Biecentrets udflugt for medlemmer

Turen gik til Agri Bavnehøj hvorfra vi nød udsigten. Bussen fortsatte gennem Mols Bjerge (godt vi ikke skulle gå) til Øvre Strandkær hvor vi så på Miljøministeriets udstilling og nød den medbragte kaffe med brød.

Videre gik det til Slettehage Fyr på Helgenæs, hvor vi så på fyret, havet og nød vejret - burde man have valgt et liv som fyrbøder? eller var det godt det samme - det må være op til den enkelte. 20 min. senere kørte vi mod Auning Kro til en lækker buffet. Senere på dagen gik turen videre til Randers, hvor vi på plænen ved åen nyder den medbragte kaffe og Mariannes dejlige hjemmebagte kage.

Ved Håndværksmuseet Kejsergaarden ventede en guide og vi oplevede de forskellige værksteder. Efter en dejlig dag gik turen hjemad.