Mystiske runer

Mystiske runer i Skjellerup kirke

af Gerhard Schoop

 

Trykt første gang Marts 2000:
Når den nye præst i Skjellerup, Kirsten Elisabeth Møller Larsen, i morgen kl. 11.30 for første gang officielt træder ind i sin kirke, er det en af egnens ældste kirker, der kan byde velkommen. Kirkens historie kan med sikkerhed føres tilbage til 1100-tallet, til en periode da der blev bygget hele fire stenkirker i det lille område fra Kirketerp i nord til Skjellerup, Schelvetorp, som det hed dengang i sydøst. Af disse står i dag kun Skjellerup kirke tilbage. Selvfølgelig er der sket meget de snart 900 år som snart er gået, men også længe før kirken blev bygget har egnen omkring Skjellerup været beboet. Her har levet mennesker i årtusinder. Det viser de mange gravfund, der er gjort omkring landsbyen. Der er gravhøje vest for byen, og nord for Skjellerup ligge højene Grønhøj og Alshøj. Også imod øst og sydøst findes enkelte høje ligesom der er fundet rester af en runddysse.

Herredsting i Skjellerup Fra 1688 og til 1748 blev Onsild Herredsting holdt ved kirken i Skjellerup. Da man ved kirkens sidste restaurering i 1960 stødte på murrester i kirkediget, kunne man endeligt placere den bygning, hvori møderne blev holdt. En af de store sten, som man mener har været brugt til at sidde på dengang, står nu som mindesten om tiden 1688 til 1748. I mange hundrede år havde Skjellerup kirkefælleskab med Hobro. Det ophørte først i 1962. Fra den tid findes en interessant opgørelse over Skjellerup sogns størrelse i en indberetning af sognepræsten M. Wogelius til biskoppen i Aarhus i 1830.: "Til Skjellerup Sogn hører:
a. Skjellerup By, deri 10 helgårde (jeg kalder dem således når de har mere end to tdr. hartkorn.) 11huse med jord, hvoraf to med udlodder, to særlige jordløse huse samt en samlig af usle jordløse huse, hvoraf fire med boliger.
b. Gjettrup by, deri tre hel- og to halvgårde, fire huse med og et uden jord.
c. Andrup by med to hel helgårde og tre huse med jord.
d. Sædegården "Skovsgård" på hvis mark et hus med jord, Munkehuset kaldet, er beliggende.
e. Halvgården "Strandholdt" oprindelig en parcel af "Skovsgård",

Kirken blev forsømt 
Den ældste del af kirken er skib og kor fra den romanske tid. Denne del er opført i kridtsten men senere omsat med teglsten. Tårnet er yngre, formentlig fra gotisk tid og opført af utilhugne kampesten. Våbenhuset er fra gotisk tid og opført af tilhugne kvadre og mursten. Tårnets underrum blev først så sent som i 1921 forbundet med skibet for at give plads til orgelet. Det var også først nu at kirken blev selvejende under menighedsrådet. I de forløbne århundreder havde kirken tilhørt mange forskellige af områdets store jordbesiddere. Og de var ikke alle lige gode til at vedligeholde Guds hus. Således måtte kongen i 1630 beordre lensmanden i Dronningborg len til at undersøge forholdene og komme kirken til hjælp i der omfang de andre kirker i lenet kunne magte.

Altertavle bragt i sikkerhed 
Kirkens altertavle, der på bagsiden har en indskrift, der fortæller at den i 1751 blev bekostet af H. Thornsohn, der dengang var ejer af kirken, blev i 1899 erstattet af en kopi af altertavlen i Sct. Hanskirke i Odense, og en tid henstillet på et udsat sted i tårnet. I 1913, inden den var gået helt til, greb læreren og lokalhistorikeren Hjalmar Schmidt og sygehusinspektør Bay ind og "bortførte" den efter sigende under en snestorm til Hobro museum, hvor den senere blev en del af udstillingen. De måtte affinde sig med en påtale fra højere sted om "kirkeranet", men havde de ikke grebet ind var tavlen sikkert gået til. Nu kunne den efter den sidste restaurering af kirken i 1960 vende hjem.

Mystisk runeskrift 

Netop restaureringen i 1960 vakte en vis opsigt, da man under pudsen i kirkerummet fandt forskellige indskrifter indhugget eller ridset i væggen. En runeindskrift viste sig ikke så mystisk som først antaget. Her står kun navnet Nicolaus. Det kan vi i dag måske smile ad ved tanken om den nye arving til Schackenborg. Men det var en anden indskrift, kvadratisk opstillet, der vakte opsigt, og medførte adskillige indlæg i aviserne. Her står:


S A T O R
A R E P O
T E N E T
O P E R A
R O T A S

Den kan læses fra oven, fra neden, fra venstre og højre i med samme resultat. Det viste sig, at samme magiske kvadrat, af nogle kaldt kryptogram, mens andre betegner det som trylleformular, allerede i 1936 var fundet i Pompeji, den italienske by, der var blevet ødelagt af jordskælv i år 63 og begravet af aske ved Vesuvs vulkanudbrud i 79. Senere har kvadratet været genstand for mange og besværlige afhandlinger. Det er blevet kaldt "Djævelens latin" eller "Fandens Firkant". Det synes at være spredt over hele verden, på en sten i Sienas domkirke, ved floden Eufrat, i Lilleasien og på en persisk skål fundet på Gotland, her er det endda skrevet med runer. Det skulle være en bønne- og besværgelsesformular mod hekse, uvejr, slangebid, hovedpine, tandpine og rabiesbid (man skulle spise en kage hvor der var et aftryk af kvadratets bogstaver). De onde ånder skulle tvinges til at vende om, når man læste det bagfra. Så sent som i 1743 påbød hertugen af Saxen-Weimar at alle byer skulle anskaffe tallerkener med SATOR-formlen på til at kaste på ilden, hvis den "røde hane" skulle vise sig.

Måske fadervor 
Læser man andre steder, så er en svensk og en tysk forsker allerede i 1920'rne uafhængigt af hinanden kommet til samme resultat, bogstaverne i kvadratet kan sammensættes til ordene PATER NOSTER, på dansk: Fader Vor. Men der er mange flere tydninger af det magiske kvadrat. Den interesserede må hente flere oplysninger i bogen "Symboler i Kirkens Billedsprog" af Frithiof Dahlby. Om Skjellerup Kirke kan man finde mere i Hj. Schmidts " De kirkelige Forhold i Hobro-Skjellerup Pastorat gennem 400 Aar.". Det er en gammel kirke med en lang og spændende historie, hvis klokke med indskriften forfattet i 1931 af pastor Georg Thaning: " Lyt og lyd i Sorg og Fryd, om Frelsens Gud jeg bringer Bud", der i morgen kan byde velkommen til menigheden og sin nye præst.