Hostruphuse

Infrastrukturen

Byort fra 2003 med indtegnede veje og markveje fra 1815.

Grundlag for at bedømme vejnettet i 1600 til 1800 er et sognekort fra 1815 og bykort fra 2003. Vejnettet har ikke været ændret væsentlig i mange år forud for dette ældre kort. Både Hostrupgårdene, gårde i Hegedal og Hodals Mølle har eksisteret i dette tidsrum, da disse bebyggelser samt de 7 huse er nævnt i en matrikeloptælling fra 1688. Det er derfor også sandsynligt, at gårdene og møllen har eksisteret før 1600 året.

Landevejen mod Aalborg gik gennem Adelgade over broen ad Hegedalsvej videre mod Ulstrup.

Den tidligste landevej til Hørby fra Hobro gik ad Hegedalsvej gennem Hostrupgårdene over Solbakken til Banegårdsvej (ca. ved Hodalsvej).

Ifølge optegnelser fra 1799 er vejen til Hørby over Gammelvej og Banegårdsvej. Denne vej blev indflettet i den tidligere vej (ca. ved Hodalsvej). Også topografiske konceptkort angiver at Banegårdsvej var anlagt i 1789, og havde sandsynligvis været det i mange årtier. Dog har Banegårdsvej før denne tid kun eksisteret som markvej fra Hodalsvej til Nauerdalsvej, idet man fra Nauerdalsvej havde vejadgang til parcellerne på Skiden Enge. Vejene var jordveje kun vedligeholdt med stenfyldning i de værste huller.

Dette hovedvejnet holdt sig uforandret indtil årene omkring 1850, hvor Hostrupvej blev anlagt og Hegedalsvej havde herefter ingen interesse som vejforbindelse mod Aalborg.

Efter anlæg af jernbanen i 1869 ændredes vejføringen, således at Banegårdsvej forlængedes i lige linje til Haldbakken. Der skete herefter ikke nogen ændring før 1921, hvor der blev udført en viadukt over banen ved Løgstørvej.

 

Landevejen mod Aalborg

Hvornår Hegedalsvej fik sit navn vides ikke, men vejnavnet eksisterede kun fra broen til Teglværksvej, resten af vejen blev den benævnt "Aalborghulen". Hegdalsvej var under to matrikler. På første del hører vejen under Hegedal, på anden del under Hostrupgårdene. "Aalborghulen " blev i 1904 betegnet som farlig med det voldsomme fald mod åen.

 

Sideveje til landevejen

Fra tiden før 1800-tallet var der 5 sideveje til Hegedalsvej. Første sidevej var Gammelvej, vejnavnets alder kendes ikke men stammer fra ultimo 1800-tallet, før denne tid blev vejen benævnt vejen til Hørby. Anden sidevej var gennem gården Hegedalsvej nr. 8 til Horsø. Denne vejadgang var benyttet til midten af 1950erne. Sidevej nr. 3 er den nuværende Reberbanen. Sidevej nr. 4 gik fra Hegedalsvej 50 mod Hegedal. Denne vej blev sløjfet i midten af 1960erne. Lige overfor Hegedalsvej 50 førte en vej til de to Hostrupgårde. Alle disse sideveje var sekundære jordveje.

En tværvej beliggende hvor nu Hadsundvej er beliggende var også en mulighed for at komme til Hegedal og videre mod øst samt til Hodals Mølle. Det er denne vej som sandsynligvis har været hovedfærdselsvej til Hørby.

Gammelvej er den første del af dette vejnet. Det har været naturligt at benytte denne strækning til vej af den årsag, at her kunne man køre på nogenlunde fast bund. Det samme har også været til dels gældende for Banegårdsvej, men der har opstået problemer ved Hodalsvej. Hodalsbæk må have været et problem, idet vejen i to tempi er drejet mod syd til ca. Banegårdspladsen. Her har været et vejknudepunkt med veje til Haldthostrup, Hodals Mølle og Hørby. 

Slugten ved Hostrupvej har også været et problem.Vejen herfra mod Hørby har gået over Haldbakken til Løgstørvej og videre til Hørby. Sideveje fra denne landevej er omkring Hodalsvej en vej til Hostrup. Det har været en genvej fra Hostrup til Møllen. Næste sidevej er ved knudepunktet til Haldthostrup langs Enghavevej. Fra knudepunktet går vejen til Hodals Mølle. Ved foden af skrænten ved Haldbakken går en vej til Døstrup den går på et langt stykke langs den vestre side af Hodalen (nuværende Kolbæksvej).

Der skete markante ændringer efter anlæg af jernbanen i 1869. Landevejen blev ført direkte op i Haldbakken og der blev anlagt vej fra Landevejen til Jernbanestationen. Anlæg af jernbanen i Hostruphuse resulterede i, at mange jernbanearbejdere bosatte sig i Hostruphuse.

 

Sideveje til landevejen

Første sidevej til landevejen er en tværvej, Hostrupvej, den blev anlagt sidst i 1850erne. Vejen blev kaldt Chaussen eller finere "Kongevejen", endvidere blev den også kaldt den "nye hule". En chaussen er en vej belagt med kalksten (kalk blandet sammen med sandet ler er en god blanding, der giver en nogenlunde fast kørevej). Vejen har dog sikkert været udført som en macadamvej, som blev anlagt i dalen mellem Hostrupgårdene og Solbakken og videre over Kirketerp mark. En forbindelsesvej anlagdes samtidig fra denne nye vej over Hostrup og Hegedals marker mod øst.(Hadsundvej)

I 1857 blev chaussen gennem Hobro (Adelgade) færdig. Nord for byen havde arbejdet været i gang i flere år under ledelse af en premierløjtnant ved Ingeniørkorpset. Det var nemlig militæret der havde ansvaret for vejen gennem Jylland dengang. Vejen fik sit navn Hostrupvej i 1909.

En bæk løbende i slugten mellem Solbakken og Hostrupgårdens jord har besværliggjort anlæg af Hostrupvej, og givet vejen et noget besynderligt forløb. Hostrupvej 12-14-16 blev opført i 1824 på et tilsyneladende umotiveret sted. Bag denne bygning var anlagt et vejstykke, som sandsynligvis gik fra hjørnet af Hostrupvej/Banegårdsvej og udmunder sammen med Gammelvej i Hegedalsvej, altså stort set parallel med Gammelvej.

Hobro ca. 1867 ny Aalborgvej set fra Solbakken. Bemærk en noget stejl nedkørsel fra Hostrupvej til Banegårdsvej.

Anden sidevej er nuværende Nyvej. Vejen fik sit navn i 1909. Vejen har dog eksisteret i mange år før 1900-tallet, idet den blev vejen som førte til Haldthostrup efter anlæg af jernbanen. Der er beretning om, at man til fods skulle over bækken ved Kradsmøllen, hvor der lå store sten, man kunne træde på. Nyvej var på denne tid en marksti.

Andre veje og stier 

 

Jernbanestien eller "stien" blev i 1894 anlagt mellem åen ved Fritzehus og Banegaarden. Vejen blev anlagt med offentlige statsmidler, men der var problemer med anlægsarbejdet, idet området var meget sumpet. Det lykkedes dog at få en gangsti etableret og der blev opsat rækværker på de mest udsatte steder, hvor der var noget bundløs.

Anlægget blev påbegyndt i foråret 1893 og blev meldt færdig i slutningen af 1894. I september 1896 er stien igen et smertensbarn. Avisen beretter; nu har der også været kørt med hestevogn og der har været trukket køer og kalve på stien.

Enghavevej som tidligere var vejen til Thostruphovgård fik sit nuværende navn i 1909.