HUSKER DU?

HUSKER DU?

Biecentret har i dag i samarbejde med Teaterkredsen haft besøg af den kompetente trup fra Teatergrad. De opførte et stykke om alzheimer, demens og de følger, dette kan have for livet, sammenholdet og kærligheden.

Det blev et meget rørende og humoristisk portræt af et liv, hvor hukommelsen er sat ud af spil, men hvor musikken bliver nøglen til livet og alle minderne. Minder om kvinderne. Minder om familien, minder om det liv, der engang blev levet.

Det gjorde stort indtryk og man sad med en klump i halsen, da de var færdige.

Bagefter bød vi på en kop kaffe og Gunvor Folmand, der er formand for den lokale alzheimerforening havde et oplæg. Det blev til en virkelig god dialog. En dag med mening.