Ny Kulturhistorisk Foredragsrække med Finn Seidelin, Efterår 2016

Vi er glade for at kunne tilbyde en ny spændende undervisningsrække i Biecentret med Finn Seidelin

FOREDRAGSRÆKKE MED FINN SEIDELIN

Når man ser de danske middelalderkirker, er noget af det, man først bemærker ofte kalkmalerierne. Hvem var de mestre, der udformede disse skildringer og hvordan gjorde de det? Vi har i Danmark en national skat af kunst i vore kirker, der er i verdensklasse.

De mestre der udformede disse værker var først og fremmest håndværkere, der havde stået i lære over lang tid og tilegnet sig metoder og teknikker, der gjorde det muligt at udforme disse billeder – så de kunne bevares i hundrede af år - I kolde fugtige kirker!

 

Foredragsrækken vil fortælle om disse mestre og hvordan de klargjorde vægge og mure til ’al secco’ (kalkmalerier) og ’al fresco’, hvordan de lavede deres pensler og ikke mindst deres farver. Hvordan de kunne lave andet på bestilling: altertavler, male skjolde og faner, lave stuk og alle deres hjælpemidler.

Vi skal også se på fortællingerne. Hvor havde malerne deres motiver fra og hvorfor så billederne ud, som de gjorde og hvad gik historien ud på. Hvorfor netop de historier. Hvorfor ligner løver på billederne ikke rigtige løver.

I forbindelse med foredragsrækken vil vi to eller tre gange lave ekskursioner til kirker i nabolaget.

Efterår 2016

Sted: Biecentret

Pris:  kr.  500,00

Kursusgange: 10 gange

Tirsdage kl. 13.30 til 15.30

Start: Tirsdag 13/9 kl. 13.30-15.30

                                            

Tilmelding: Ved personligt fremmøde fra onsdag, den 11. maj kl. 9.00

Tilmelding pr. telefon tlf.: 97 11 52 60 fra onsdag, den 11. maj kl. 10.00

(Man kan tilmelde én foruden sig selv)                        

Betaling senest ved kursets start (Hent tilmelding i Biecentret)