Nordisk litteratur og kunst - Anne Valbjørn Odgaard

Foredragsrække ved Anne Valbjørn Odgaard

litteraturhistoriker, skribent, og erfaren foredragsholder

6 mandage fra 30. september til 11. november 2019 kl. 9.30-11.30

 

Nyere nordisk litteratur og kunst er for alvor slået igennem og har

klaret sig rigtig godt de sidste årtier, også i udlandet.

 

I denne foredragsrække rejser vi til seks nationer i norden: Færøerne, Norge, Sverige, Island, Finland og Grønland.

Vi ser tilbage på den skriftlige tradition, der udspringer af giganter som Halldor Laxness, Selma Lagerlöf, Knut Hamsun og William Heinesen og lander oppe i den nye spændende litteratur fra det nye årtusinde. Hvad har været tendenser og har farvet de enkelte nationers litteratur, lidt længere tilbage i tiden og op til nu? Er der noget der er specifikt for den enkelte nation, og omvendt er der noget særligt der farver den nordiske litteratur som helhed og adskiller den fra den øvrige verdenslitteratur? Endelig danner den nationale billedkunst et visuelt bagtæppe for foredragene, og vi skal også se på nogle store nationale billedkunstnere. Vel mødt!

 

30/9: Færøsk kunst og litteratur: Lune, poesi og magi. Hvad kendetegner færøsk litteratur og kunst? Det forsøger vi at finde svaret på, ved at bevæge os tilbage – først til en lang mundtlig fortælletradition, og så til opblomstringen af en moderne og stærk roman- og billedkunst op i 1900-tallet. Her dukker fætrene Jørgen-Frantz Jacobsen og William Heinesen op, med kolossalt populære værker som Barbara (1939) og De fortabte Spillemænd (1950). Og færøske kunstnere maler ydre og indre landskaber, som forfatterne med én fod i traditionen og én i det moderne liv på Færøerne. Endelig slutter vi af ved den moderne forfatter Jóanes Nielsen og hans legesyge Brahmadellerne – en nordatlantisk krønike (2012).

 

7/10: De norske mænd i kunst og litteratur: De norske mænd har været meget fremtrædende i norsk litteratur og billedkunst: Edvard Munch, Christian Krogh, Knut Hamsun, Jan Kjærstad, Tomas Espedal, Per Petterson, Karl Ove Knausgård osv. Hvorfor og hvordan er det kommet til udfoldelse? Og hvorfor klarer norsk litteratur sig så godt i udlandet lige nu? Vi skal have en gennemgang af udprægede temaer i norsk litteratur og kunst: naturskildringer, ensomheden i naturen, det autofiktive, skildringen af kvinden, storbyen og meget mere. Det skal primært ske via Per Pettersons bestseller Ud og stjæle heste (2003) og Karl Ove Knausgaard; Så megen længsel på så lille en flade (2018) (om giganten Edvard Munch).

21/10: De svenske kvinder i kunst og litteratur. Tilsvarende har der været  mange stærke svenske kvinder på spil: Selma Lagerlöf, Astrid Lindgren, Kerstin Ekman, Mara Lee, Maja Lundgren, Sara Stridsberg, Helene Tursten osv. Vi ser på store svenske damer, hovedpersoner, temaer, stilarter, tendenser osv. Det er f.eks. vedkommende kvindehistorier og familiehistorier og    et stort samfundsengagement, lige fra Selma Lagerlöf til Therese Bohman.

 

28/10: Islandsk litteratur: En introduktion til tre af Islands bedste nyere forfatterskaber. Island har en tung litterær arv; sagaerne og nationaldigteren Halldor Laxness, kan man ikke komme udenom. Og de tre forfattere vi skal beskæftige os med, indoptager da også samt fornyer denne tradition. Der er tale om forfatteren Sjón, hvor fokus vil ligge på den lille magiske perle Skygge-Baldur fra 2005. En skygge-baldur kan både referere til et vildt bæst i islandske sagn og til en blakket skyggefuld person, begge betegnelser passer til vores magiske hovedperson i denne naturlyriske fabel. Næste nedslag er Kristin Marja Baldursdottirs Karitas-bøger fra 2008, vi får her en stærk fortælling om kvindeskæbner i begyndelsen af 1900-tallet, barske livsvilkår, splittelser mellem pligt og kunst og meget mere. Vi slutter af ved den fantastiske Jón Kalman Stefánsson og hans spritnye slægtshistorie Nogenlunde på størrelse med Universet fra 2017, en eksistentiel historie der både fortæller en broget familiehistorie og beretter om Islands større historie. Vi ser på hvad der egentlig er specielt ved den helt særlige og meget populære islandske litteratur, hvad klinger særligt islandsk, og hvad driver disse forfattere?

 

4/11: Finsk litteratur og kunst. Vi kender alle de finske Mumitrolde og finnerne har været kendt for at skrive vidunderlige, mærkelige, tungsindige, men også ironiske og humoristiske bøger fyldt med skæve karakterer. Som Filifjonken og Mumrikken i Mumitroldene. En anden tendens har været at finnerne ofte i deres litteratur har haft brug for at fortælle en historie om national og sproglig undertrykkelse og indbyrdes ufred i landet. Der har været brug for diverse forhandlinger om finsk identitet, typisk inden for emnefelter som naturen (det oprindelige Finland), det at været finsk vs. det at være svensk, og så kønsroller (køn, krop og identitet).Vi skal se nærmere på bl.a. Tove Jansson: Sommerbogen (1972) og Kjell Westö: Luftspejling 38 (2014).

 

11/11: Grønland i litteraturen, kunsten og myterne. Grønland har ikke den samme skriftlige litterære tradition som de andre nordiske lande. Til gengæld har man en stor mundtlig tradition at trække på, en levende myte- og sagntradition. Den store arktiske natur og de ekstreme livsbetingelser har inspireret til fantasifulde mundtlige fortællinger og flot kunst og det hele inspirerer stadig forfattere i dag. Op i det ny årtusinde dukkede Kim Leine op og indtog en ret tom plads i grønlandsk litteratur, og han tager både i sine selvbiografiske og i de historiske værker udgangspunkt i Grønland. Vi dykker ned i hans spritnye roman Rød mand-sort mand fra tidligere i år, der indeholder sorte præster og røde åndemanere og meget mere. Dernæst skal vi se på Niviaq Korneliussens debutroman HOMO sapienne fra 2014 der kredser om aktuelle grønlandske og alment universelle problemstillinger: primært køn og identitet.

 

Efterår 2019, Sted: Biecentret, Mandage kl. 9.30 - 11.30,

Kursusgange: 6 gange, Start: Mandag den 30. september

Pris: kr. 400,00

 

Tilmelding: Ved personligt fremmøde

fra onsdag, den 22. maj kl. 8.00

22/5 åbnes døren til Biecentret undtagelsesvis

kl. 7.00 og fra dette tidspunkt uddeles kø-numre.

 

Tilmelding pr. telefon tlf.: 97 11 52 60 fra onsdag, den 22. maj kl. 9.00

Man kan tilmelde én foruden sig selv

Betaling senest 28. august

 

Har du spørgsmål, kan vi kontaktes på tlf: 97 11 52 60

I et samarbejde mellem Biecentret og dof Biecentrets Oplysnings Forbund, Nordvestvej 4, Hobro