Haarsløv

Historien om Haarsløv

af Gerhard Schoop

Den 7. oktober 1852 etablerede den da 27-årige bogbinder Christian Frederik Kofoed sig i Hobro. Han kom fra Randers, hvor han havde arbejdet som svend på Therkelsens salmebogsfabrik. Sin læretid havde han udstået hos den kendte bogbindermester P. Jørgensen Hyltoft i årene 1841 til 1846. Som ung svend deltog han i krigen i 1848-50.

Ved siden af bogbinderiet åbnede Kofoed en papirhandel. I annoncen, hvori han bekendtgjorde sin start, anbefalede han sig med "Fine og ordinaire Psalmebøger, Skrive-, Tegne- og Lommebøger, Skolebøger Nodebøger samt alle Slags Handels- og Contoirbøger".

Kofoed døde alt for tidligt - allerede som 51-årig i 1876. Samme år var Peter Emil Haarsløv, der var udlært som bogbinder i Vejle, kommet til byen. Og med ham som bestyrer drev enken Marie Kofoed forretningen videre. Haarsløv giftede sig i 1882 med husets datter Hertha, og i 1884 overtog de forretningen. P.E. Haarsløv var en sej gammel gut. Først som 80-årig trak han sig tilbage og overlod forretningen til sønnen. P.E. døde i 1940, 89 år gammel.

Sønnen Frederik var kommet i lære i 1897 - tre år hjemme hos faderen og de sidste to år hos Anker Kyster i København. Derefter var han nogle år i Berlin og senere i Hamburg, før han i 1905 vendte tilbage til Hobro.

En af de ting, han som bedstefar huskede og ofte fortalte børnebørnene om, var da en af de moderne velsignelser, som nogle kaldte det, eller "Nymodens Djævelskab", som andre kaldte det, gassen, kom til byen.

Året var 1898 og familien boede da i ejendommen Adelgade 31, hvor der også var bogbinderværksted. Håndværkeren havde ført hovedledningen frem til nr. 31 og naboejendommen og i skellet afsluttet med et T-rør. Derefter havde han videreført den ene forgrening til nr. 31 og afproppet den anden. Da arbejdet var færdigt, meldte han klar til gasværket. Men inden værket lukkede gas ud i systemet, havde en anden svend tankeløst fjernet proppen (eller var det af uvidenhed?). Så da gassen om aftenen blev lukket ud i rørene, sivede den lige så stille ind i en stue og køkkenet hos Haarsløvs. Man lagde ganske vist mærke til den fremmede lugt, men ingen kendte jo lugten af gas. Kokkepigen gik derfor ud i køkkenet og åbnede askeskuffen i komfuret for at se, om der skulle ligge en klud eller lignende, der udsendte den mærkeligt lugt. Ved den eksplosion der fulgte, fik kokkepigen svære forbrændinger. Frederik fik en bronzefigur af Kong Christian den Niende i hovedet, ligesom naboen bagermester Thustrup fik alvorlige knus. Thustrup var kommet til for at finde ud af, hvor den mærkelige lugt kom fra.

Lejligheden tog alvorlig skade og var ubeboelig i længere tid, ligesom der skete større skader i bogbinderiet. Få år senere blev ejendommen revet ned. Ikke på grund af skaderne ved gassens indførelse i byen, men for at give plads til Havnebanen. Lidt længere mod syd, men stadig på samme grund, blev så Banken for Hobro og Omegn og den ejendom, hvor Haarsløvs Boghandel også i dag har til huse, opført. Forretningens varesortiment var gennem årene blevet forøget med alskens galanterivarer, legetøj og tapeter. Men disse varegrupper forsvandt igen, da man gik over til regelret handel med bøger, som fik et virkeligt opsving, da forretningen blev rabat-berettiget boghandel i 1925.

Frederik Haarsløv havde to sønner, Svend, som var udlært boghandler, og Knud, som var bogbinder. De overtog forretningen i 1949 og videreførte derefter hver sin afdeling som selvstændige forretninger. Bogbinderiet flyttede i 1964 for at give plads til Hobro Banks udvidelse til Skibsgade. Det blev siden, da Knud Haarsløv gik på pension, solgt til anden side og lukkede sidst i firserne.

Boghandelens nuværende indehaver, 60-årige Carsten Haarsløv, kom efter en solid uddannelse i faget ind i faderens forretning i 1975. Den 1. juli 1976 optog faderen ham som medindehaver. Det er altså femte generation, der styrer byens boghandel på 150 års jubilæumsdagen.