Helt ude i skoven

Helt ude i skoven

af Gerhard Schoop

 

Trykt første gang

lørdag d. 3. juni 2000

Som det er sket hvert år, siden vi fik grundloven skal den også fejres i år. Og hvis vejrguderne er bare en smule venligt stemte, vil det som altid ske i det grønne. Sådan skal det være, og sådan har det været også her i Hobro i alle årene. Det kan vi se i .de gamle numre af Hobro Avis fra sidst i 1800-tallet. Grundlovsdagen blev fejret med almindelig flagning, musik gennem gaderne og fest med taler i avlsbruger Pedersens skov. Her i den vestlige del af det vi i dag kalder Østerskoven havde tracteur Haslund omkring 1830 anlagt en runddel med plads til et dansetelt under en af de store ege. Ganske vist kunne han da om sommeren glæde sig over stort besøg i sin store have bag ejendommen, der senere blev kaldt Morells hjørne, men netop i de år voksede publikums trang til at feste i den grønne skov.

Lystanlæg i 1832
I 1832 tog kommunen så over og anlagde et større stykke af skoven som lystanlæg med gange, dansegulv m.m. Midlerne hertil blev skaffet ved frivillige bidrag. Adgang til denne festplads i skoven skete via den store allé, som Faye og Ulrich anlagde fra det gamle anlæg ved havnen neden for Skibsbakken. Anlægget og festpladsen var meget populære, byens lejlighedsdigter, lærer Kjersgaard, lod sig inspirere til et digt, der blev bragt i Hobro Avis den 18.juni 1859:


"Hør ! Fra Skoven nu Hornene
lyder,
Lad os nu gaa langs denne Allé !
Her er vi alt i Skoven jo inde.
Nu til Rundpladsen, saa skal De
see,
Damer og Herrer i Mængde vi
finde.
Her, hvor den herlige Eg nu staar
, Her, hvor Musikken en Polka
nu spiller.
Lad os nu gaa lidt længere
frem!
Her seer De Skyttelaugets Bane.
Følg mig, saa skal jeg vise Dem,
hvor man om Sommeren kjører
i Kane.
Hør ! paa Trommen man larmende slaaer
. Her er vor Carrousel maa de vide;
Frem i Culturen man stadig
gaar." 

Skydebane og skyttehus
Jo, der var også kommet karrusel og andre forlystelser, og skyttelauget havde i 1884 i samarbejde med den populære restauratør Claussen anlagt en skydebane med skyttehus og restauration og en stor pavillon og en musiktribune. Det hele blev indviet ved en stor fest pinsemorgen den 29.maj. Allerede få dage senere var man der igen for at holde grundlovsfest. Med faner og byens musikorkester under ledelse af musikdirektør Ramm i spidsen marcherede folk fra torvet til fest i skoven. Der var musik og dans, taler og festmiddag. Og kulørte lamper. Avisen fortæller, at der i 1896 var 1800 mennesker til grundlovsfest. Stedet var igennem en lang årrække særdeles populært, men folk blev efterhånden mere mageligt anlagt. Det blev for besværligt at komme til Skyttehuset, der var "alt for langt at gå så langt ud i skoven."

Skovpavillon i 1899
Skyttehuset blev så købt af et aktieselskab, som rev huset ned og opførte den af arkitekt Jensen-Wærum tegnede Skovpavillon betydeligt nærmere byen. Den kunne indvies den 25.marts 1899 og stod således klar til den helt store jubilæums- og folkefest i anledning af grundlovens 50-årsdag. Her var flagallé, musik, taler og underholdning. Der var fællesspisning og dans, karruseller og andre forlystelser og det hele sluttede med det helt store festfyrværkeri. Også Skovpavillonen blev igennem årene et yndet udflugtsmål og forlystelsessted. Den nedbrændte i 1944 og blev senere erstattet af den nuværende "Restaurant Skoven", der nu kun er til møder og lukkede selskaber.

Kærlighedsstien
For dem, der søgte længere ud skoven for at nyde naturen, var der lidt længere fra byen end Skyttehuset, Traktørstedet, eller Jochums sted, som det hed i begyndelsen. Her var også ganske livligt besøg af byens borgere og turister. Her kunne de hvile ud over et lille traktement efter en tur til pilehøj eller Bihaven. Der var også Myrehaven eller den dybe og stejle Paradisdal at trave rundt i. En tur ad Kærlighedsstien var vel heller ikke så tosset. Stedets helt store tid kom, da fjordbådene begyndte at lægge til ved anløbsbroen nedenfor Traktørstedet. "Hobro" kom første gang en juni-aften i 1869. Den blev midt i 80erne afløst af selskabets bedst kendte båd, "Mercur". Senere blev fjord farten udvidet med to både "Maagen" og "Freja". Men også de gode tider for sejladsen fik en ende, og den regelmæssige besejling af stedet endte i 1938. Der blev gjort flere forsøg med mindre motorbåde, men også de forsøg ebbede ud.

Traktørstedet skal opleves
En storhedsperiode kom i 1913 da Hobroegnens Gymnastikforening indviede en stor smukt beliggende opvisningsplads i det fri nær Traktørstedet. Aviserne var begejstrede over stedets skønne beliggenhed, og begejstringen holdt sig, når der i de følgende år var stævner og opvisninger, der ofte strakte sig over flere dage. Her blev der også en tid holdt grundlovsfester, da det blev mere og mere almindeligt at hvert parti holdt sin fest. Af denne opvisningsplads kan vi i dag stadig ane sporene. Men Traktørstedet ligger der endnu, klar til en oplevelse noget ud over det almindelige. Det starter, allerede inden man kommer indenfor med, at der er to dørhåndtag at vælge imellem. Så kan.......nej, det kan ikke beskrives, det skal opleves.

Een ting er sikker. Det er helt ude i skoven.