Hobro Brandvæsen

København fik sin første sprøjte (ildsprøjten) i 1606. 1688 oprettes branddirektørembedet, og der anskaffes 8 kraftige brandsprøjter til byen. Kan vi tillade os at bedømme effektiviteten ud fra det sørgelige resultat efter Københavns brand i 1728 ? Her gik omkring en tredjedel af byen tabt. Helt nøjagtigt 1670 huse ud af 4087. Og så var det nok militærets nedrivning af ejendomme for at skabe et brandbælte, der endelig standsede ilden.
Det var nu ikke kun et, set med nutidens øjne, stadig ret primitivt brandvæsen, der var skyld i at katastrofen fik så stort et omfang. En meget tæt bebyggelse af små og ofte dårligt vedligeholdte huse af brandfarlige materialer og befolkningens uvidenhed om forebyggelse af brand, var i høj grad medvirkende årsag. Intet var forsikret.
Men nu skulle det så også være slut med de store tab. Allerede året efter fik hovedstaden påbud om en forsikring af nybygninger og der kom skrappe byggebestemmelser, som blev administreret af en nyudnævnt bygningskommission.
Den nedbrændte bebyggelse var næsten genopbygget allerede i 1733.
Alligevel skulle der gå endnu 28 år før det gik op for kongen og hans rådgivere, at der jo også var byer uden for voldene. Den 13.1.1761 blev der udstedt en kongelig forordning, hvorefter alle købstadsbygninger skulle være forsikrede i en offenrlig brandforsikring, og den 24.1 samme år kom forordningen angående brandvæsenet for købstæderne.