Højskoleuge 2017

Vi kom godt i gang med højskoleugen. Godt og vel 100 mennesker ventede spændt, da mandagens hemmelige gæst skulle afsløres, men mange havde allerede fået øje på hende ved kaffebordene. Det var nemlig præst ved Hobro kirke, Käthe Japhetson-Jensen.

Tirsdagens hemmelige gæst var Mariagerfjord kommunes (næsten nye) turistchef, Kristina Lehmann Schjødtt. Den første talte om kirkeklokker, den anden om Mariagerfjords naturskønne tilbud.

Else Block hjalp os igennem pausegymnastikken med vanlig lethed og smil på læben, og Nanna Joensen sprang til i sidste øjeblik, og hjalp med klaveret ved højskolesangene.

Forundringsparathed hed emnet, som Jørgen Carlsen tog under behandling, og det gjorde han kompetent og vidende. Han har jo også selv nærmest opfundet begrebet.

Han ser højskolen som den organiserede protest mod ligegyldiggørelsen af livet og fremhæver højskolesangens betydning i denne sammenhæng. En god højskolesang stimulerer vores fornemmelse for livets underforståede under. Den skaber forundringsparathed. Det skal vi med højskolesangbogen i hænderne opleve forskellige eksempler på.

Det handler om mennesker, siger Søren Ryge
Når Søren Ryge laver fjernsyn, ligger der altid et større forarbejde med at finde menneskene og få dem til at fortælle. I sit foredrag fortalte han om netop dette: Hvordan fandt han frem til Hans med rågerne og Didde med nisserne? Hvordan fik han lavet to dages snak til en halv times fjernsyn? Og hvorfor er det egentlig så interessant at høre helt almindelige danskere fortælle om et helt almindeligt liv?

I lyset af Luther var Paul Arnbaks emne for højskoledagen.
Kristendom udelukker ikke et videnskabeligt livssyn! Luther satte ord på tro, så det kunne forstås. Grundtvig gjorde det på dansk. I den tradition søgte Paul Arnbak med poesi, fortælling og hverdagserfaring at skabe sammenhæng mellem evangelium og nutidig tankegang.

Den Sidste Nadver, hedder Klaus Wivels bog, og i foredraget tager han en vanskelig og frygtelig problemstilling op:
En skandale udfolder sig lige foran øjnene af os: Massefordrivelsen af den kristne befolkning i Mellemøsten. Sådan skrev journalist Klaus Wivel i 2011 i et åbent brev i Weekendavisen til den daværende udenrigsminister Villy Søvndal og spurgte, hvad regeringen ville gøre. Der kom intet svar. Derfor tog Klaus Wivel af sted til Israel, Gaza, Egypten, Libanon og Irak for ved selvsyn at forstå, hvad en af vor tids store menneskerettighedskrænkelser handler om.

Oplevelserne i Mellemøsten blev sammenfattet i bogen »Den sidste nadver - en rejse blandt de efterladte kristne i den arabiske verden«. Her fortæller Klaus Wivel om præster, hvis kirker er blevet brændt, forældre, der har mistet deres børn, borgere, der er blevet kidnappet eller smidt ud af deres huse, indbyggere, der føler sig som fremmede i deres egne lande og længes væk - og dertil om en række velmenende vesterlændinge, som benægter ethvert problem. Men problemerne forsvinder ikke, fordi man lukker øjnene eller fokuserer på andre marginaliserede grupper.

 

De to sidste hemmelige morgengæster var begge i det kreative hjørne.
Gert Rubæk er naturvejleder på Boldrup museum og ”cirkusdirektør” i Rold. Han fortalte om sin nu afdøde kollega, som elskede at slås med ham og hvis hoved, han havde i sin fryser gennem lang tid. Det var gedebukken ”Elvis”, der fik alle til at le torsdag morgen. Den anden hemmelige morgengæst var Jan Andersen, som er politiker i Mariagerfjord byråd, og sidder i Økonomiudvalget og Udvalget for Kultur og fritid. Han fortalte om rødder, og havde i dagens anledning taget en lakridsrodspind med til hver af de mere end 100 deltagere.

Teologen David Bugge, lektor i Etik og Religionsfilosofi ved Aarhus Universitet, bliver kaldt sin generations største arvtager efter Løgstrup, når det gælder at forene litteratur og teologi. I 2015 modtog han Martin A. Hansen-prisen for sin forskning i og formidling af forfatterskabet
Vi tog på rejse gennem K.E: Løgstrups hovedværk ”Den etiske fordring”. Foredraget gav i en let tilgængelig form en præsentation af grundtankerne i dette hovedværk i nyere dansk filosofi og teologi.

– Hvorfor taler mange, der arbejder med ældre, ”babysprog”, eller endnu værre taler ned til de ældre borgere?– Hospitalerne glemmer det ene og det andet, men de ældre har svært ved at råbe op og brokke sig – det er jo ikke alle der har en datter der hedder Lotte Heise der kæfter op – når tingene ikke er i orden.
– Hvorfor er livskvalitet et ord der reelt er forbeholdt mennesker under 75 år eller helt raske?
– I Danmark mangler vi respekt for folk der er ”gamle” eller som ikke er helt super hurtige.
– Vi mangler empati og det er sørgeligt i et samfund som vores, hvor de fleste trods alt har rigeligt.
Dette og meget mere, samt et par personlige historier om at følge sin handicappede mor, gennem tykt og tyndt, underholdt Lotte med.

MUSIK-MALERIET - Tine Lilholt og Klaus Thrane
En koncert og forestilling, med nærvær, musikalitet, humor og en hel del livserfaring som ingredienser i denne specielle musikalske cocktail.

En koncert med Tine Lilholt på fløjte og harpe og Klaus Thrane på trommer og percussion. Dette kan umiddelbart lyde som en lidt spøjs instrumentsammensætning, men har vist sig at være en langtidsholdbar forestilling, med nærvær, musikalitet, humor og en del livserfaring som ingredienser, og hældt på flaske som en helt speciel musikalsk cocktail.

Siden TINE LILHOLT forlod Lars Lilholt Band som fløjtenist, harpenist og meget andet, har hun helliget sig sin egen musik og sine malerier. Det har udviklet sig til en helt ny kunstform, nemlig - MUSIK-MALERIET. Hvori et billede får tilkomponeret et stykke musik, som beskriver stemningen og udtrykket i billedet.

Koncerten gav en mulighed for at få åbnet vinduerne lidt til følelseskammeret. En anledning til at lade vinden hvirvle støvet rundt, så solen kan sende nogle stråler ind til de bagerste hylder, og kysse minder til live.

Med Tines personlige fortællinger til hvert maleri opstår der en forbundethed med alle andre i rummet. Fordi vi kender alle til lige præcis den følelse, hvert stykke og maleri fremkalder.
Det er 2 meget erfarne musikere, der med sikker og tryg hånd, tager tilhørerne med på rejse på en smuk rejse, både i billede og lyd.

Studietur til Djursland

100 deltagere ved Biecentrets Højskoleuge drog ud på tur, og selvom vejret var lidt lunefuldt, og det var råkoldt fra morgenstunden af, så smilede solen altid frem, lige når vi havde mest brug for det.

Børge og Peter var de to chauffører, og de var stedkendte på Djursland, så der var ingen ende på deres gode, spændende og morsomme historier fra egnen.

Turen gik mod Sostrup Slot med afgang fra Biecentret. Her drak vi en kop formiddagskaffe til en bolle i deres nye pyramidesal.... Det var den indre gård, som er blevet overdækket af glas, og det var virkelig en oplevelse.

Derefter var der guidet rundtur på slottet.
Sostrup Slot er mere end 400 år gammelt. Et gammelt sagn fortæller, at Sostrup slot vil styrte i voldgraven en julenat. Det skulle den tidligere ejer, Jørgen Scheel - også kendt under navnet Den vilde greve - ikke nyde noget af, og derfor byggede han et hus i den nærliggende by Gjerrild, som han kunne overnatte i netop julenat. Huset kaldte han Kokkehuset, og det ligger der endnu. I dag er der store visioner med slottet, og det er et meget travlt sted.

Herfra tog vi turen til Djursland Jernbanemuseum, der er Jyllands største, selvom det pladsmæssigt er ganske lille, med effekter fra DSB og privatbaner.

Udstillingen er opbygget i og omkring den mere end 100 år gamle lokomotiv remise i Ryomgård, og omfatter ca. 2000 effekter - fra de mindste ting, håndværk, signallygter, litteratur og reglementer osv. til de største ting, heriblandt damplokomotiver, person- og godsvogne. Fire frivillige fra stedet fortalte vidende og beredvilligt om stedet og effekterne.

Så fortsatte vi til Thorsager Rundkirke, hvor vi fik en samlet introduktion til kirkens historie af pensioneret kirkesanger Jørgen Rasmussen. Det var aldeles spændende og en god afslutning på turen, og inden vi så os om, var vi hjemme i Hobro.

Marianne og pigerne i køkkenet havde sørget for at vi fik store boller og hvidvin med til turen.