Højskolehotellet

Højskolehotellet gav Hobro et kulturelt løft

af Gerhard Schoop

 

Trykt første gang

lørdag d. 13. maj 2000

En af de gamle karakteristiske bygninger i Adelgade står nu foran en større ombygning. Ejendommen står overfor en totalrenovering. Den nye ejer, Poul Mikkelsen, BM-byggeindustri, vil omdanne det gamle Højskolehotel til 10-15 andelsboliger, et projekt til 12-13 millioner kroner. I dag er der to boliglejemål og en radioforretning i huset. Det bliver ikke den første ombygning af det over 100 år gamle bygningskompleks, og vi, der holder af Hobros gamle bygninger, kan vel kun sige, I det gør ikke spor, hvis facaden, hvor det er muligt, føres tilbage til sit oprindelige udseende.

Oprindelig købmandsgård
Bygningen, der ligger på hjørnet af Adelgade og Morellgade, var oprindelig købmandsgård og har tilhørt købmand H. C. Morrell. Den blev i 1895 købt af et nydannet selskab, der ønskede at indrette et Højskole og Afholdshjem i Hobro. Selskabet, der var stiftet den 11. september 1895 på aktieselskabsbasis, skulle være et bindeled mellem land og by og være et samlingssted for omegnens landmænd. Det blev da også i mange år et centrum for de åndelige og faglige rørelser på egnen, og nåede på den måde at øve en fin kulturel mission. Den første bestyrelse bestod udelukkende af gårdejere, håndværksmestre og købmænd fra omegnen.

Købt for 30.000 kr.
I bygningen, der var købt for 30.000 kr., blev der indrettet værelser, sal og restaurant m.m. Virksomheden fik navnet Højskole- & Afholdshjemmet. En af vore første lokalhistorikere, lærer Hjalmar Schmidt, boede i sine første år i Hobro i hjemmet og han har efterladt nogle herlige beskrivelser af sin tid her. Så skal vi ikke tillade os at plukke lidt hist og her. Om sin ankomst skriver han, at han nogle år før under en cykeltur havde fået indtrykket af en by med røde tage, en blå fjord, grønne skovklædte bakker i syd og lyngbakker i nord - et udsyn af sjælden skønhed. Men da han nu den 21.juni 1902 hen under aften ankom med toget for at tiltræde et vikariat på skolen, var indtrykket noget anderledes. Med en kuffert i hver hånd ind ad den lange banegårdssti, en hovedgade uden særpræg med smalle fortove, der generede på den lange travetur indtil han havde krydset Morellgade. Han var gået forbi højskolehjemmet fordi man "sparede på reklamen". Men han nåede da målet.

40 kr. om måneden for et værelse
Og snart var han optaget som fast pensionær med værelse over porten ud mod gården. Prisen 40 kr. om måneden passede fint til hans økonomi. Vikarjobbet indbragte 75 kr. om måneden. Værtsparret beskriver han som noget særpræget. Værten den tidligere møller fra Vendsyssel Nikolaj Jensen var roen selv, intet kunne bringe ham ud af ligevægt. Han elskede at spille skak og at give et stykke på violinen, mens hans hund dansede til. Så kom betjeningen af gæsterne i anden række. Det var så absolut konen, fru Mathilde, og hendes niece, frk. Christensen, der holdt sammen på foretagendet, hvor det kneb for den gode Nikolaj. Og det gjorde det. Det fandt Schmidt ud af, da han få dage efter ankomsten blev spurgt om han havde noget imod at erlægge de månedlige 40 kr. "på hjørnet lige overfor?" Det havde han ikke noget imod, da det altid gav en god snak med købmand Rasmussen og en fin cigar i tilgift.

Balsal som nabo
Værelset var ikke særligt stort, der var fodkoldt, og så var der en dør ind til salen, hvad der nok var lidt generende når der var bal. Han prøvede ganske vist at bytte med et værelse på kvisten. Men det bytte blev af kort varighed. Dertil var udsigten over gården med dens liv på markedsdage alt for spændende. Så skidt med at orkestret var placeret på den anden side af døren. Men også den ulempe fik en ende da salen i 1905 blev flyttet. Efter ovenstående kan det være svært at tro, men stedet var så velbesøgt, at det snart begyndte at knibe med pladsen. På selve ejendommen var der ikke plads til udvidelser. Det var der til gengæld på naboejendommen, hvor Grand Hotel lå. Men herfra ønskede man ikke at frasælge noget af arealet. Så i 1905 købte man Grand Hotel, udskilte et passende areal til udvidelser og solgte hotellet igen.

Økonomien skrantede Nybygning med bl.a. en større sal og ombygningen stod Randers-arkitekten Jensen-Wærum for. Han havde i årene forud leveret tegninger til bl.a. bankens nybygning, teatret og Fritzehus. Pladsforholdene var nu tilfredsstillende, men det kneb i de følgende mange år gevaldigt med økonomien. Således måtte man i 1920erne,da et meget stort lån var blevet opsagt, søge støtte hos private, da det var umuligt at få lån i noget pengeinstitut. I 1930 blev der foretaget en større udvidelse af salen og man byggede en grisehal i baggården. Før i tiden havde grisehandelen i mange år foregået på kirketorvet. Under besættelsen lagde tyskerne beslag på Højskolehjemmet.

Spiritusbevilling smertede
Efter krigen søgte man at rejse penge til nødvendig ombygning og modernisering ved at holde basar i den helt store stil, men den måtte afblæses, da det var noget et aktieselskab ikke kunne beskæftige sig med. Man forsøgte så at skaffe en spiritusbevilling. Det vakte alt for stor modstand blandt de gamle aktionærer. Det blev altså en drift efter hånden til munden princippet. Værten klarede sig. Han startede en brugtbilhandel i gården, og blev senere byens første folkevognsforhandler. Endelig i 1959 blev man enige om at opløse aktieselskabet og lade et nyt andelsselskab, Hobro Højskolehotel, overtage alle aktiverne samt overtage gæld og omkostninger ved overdragelse og likvidation. Det hjalp gevaldigt på økonomien, at de gamle aktionærer skænkede for 70-80.000 kr. aktier til det nye selskab.

Spiritusbevilling
Noget der smertede mange af de gamle afholdsfolk var imidlertid, at hotellet fik spiritusbevilling. Den var imidlertid medvirkende til at hotellet fik en ny opblomstring, så man i jubilæumsåret 1970 kunne foretage en tiltrængt modernisering. Men tiden for restauranter og hoteller i de mindre byer var ved at rinde ud, og i 1975 blev nøglen drejet om for sidste gang. Siden har der været forretninger og lejligheder i gamle restaurationslokaler. Nu har højskolehjemmet på intet tidspunkt optaget hele ejendommen. Man har delt pladsen med andre erhverv. Først med købmandshandel. Senere har en bank, en møbelhandler og indtil flere tøjforretninger været nærmeste nabo. Nu kan radioforhandleren se frem til nye lokaler og naboer.