Fra kornloft til dromedar

Fra kornloft til dromedar

af Gerhard Schoop

Trykt første gang

lørdag d. 27. Maj 2000:
Efter nogle års stilhed på grund af økonomiske vanskeligheder og efter at salen er ombygget af hensyn til filmteatret ser det nu ud til, at der snart kommer liv på scenen igen i Hobro Borger- og Håndværkerforenings snart 100 år gamle teaterbygning. Skuespilkunsten har en meget lang historie, og også i Hobro har borgerne kunnet glæde sig over skuespillernes udfoldelser langt tilbage i tiden. Hvor de så har optrådt, før byen kunne byde dem og deres publikum indendørs i en egentlig teaterbygning, det skal der nok mere end almindeligt held til at finde ud af.

Kornloftet
I sine "Optegnelser om Hobro i de sidste 60Aar fra 1808 til 1868" skriver Dorthea Thomsen kun ganske få linier om de vilkår, der var for skuespillet dengang: "Byen havde ikke i mange Aar Noget, der lignede et Theater, men man benyttede et Loft, hvormed man i de Tider hjalp sig tilrette som man bedst kunde, og med Tagstenene som Loftsdecorationer. Under Mellemacterne sad Folk i totalt Mørke eller som i strengt Fængsel; Musik havde Byen ikke paa de Tider". Skuespillerinden Marie Spiers skriver i sine erindringer fra 1873 om de forhold hendes selskab dengang måtte optræde under i provinsen: "I Hobro spillede vi på et kornloft." Hobros fik sit første rigtige teater, da der i 1856 i Skibsgade (nu nr. 3) rejstes en ganske anselig bygning. Her lejede den i 1844 stiftede Borgerlig Haandværkerforening sig ind i 1858, da værten Restauratør Christensen, havde givet den et "antageligt Tilbud". Hidtil havde man holdt til i hjørneejendommen Adelgade/Skibsgade. Her var pladsen imidlertid ved at være for trang eftersom den selskabelige side af foreningens virke trådte mere frem. Her i "Klubben" fik man nu god plads til sine arrangementer i de følgende mange år. Der blev holdt baller og fine middage i salen, også var der en rigtig scene, så nu kunne man altså komme i teatret under passende forhold.

Entre 10 øre
Nu kunne såvel omrejsende teaterselskaber som de lokale dilettanter rigtigt udfolde sig. Teaterlivet trivedes da også i tiden op til århundredeskiftet. Der blev også arrangeret udstillinger i salen. Første gang var da man i 1875 afholdt en Udstilling af Haandværks- og Industrigjenstande i forbindelse med en tombola. Her kostede en stand 50 øre pr. kvadratalen. Entreen var kun 10 øre pro person for at så mange som muligt skulle kunne komme ind. For at der skulle være rigtig festligt var salen i hele udstillingsperioden oplyst med stenolielamper! Det var jo før, byen havde både gas og elektricitet. Men også i Skibsgade blev forholdene efterhånden for trange, og Hobro Borger- og Haandværkerforening, som den nu hed, så sig ved århundredskiftet om efter et passende areal, hvor man kunne opføre sin egen bygning.

Kommodeskuffen
Pladsforholdene i Skibsgade var så trange og nu så utidssvarende, at lokalerne i skuespillerkredse havde fået øgenavnet "Kommodeskuffen". Nu trådte så Arbejdernes Forsamlingsbygning til ved at forbedre teaterforholdene i byen væsentligt. Den tidligere ejer af den store ejendom i den sydlige ende af Adelgade, Tretow-Loof, havde overladt arbejderbevægelsen bygningen "Paa humane Vilkaar" således, at man den 12. maj 1901 kunne indvi de nye lokaler. Og knapt var nytårsfyrværkeriet i 1902 futtet af, før man den 12. januar kunne indvi Forsamlingsbygningens teatersal med en dilettantforestilling. For en overfyldt sal blev der spillet tre små lystspil for de begejstrede medlemmer, der samtidig kunne glæde sig over "den pyntelige Scene". Denne scene var på grund af sin praktiske indretning meget benyttet i de følgende år.

Lo de forkerte steder
I Skibsgade åbnede billetsalget for absolut sidste gang til "Rosmerholm-turneens" Ibsen-forestilling den 6. december 1902. Det var et dystert og vanskeligt tilgængeligt emne, som nok også gik hen over hovedet på en del af det sparsomme publikum, der desværre nogle gange "trods Skuespillernes Alvor og Forstaaelse" lod sig forlede til "en mindre ærbødig Latter" ! Det medførte denne løftede pegefinger i Hobro Avis: "Naar Henrik Ibsen taler til Hobros Indvaanere, burde disse ikke glemme, hvem Henrik Ibsen er, og hvem de selv er!" Den nuværende teaterbygning, som er tegnet af Randersarkitekten Jensen-Wærum blev indviet ved en storslået fest den 27. december 1902. Den flotte bygning stod borgerforeningen i 79.000 kr. Heraf var ca. 10.000 skænket af et teaterudvalg. Penge til indretning af lokalerne blev fremskaffet ved en stor "Basar og Folkefest" den 8. og 9. marts 1903. Nu havde man så endelig et teater hvortil man kunne indbyde de fineste kunstnere, og snart kunne byens spidser da også svinge sig op til at hævde, at denne bygning var et "Midtpunkt i Arbejdet for at hæve det kulturelle Niveau i By og paa Land."

Ligner en dromedar
Man fulgte også med tiden hvad indretningen angik. Elektrisk lys, varmeanlæg og tidssvarende toiletter var nogle af de første forbedringer. Omkring 1925 blev taget over scenen hævet for at gøre arbejdet med kulisserne nemmere. Det fik følgende kommentar ved teatrets 25 års jubilæum:
"Man Taget har løftet et Stykke,
da Scenen for lavloftet var.
Og nu gør det stormende Lykke.
Det ligner en Dromedar...."

Følgende tider og især vor egen har ikke været for gode ved bygningens ydre. De sidste om- og tilbygninger især ved bagsiden har vist ingen chance for at opnå byens forskønnelsespris. Lad os da håbe, at der snart bliver noget at glæde sig over på scenen.