Hvad er sundhed

af Pia Aastrup, Monika Andersen
og Simon Griis

 

I traditionel medicinsk behandling og i "folkemunde" er sundhed ofte defineret som det modsatte af sygdom. Sund og rask dækker stort set den samme tilstand, og for at opret- holde en sundhedstilstand hos individet, bekæmpes og behandles sundhedens modsæt- ning; sygdom. Efterhånden som forebyggelsesarbejdet vandt frem, blev det lige så al-mindeligt at betragte sundhed som en tilstand, hvori det aktivt søges at undgå sygdom. Sundhedsarbejdet består i dette perspektiv i at fjerne alle risikofaktorer, der gør syg og giver skader. I begge tilfælde defineres sundhed som sygdommens modsætning. Men-nesket anses som sundt, så længe det ikke er sygt og så længe det lever et liv, hvor risi-kofaktorerne holdes i ave. Med en sådan definition forbliver forskellen mellem "sund" og "rask" næsten usynlig, og sundhed bliver et mål, der arbejdes intenst på at nå gennem behandling og forebyggelse. 

Det brede og positive sundhedsbegreb
Denne almene definition på sundhed dækker dog kun det halve af WHOs udsagn fra 1948. Heri hed det sig, at sundhed ikke kun er fraværet af sygdom, men også: "en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende". En befolknings sundhed kan altså ikke kun måles ud fra, hvor syg eller rask den er. Med WHOs udsagn som grundlag udvikledes et nyt sundhedssyn (Det brede og positive sundheds-begreb), hvor der skelnes mellem begreberne, således at det at være rask ikke er det samme som at være sund, og syg ikke det samme som at være usund. Syg/rask refererer alene til kroppens helbredstilstand mens sund/usund dækker over vores forhold til selve livet. Selvom der er en sammenhæng mellem raskhed og sundhed er de klart adskilte, og arbejdet med på den ene side at bekæmpe sygdom og på den anden at højne sundheden må tage hvert sit udgangspunkt for at opnå bedst mulig effekt. Sundhed handler i det brede og 

positive sundhedsbegreb om livsmod, livsglæde og livskvalitet. Sundhed er individets følelse af at kunne klare hverdagens fortrædeligheder (mestring), at kunne overskue livssituationen (begribelighed), at kunne se en mening med at leve (sammenhæng og meningsfuldhed), og at føle, at man har indflydelse på sit eget liv (håndtérbarhed). Samtidig tager man i denne sundhedsdefinition hensyn til levekår og livsstil. Med dette skabes sundhed ikke længere alene af sundhedseksperter, og det er ikke længere kun sygdom og risikofaktorer, der spiller ind. Sundhedstilstanden påvirkes af mange - både indre og ydre - faktorer, og sundhedsarbejdet må brede sig til på alle områder at skabe de bedst mulige betingelser for en god sundhed. De faktorer, der spiller ind er da ikke blot arvelighed, alder og sundhedsvæsenets behandling og forebyggelse, men også levevilkår, livsstil og indstilling til livet. Dette stemmer godt overens med WHOs Ottawa Charter, der udtrykker, at "sundhed skabes af mennesker indenfor de rammer, hvor de til daglig lærer, arbejder, leger og elsker. Sundhed skabes ved at yde omsorg for sig selv og andre, ved at tage beslutninger og være herre over sine levekår og ved at sikre, at det samfund, man lever i, skaber betingelser, som giver alle mulighed for at opnå sundhed" 

Praktikerens "tavse viden"
De, der arbejder med mennesker til dagligt i det offentlige regi (fra hjemmehjælperen til den specialiserede kirurg), vil generelt have en fornemmelse af, at det brede og positive sundhedsbegreb hører til og fungerer i virkelighedens verden. Måske har de ikke teori-erne på plads, måske er nuancerne ikke klart definerede, og måske kan de ikke sætte klare ord på begreberne. Ikke desto mindre har erfaringen givet dem et indblik i begreb-ernes indbyrdes placering, som disse praktikere mere eller mindre ubevidst vil gøre brug af i deres arbejde. Dette kaldes "praktikerens tavse viden". F.eks. kan praktikeren for-nemme, at et menneske, der sidder i kørestol godt kan være mere sund end det men-neske, der er rask og rørig, eller at det menneske, der har været gennem store kriser i sit liv, alligevel evner at "overleve" fysisk og mentalt, og det måske endda bedre end det menneske, der er født "med en sølvske i munden". Ud fra det brede og positive sund-hedsbegreb kan man f.eks. sige, at et 8 årigt barn, der ligger på cancerafdelingen ved servering af franske kartofler, cola og pomfritter, kan få en lyst til at spise og opleve et enkelt positivt øjeblik, der i situationen er meget vigtigere end det kliniske spørgsmål om sund og usund kost.