Hvad er sundhedsfremme

af Pia Aastrup, Monika Andersen og Simon Griis

 

 

Som det er beskrevet før, tager sundhedsfremmearbejdet sit udgangspunkt i det, der holder folk raske. Fokus vendes fra sygdom til sundhed. Over for individet rettes op-mærksomheden væk fra risici og sygdom og mod individets positive ressourcer og handlemuligheder. I arbejdet søges det at vække og mobilisere det overskud, der gør folk så robuste, at de kan klare dagligdagens fortrædeligheder og mestre livets proble-mer og udfordringer. Graden af sundhed hos et menneske er bestemt af følgende: 

• At vi begriber og forstår vort liv, og det livet byder os. Hvis livet bliver alt for uforudsigeligt, mister vi forståelsen. 
• At vi har en følelse af, at vi kan håndtere livet. Belastes vi for hårdt i forhold til vores kræfter og evner, føles livet "for stort" til at det er håndterbart. 
• At vi har en følelse af, at livet er meningsfyldt. I det tilfælde, hvor vi sættes uden for indflydelse på vores eget liv, hvor vi ikke længere er delagtige og kan handle i forhold til vores situation, mister livet sin mening. 

I sundhedsfremmearbejdet handler det altså om, at alle mennesker i alle aldre får en oplevelse af, at deres liv er præget af forudsigelighed, afbalancerede udfordringer og delagtighed, for dette er sundhedsfremmende og skaber robuste mennesker, mens det modsatte er sundheds undergravende. "Vokser" eller "Krymper" mennesket i mødet med forskellige begivenheder i livet. Bliver barnet slået i stykker eller opbygges det i det barnet oplever i familien, børnehaven, skolen og på fodboldbanen. Underbygges eller undergraves den unges selvværd i mødet med uddannelsesstedet, arbejdsmarkedet eller kærligheden for den sags skyld. De samme spørgsmål kan stilles omkring den erhvervsaktive og den aldrende, der går mod overgangen til pensionsalderen. 

Sundhedsfremme i forhold til ulighed i sundhed og fremtidens arbejdskraft

Afsnittet om ulighed i sundhed (se artikel: Danskerens sundhedsprofil og folkesygdomme) underbygger denne tese, for her viser det sig, at de socialt dårligst stillede grupper (herunder arbejdsløse og ufaglærte) dør i en tidligere alder, rammes oftere og hårdere af sygdom, og har en mere usund livsstil end de bedre stillede samfundsgrupper. Inden for sundhedsfremmetankegangen kan denne ulighed i sundhed ikke behandles eller forebygges til ophør. Noget andet og mere må til, og her er sundhedsfremmearbejdets formål at være vejviser og vejleder for disse grup-per gennem livets processer, så de kommer igennem på en bedre måde og får en op-levelse af, at de kan begribe og håndtere livet, der derved får en mening. I afsnittet om fremtidens arbejdskraft (3.1.3) står det ligeledes klart, at fremtidens udfordringer vil blive så store, at arbejdet med forbedring af arbejdsmiljø og forebyggelse af arbejds-skader alene ikke er nok til at ruste arbejdsstyrken til det, der er i vente. Arbejdsstyrken må gøres mere robust, og derfor ser vi allerede nu, at der gøres en stadig større indsats for at skabe sundhedsfremmende tiltag og projekter på offentlige og private arbejds-pladser.