Hobro Brandvæsen

HOBRO BRANDVÆSEN 1761 - 1972

Af Gerhard Schoop

Hobros kæmner Anders Block havde fået noget at tænke over, da han gik hjem fra dagens rådstuemøde den 16. juni 1761. Her havde man behandlet en skrivelse fra stiftamtmand Rantzau iViborg omhandlende en kongelig forordning af 24. januar angående brandvæsenet for købstæderne.
Den gode kæmner vidste jo ganske godt, at den lille by med under 500 indbyggere, ikke havde et brandværn, som kunne stille noget op mod en brand som den, der i 1690 havde lagt hele den sydlige bydel, halvdelen af byen, i aske.
Byernes brandværn havde i de fleste småbyer indtil da, været nærmest ikke eksisterende eller i bedste fald meget ringe.

Læs videre efter billedet....

Her skal vi så tænke på, atsmåbyer dengang virkelig varmeget små. Vi skal helt op til 1811 før hele landet havde 1 million indbyggere, og af dem boede næsten 1oo,ooo i København. Det havde gennem tiden medført at det, der startede som en lille brand, ofte blev til den storekatastrofe, hvor hele bykvarterer nedbrændte. At man så på den tid boede i lave lerklinede bindingsværkshuse, der oftest vartækket med strå eller bare med lyng, gjorde det jo virkelig svært, at bekæmpe ilden effektivt med de slukningsredskaber, man havde dengang. Blæste det så lidt kraftigt, havde den røde hane det så meget lettere ved at sætte sig på hele bydele.

Brandforsikring kendte man ikke til på den tid, så en husejer, der mistede hus med indbo, var ofte bragt til tiggerstaven. Så var der jo heller ingen skat at hente hos de brandlidte, og landet var i de tider meget fattigt på grund af krige, stavnsbåndet og meget andet, så der var ikke megen hjælp athente udefra, når katastrofen havde ramt en by. Det skete derfor ikke så sjældent, at kongen måttefritage en by for at betale skat i en årrække.