Juleturen til Lübeck

Julemarkedet i Lübeck er et af Tysklands mest berømte. Det går over 350 år tilbage, og allerede dengang blev juletraditionerne i Lübeck nævnt som noget ganske særligt. Vi ankom sidst på eftermiddagen til Hotel Excelsior hvor julemarkedet lå og fristede blot 5 minutters gang derfra. Også i år havde markedet bredt sig ud over det meste af byen med lys, pynt og boder med glühwein, som er tyskernes version af julegløggen.

Boderne var dekoreret efter alle kunstens regler, og vi kunne købe honningkager, brændte mandler, glas, og trælegetøj. Kunstnerne fra Lübeck præsenterede årets smagfulde kreationer på Kunsthåndværkermarkedet i Heiligen-Geist-Kirken, hvor tekstiler, kunstneriske trævarer og keramik stod særligt stærkt.

Læs videre efter billedet....

Lige uden for, på Skt. Jacobi kirkepladsen duftede der af vafler og gran, mens gløgg i forskellige smagsvarianter hældtes op. Grænseindkøb var turens sidste stop før turen mod hjemegnen.