Johannes Andersen

Samskabelse - Aktuelle tendenser i tiden

Hvor: Biecentret, Nordvestvej 4, 9500 Hobro

Hvornår: Torsdag, den 28. september kl. 16.30

Hvor meget: 100,00 kr. inkl. en lille anretning

Menu: Chili og vanilje marineret skinke med kartoffelsouffle og salat

            Rabarberkage og kaffe

I den moderne velfærdsstat lægges der vægt på et tættere samspil mellem velfærdsstaten og borgerne. Der satses på innovation, bl.a. gennem digitalisering. Og der satses på samskabelse, hvor borger skal samarbejde om velfærd.

Denne samskabelse åbner for flere muligheder, men det åbner samtidig for nogle demokratiske udfordringer. Dels fører det til en tilstand, hvor borgerne vil selv, og ofte bliver kritiske, hvis ikke de kan få det, de vil gerne have. Og dels kan det føre til en tilstand, præget af det man kan kalde for mindretallenes politik. Johannes Andersen guider rundt i de aktuelle tendenser.

Johannes Andersen er lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet med specale i samfundsbeskrivelse/ politologi, og har skrevet en række bøger. Han er en af landets mest benyttede foredragsholdere indenfor emnerne unge, tendenser og samfund. Dette skyldes ikke mindst, at hans foredrag rammer bredt, at han forstår at formidle budskabet på en både oplysende og underholdende måde.

Billetter købes i Biecentret ved personligt fremmøde fra 30. august kl. 9.00. Der er begrænset antal, så det er efter " Først-til-Mølle" princippet.

Den 30. august åbnes døren til Biecentret undtagelsesvis kl. 7.00 og fra dette tidspunkt uddeles der kø-numre.

Max to billetter pr. person.

(Fra 30. august kl. 10.00 kan billetter købes ved 97 11 52 60)

Alle er velkomne

(Arrangører af Fyraftens Foredrag: Biecentret og Dof Biecentrets Oplysningsforbund)