Hostruphuse

De gode gamle dage i Hostruphuse

En sandfærdig historie fra før midten af 1800-tallet.

Min bedstefar var kræmmer og havde en lille butik, hvor han forhandlede forskellige småting. Som så mange handlende dengang, tog han også sin faste tur ud på landet. Den gik fra Hobro til Hvalpsund og tilbage igen. Med kramkisten på ryggen besøgte han bønderne med sine varer. Han var især ventet om foråret, hvor han forhandlede havefrø, og så hændte det jo også, at han tog bud med.

Der var især én gang, min bedstemor fortalte om, som hun aldrig glemte. På vejen hjem fra Hvalpsund var bedstefar kommet ind på Simested Kro. Her ventede de mange gæster, der var nemlig stort marked i Hobro, og så var der mange som "bedede" på Simested Kro og fik en bitter. Men nu stod de og manglede bitterglas og dem måtte kræmmeren skaffe til dem.

Min bedstefar fik kramkisten på nakken og satte farten mod Hobro. Han kom hjem hen under aften og fik glassene inde i byen, men de stod jo og manglede dem i Simested og da bedstefars yngste dreng på seks år var den eneste, de havde hjemme, blev han sendt af sted med glassene pakket i en stor kurv.

Det var blevet aften og der var så mange berusede markedsgæster på vejene. Da græd min bedstemor, for han var jo sådan en lille dreng, det var mørkt og der var så langt til Simested. Ja tiderne var hårde dengang. Hvad tror De en mor havde sagt i dag, hvis hendes lille seksårige dreng skulle gå om natten til Simested med en tung kurv? Drengen kom godt nok tilbage næste dag. Han havde sovet i Simested, men min bedstemor glemte aldrig denne nat.

Vikingetiden og overtro

Flere ting peger på, at der i denne tid har levet mennesker i Hostruphuse. Nationalmuseet har i året 1958 udført udgravninger i Grusgravarealet på Hostrupvej 81. Her blev afdækket 3 såkaldte "vævehytter"; ovale gruber, ca. 3 m. lange i øst-vestlig retning med et stolpehul i hver ende.

Markering mellem parcel 12 og 17 angiver en kilde. Indtil 1850 valfartede folk til den hellige kilde, Kagehodal. Det må vel kunne begrunde, at denne kilde er Kagehodal.

Det skal bemærkes, før broen over åen ved Adelgade blev etableret, har der ca. 50 m øst herfor været anlagt et vadested. Trædesten fra dette vadested er fundet og bevaret.