Når døden skiller os ad

Når Døden Skiller Os Ad!
Biecentret afholdt i dag et arrangement under titlen: "Når døden skiller os ad". Inviteret var Kim Legarth, der er præst i den lokale kirke og Per Clausen, der mistede din kone i 2012.

Vi regnede nok med et lille intimt arrangement, men der kom mange, og vi måtte rykke borde og stole ind i cafeen, så alle kunne være der.

...

Per fortalte levende om den store trageedie i hans liv, da han mistede sin højt elskede hustru. Han førte os igennem hele processen, der indtil den dag i dag har varet 3 1/2 år. Om konti, der lukkes, om venner og familie, der ville det bedste, men ikke kunne rumme et menneske i dyb sorg, om valget om at lukke respirator, om organdonering, om ensomheden, om den varme mad, som ikke længere blev lavet og rengøringen, der ikke længere blev udført.

Om alle faldgruberne, alt det svære, og de store øjeblikke, hvor man synes, man på en helt speciel måde får lov til at sige farvel. Om de små børnebørn, der fik lov til at kigge ned i kisten og lægge en lille ting, og om brevet fra sygehuset med tak fordi Pers hustru efter sin død reddede fire mennesker ved sine organer.

Og sidst, men ikke mindst, om vejen tilbage til livet - ikke i første omgang ud af sorgen, men med sorgen som ny følgesvend. Det var både stærkt og så bevægende.

Kim Legarth kom på bagefter, og gjorde det lige så bragende flot. Han talte om det at miste, om sorg, og om vejen gennem sorgen - ikke som en tunnel, man absolut skal ud af igen, men som et landskab, man vandrer i resten af livet. Om at nå hen, hvor sorgen, selvom den stadig er der, og stadig kan vise sig som ustyrlig, dog bliver en sorg, man kan leve med - hvor man igen kan leve og ånde trods tabet.

Kim fortalte om de mange velmenende mennesker, der siger de mange velmenende ting, som ikke hjælper, og fortalte om det, der kan hjælpe, når mennesker er i sorg og dyb krise. Og så præsenterede han sorggrupperne, som et tilbud til alle, der har brug for at finde forståelse og blive lyttet til i krise.

Kaffen smagte godt, kringlen var som vor oldemor lavede den, og de frivillige gjorde en stor indsats for at betjene de mange mennesker, der var mødt frem.

UG med pil op herfra, og tak til Kim og Pe