Hobro Brandvæsen

Så skal vi frem til 1903 før der igen sker noget afgørende. I en bagbygning til Fritzehus iJernbanegade havde pianofabrikken, som ellers er meget lidt kendt i byens historie, til huse. Her udbrød der en brand, som fik en meget lang omtale bl.a. i Hobro Avis den 1.november. Det er en lang artikel, men da den grundigt beskriver byens brandberedskab, men også den almindeligeborgers vilje til, at deltage ved bekæmpelsen af det, som kunne have udviklet sig til en katastrofe, er det vist rimeligt, at gengive den i sin helhed.

" I lørdags nat ved 1 tiden opskræmtes byen vedbrandalarm. Brandhornenes infernalske lyd vækkede den slumrende stad, og da disse hyl blev assisteret af trommehvirvel og kirkeklokkens klemten, havde man hele den koncert, hvis opgave er at kalde folk på benene,når brandfare truer byen. Den der ikke vækkesmå sove som en sten – og dog er der adskillige som kan gøre det. 
Det var Pianofortefabrikken i Fritzehus, der brændte. Da ilden opdagedes, havde den allerede godt fat, og forinden slukningsarbejdet kunne påbegyndes, slog mægtige flammer i vejret og purpurfarvede himlen. Brandvæsenet havde en del kalamiteter til at begynde med. Der er nemlig ingen brandhaner i Jernbanegade og man måtte søge til hanerne ved apoteket og ved Fortuna. Men herfra og til brandstedet er der så langt, at slangemateriellet ikke kunne strække til. Med sædvanlig beredvillighed fik man fra bryggeriet overladt de nødvendige slanger, og man kunne tage fat på at dænge vandværkets vand ind i flammehavet.
Det stod straks klart, at den angrebne fabriksbygning måtte man lade brænde og arbejdet samledes om at redde de omliggende bygninger. Forhuset var stærkt truet og her var også ild i dets vinduer, men den slukkedes i tide.
Efter et par timers forløb var fabrikken nedbrændt og maskiner og materialer og halvfærdige pianoer var en rygende brandtomt. Ilden opdagedes oven over tørrestuen, og den må antages at stamme herfra, men nogen nærmere forklaring til dens opkomst kendes ikke. Fabrikkens virksomhed er foreløbig standset, og alene dette er et betydeligt tab. Men desuden gikalle modeller og tegninger tabt, og det lagrede træ, der er en nødvendighed ved pianobygningen, brændte, og dette tab er vanskeligt at kapitalisere. Inventar, materialer og maskiner erbrandforsikret for 10.000 kr. 
Branden var et storartet syn i den mørke nat, og en mængde mennesker var mødt op som tilskuere. Ved branden brændte 23 pianoer og et kostbart lager af ibenholt og palisander. De brændte bygninger er forsikrede for 9.200 kr. Det brændte lager var også assureret.
Hobro er altså igen sluppet nogenlunde heldigt fra en ildebrand. Og branden i lørdags var ikke uden fare , hvis vejrforholdene ikke havde været så gunstige som muligt. 
Men efter branden er overstået, trænger det gamle spørgsmål sig frem stærkere end nogensinde.Hvor længe vil man vente med en reform af vort brandvæsen. Vil man vente til en katastrofefremtvinger den.
Hvad man i lørdags nat så af Hobro Brandkorps kommer ind under begrebet parodi. Vi regner ikke vort lille flinke, faste mandskab med. Det arbejdede godt og ihærdigt. Og som vi har sagt det så ofte før, 20 mand af den slags, vel indøvede, vil være mere betryggende end hele vort værnepligtige brandmandskab.
Der er en institution inden for brandvæsenet, der hedder politi. Dets opgave er at afspærre omgivelserne omkring brandstedet. Vi så ikke et eneste sted, at der var afspærret. Hundreder afnysgerrige stod ugenert det brandmandskab i vejen, som ville bestille noget. Men størsteparten af mandskabet foretrak at være publikum. Der var ingen orden og disciplin nogetsteds. En officer ved en af sprøjterne gik selv og bar vand fordi ingen andre ville. Et andet sted bad en officer forgæves folk om at rejse en brandstige. Betegnende for hele situationen var det, at skønt der til to sider var kun 20 alen til fjorden, var det ikke muligt at holde alle tre sprøjter i gang. Og guderne må ellers vide, at det ikke er store portioner af vand, disse oldtidslevninger med navn af sprøjter kan forbruge. 
Vi skylder sandheden at sige, at der er folk indenfor brandvæsenet, som samvittighedsfuldt opfylder deres pligt, de gør arbejdet for de øvrige, men efter hver brand er der også nogle , som køber sig fri, de vil ikke være med i komedien længere. De fralægger sig ansvaret ved at betale de 6 kr. Vi fortænker dem ikke deri.
Men det store spørgsmål er, om byen i længden kan forsvare at leve under sådanne tilstande. Vi mener det ikke. Og påstanden om at det ikke kan brænde i Hobro siden vi har fået vandværket, er tilstrækkelig afkræftet ved branden i lørdags nat. Skønt brandstedet ligger på det laveste sted i byen og så at sige omgivet af vand, tog det dog hen ved tre timer inden ilden var hæmmet. Og så var det tilmed stille vejr. Hvad mener man om en storm ved denne lejlighed?
Og endelig materiellet. Det svarer til det øvrige. I den gade hvor ilden var, fandtes der ingen brandstander. Det samme er nok tilfældet i kvarteret omkring Holms Enge Man har ikke slangemateriel nok, men må søge til privatmand om slanger. Og der var ikke vandspande til betjening af sprøjterne, vi så selv politimesteren gøre udvej for spande hos en købmand i nabolaget. Da vi om morgenen gik forbi brandstedet, så vi den såkaldte redningsstige stå opstillet. Den fyldte det halve af en have. Gud hjælpe de mennesker, hvis liv skal reddes ved dette apparats hjælp. 
Vi har indskrænket os til ganske spredte bemærkninger, men håber at dette i forbindelse med, hvad andre har erfaret ved selvsyn, vil gøre byrådet klart, at det ikke går an længere at lukke øjnene for vort brandvæsens elendighed.
"