen for fuld udblæsning, tjente en formue og levede et kunstnerliv, der gik ry om. Einar sad model for hende i dametøj , ordnede hendes udstillinger og forretninger og støttede hende i alt, hvad han foretog sig.

Gennem de brølende tyvere opnåede Gerda stjernestatus i Frankrig. Alligevel endte både Gerdas og Einars liv på tragisk vis, formuen forsvandt med kønsskifteoperationerne, skilsmissen og et nyt mislykket ægteskab med den italienske officer og diplomat Fernando Porta. Den økonomiske verdenskrise i 30erne, og nazismens slagskygge fra Hitlers Tyskland, matchede ikke Gerdas stil, og salgsmulighederne forsvandt da også. Hun døde ensom og pengeløs i København i 1940.

Vagn Jensen er historiker, cand. phil. og bosat iHobro. Indtil 1994 var han gymnasielærer på Aalborg Handelsgymnasium.