Hobros første ambulance

Byfest sikrede Hobro, sin første ambulance

af Gerhard Schoop

 

Trykt første gang lørdag 17. Juni 2000:
I år har Ambulancefesten i Hobro 75 års jubilæum. Det fejres på behørig vis. Blandt andet planlægger lokalhistorikeren Gerhard Schoop en retrospektiv udstilling af sygetransport gennem tiderne i Det Røde Pakhus på havnen. Gerhard Schoop besidder en stor viden om netop sygetransportens historie. I det følgende giver han en beskrivelse af, hvordan den har formet sig lokalt: Så længe mennesker har levet i grupper eller samfund, hvor det var muligt at få hjælp ved pludselig sygdom eller til behandling af skader, har det også været nødvendigt at transportere de hårdt ramte, som ikke selv var i stand til det, til behandlingsstedet. Hvordan det er foregået i de ældste tider, ved vi ikke. Vi ved heller ikke, hvem der tog sig af behandlingen. Man mener, at behandlingen i den nordiske oldtid blev varetaget enten af høvdingen eller de ældre kvinder. Transportmidlerne ved vi intet om. I middelalderen hed det sig, at en såret ridder måtte transporteres på sit skjold.

Til dødslejet for fuld musik
Den ældste beskrivelse af en sygetransport her i landet, som det har været muligt at finde, stammer fra Hellum Herred i Nordjylland. Her beskrives, hvordan baronesse Sophie Amalie af Lindenborg i 1688 blev transporteret fra sit slot til Aalborg: "Da nu den onde Kvinde skulle til at dø, kunde hun ikke blive af med Livet og pintes forfærdelig. Hun lod sig da føre til Aalborg, og for ikke at rystes for meget spændtes der et Lagen ud mellem fire Heste, og i dette Lagen blev hun baaret til en Gaard i Aalborg. Dog vare hendes Lidelser saa svare, at hun uafladeligt maatte skrige, hvorfor en døvende Musik maatte følge med, at ikke Hestene skulde blive sky. I Aalborg fik hun da Ende paa sit Liv." Da kristendommen fik fodfæste her i landet, tog mange af klostrene sig af behandlingen, og mange af munkene, der kom sydfra, havde en lægelig uddannelse med sig. Ved reformationen i 1536 blev klostrene nedlagt, og der gik et par sorte århundreder, hvor det var svært for den almindelige borger at finde behandling for sygdom eller skader. Først i sidste halvdel af 1700-talletbegyndte staten at tage sig af dette problem.

Bærestole i Hobro
I 1757 blev Kgl. Frederiks Hospital indviet. Patienter, som ikke selv kunne bevæge sig derhen, blev hentet i portechaiser, bærestole, siddende eller liggende. Hobros første sygehus, det nuværende Aldersro i Vestergade, havde en sådan portechaise. Den blev fundet frem og sat i stand ved sygehusets 100 års jubilæum i 1947. Sygehuset var under al kritik, hvilket var åbenlyst for alle, men først i 1877 efter flere års bearbejdning af de ansvarlige, lykkedes det distriktslæge Magnus at få vedtaget planer for et nyt, og i 1880 kunne sygehuset i Sønder Allé tages i brug. Her havde man to hestetrukne sygevogne. En grønmalet, i folkemunde kaldt Lysthuset, til patienter med smitsomme sygdomme, og en sort til alle andre. Sygehuset havde ikke egne heste til vognene, så kørslen tog købmand og vognmand Sennels sig af.

Uhyggelig epidemivogn
I 1903 kan man i Hobro Avis læse at den sorte vogn bør males i en lysere farve. Man synes, at den og den grønne epidemivogn er lige uhyggelige. I 1905 får sygehuset en "ny" sygevogn. Dvs. den er brugt, men repareret og i god stand. Den er købt af dr. Kragelund for 250 kr. Efter århundredskiftet i 1900 blev biler efterhånden så pålidelige, at de var mere end legetøj for rigmænd, og i 1908 anskaffede Falcks redningskorps i København Skandinaviens første sygebil. Hvornår provinsen fik sin første sygebil, bliver nok svært at finde ud af, men mon det ikke var Røde Kors i Viborg, som først blev motoriseret. Her havde man i 1915 en ambulancestation med to (måske endda tre) biler. Falcks første station i provinsen blev oprettet i Odense i 1919. I 1918 afholdt Dansk Røde Kors en landsindsamling, der skulle indbringe midler til indkøb af ambulancebiler, der skulle stationeres rundt om i landet. Røde Kors fik penge nok til indkøb af 10 biler, hvoraf de seks blev stationeret øst for Storebælt og fire i Jylland. Her indgik de lokale afdelinger overenskomst med en vognmand om driften.

Byfest for ambulance
I Hobro var læge Vilhelm Mathiassen, som ellers var praktiserende læge i byen, omkring 1920 konstitueret overlæge på sygehuset. Her havde man en gang imellem benyttet vognmand Christensen, som også var vært i Forsamlingsbygningen, til sygetransport. Hans store CASE var så lang, at man ved at anbringe nogle træplader mellem for- og bagsæde kunne få anbragt en båre på skrå i vognen. Mathiassen fik i 1920 stiftet en lokalafdeling af Røde Kors i Hobro, og samme år fik han en gruppe borgere, som året før med stor succes havde arrangeret en rundskuedag, til at arrangere en ny byfest med det formål at skaffe penge til en sygebil. Festen fik navnet Ambulancedagen og blev afholdt den 10. september 1920. Selv om dagen begyndte med øsende regnvejr, blev det alle tiders byfest, som indbragte omkring 10.000 kr. Ikke nok til en sygebil, men de friske folk afholdt en ny fest året efter, og den 6. oktober 1921 kunne man præsentere Hobros første sygebil, en Adler købt hos Thaul i Viborg formedelst 16.800 kr. Bilen blev overdraget til Røde Kors, som indgik overenskomst med vognmand Christensen om driften.

Røde Kors tog over
Det viste sig dog hurtigt, at driften slet ikke kunne indbringe nok til bare vedligeholdelse af bilen, som krævede bestandige reparationer. Så efter nogle uoverensstemmelser overtog Røde Kors selv driften og ansatte vognmand Hans Jensen som chauffør. Bilen blev dog ved med at være en økonomisk klods om benet på afdelingen, så i 1929 ophævede man aftalen med sygehuset om sygetransporten. Herefter blev bilen (endnu engang) sat i stand og foræret til sygehuset på den betingelse, at epidemikørsel nu også skulle foregå i bil. Den var indtil da stadig foregået i hestevogn.

Ambulance solgt for 200 kr.
Hans Jensen fik herefter kontrakt med sygehuset mod, at han anskaffede en moderne sygebil. Han anskaffede en NASH 1930, og Adleren blev smittebil. Som sådan kørte den indtil 1938, hvor den ifølge sygehusets protokol blev solgt for 200 kr. Hvad der er blevet af den, har det ikke været muligt at finde ud af. Men Ambulancedagen, den har vi endnu. Den har nemlig været afholdt hvert år lige siden, undtagen under krigen, og i år skal vi så til nummer 75. Falck havde i 1933 fået station i Havnegade i nogle garager hos autoforhandler Magnus Christiansen. Herfra blev der i begyndelsen ydet autohjælp til Falcks abonnenter. Allerede året efter blev det til en egentlig station ved siden af bilforretningen. Nu havde man foruden kranbil også brandbil og ambulance, en Chevrolet 1933. Ambulancen var kun til akutkørsel og kørsel med abonnenter, da Hans Jensen stadig havde kontrakt på sygetransporten.

Falck indvier station på Fynsvej
I de år var Falck ret aggressiv i sin markedsføring, og det lykkedes da også at få overenskomst om brandbekæmpelsen i mange omegnskommuner. Kontrakt på sygekørslen fik man først i 1938, da man købte retten og sygebilen af Hans Jensen. Året efter fik man endelig overenskomst med Hobro kommune om brandslukning. Samtidigt overtog man så brandstationen på Mariagervej. Da den var blevet for lille, flyttede man i 1976 til den nuværende station på Fynsvej. Zone redningskorpset kom til Hobro året før Falck, altså i 1932, men i begyndelsen også kun som autohjælp. Man opererede fra Ford forhandler H.M. Christensens værksted på Sønder Allé. I 1933 fik man egen station på Hostrupvej 58, i begyndelsen baseret på autohjælp og dyre redning m.m. Zonen fik først ambulance i 1942. Stationen flyttede i 1958 til Brogade 61. Den blev nedlagt i 1963, da korpset blev sammensluttet med Falck. Hvilken hjælp kunne de mænd, der bemandede de gamle transportmidler så yde de syge og tilskadekomne?

Redder-uddannelse i 1960
Som en gammel Zoneredder engang sagde:" ikke en sk..!" Først fra 1960 har der været tale om en egentlig uddannelse af redderne. Endnu i 1960'erne var ambulancerne oftest bemandet med én mand, så da måtte familie eller tilfældigt tilstedeværende hjælpe med at få patienten ind i bilen. Førstehjælp under transporten kunne der under de forhold ikke blive tale om. Når den lokale avis omtalte byens nye ambulance, var det derfor dens tophastighed, der kom i overskriften. Først i december 1992 fik vi den første lovbestemmelse om ambulancekørsel. Nu skulle mandskabet have en bestemt uddannelse og ambulancerne et bestemt udstyr. En ambulance skulle nu være bemandet med mindst to mand, hvoraf mindst en skal have gennemgået en videregående behandleruddannelse. Siden er det gået stærkt. Dagens reddere kan faktisk mere, end loven kræver, og deres uddannelse bliver stadig bedre. Falck Hobro har i dag fire ambulancer alle af transportertypen, heraf er en sengeambulance. Til transport af siddende patienter er der også fire vogne heraf en med kørestolslift. Mens den første sygebil kun havde én chauffør, kan man i dag stille 15 behandlere og en supervisor. I sit første år kørte den første sygebil 3782 km. I dag kører Falck Hobros samlede vognpark lidt under en million km om året.