Nu skulle man jo tro, at borgerne allerede efter branden 1812 fik bragt forholdene omkring utætte skorstene, køller (ovne til tørring af malt, som brugtes til fremstilling af øl) m.m. i orden.
Men nej, alt fortsatte i den vanlige skure. Kun myndighederne var vågnet op. Ved kontrolbesøg
senere på året, blev der udstedt et hav af påbud om, at få tingene bragt i orden, og der var adskillige, selv af byens ledende mænd, der fik en påtale. Også ved nybygninger var der meget at kritisere. Kort tid efter blev ”synderne” indkaldt for brandretten, hvor de fik besked på, at få tingene bragt i orden, ellers vankede der bøder! Selv dette fik kun modstræbende borgerne til at følge ordre.
Derimod synes de allerede før 1812, at have været ret villige til at anskaffe de håndsprøjter og
læderbrandspande, som krævedes. I datidens protokoller nævnes 85 spande og 21 håndsprøjter. Af dem blev henholdsvis 44 og 4 ødelagt ved branden 1812.
Byens brandredskaber bestod før branden i 1812 af en stor kobber sprøjte samt vandkar, tønder, spande, brandhager, økser og brandstiger m.m. Alt dette var henstillet i sprøjtehuset ved siden af rådstuen på Store Torv. Her skulle sprøjten hentes, helst med hestevogn, når der var brug for den, ellers måtte et større antal stærke mænd slæbe af sted med den. Vandet skulle borgerne hente med deres spande i byens brønde.

Først efter 2. februar 1813 tog man fat på en forbedring, så godt som nu byens fattigdom tillod det. Således blev der gravet en brønd på byens torv, som snarest skulle forsynes med en pumpe. Samtidig måtte man dog anmode om, at borgerne, der nu var så fattige eller for størstedelen ruinerede, i stedet for at genanskaffe de ødelagte dyre læderspande måtte anskaffe træspande. I 1814 kunne man meddele, at byen havde en stor ”Kobber – Sprøjte på fire Hjul med dobbelt Slange” foruden alt nødvendigt udstyr. ”Alt i forsvarlig Stand!”