Hobro Brandvæsen

Selv om man ved intens indsats i rimelig grad kunne bekæmpe de mange brande, var man
efterhånden i bystyrelsen blevet klar over, at der krævedes et mere moderne og effektivt
slukningsudstyr.
I 1933 havde både Zonen og Falck fået redningsstationer hos bilforhandlere i byen. Først og
fremmest som autohjælp til kunderne. Zonen fik senere tilføjet ambulancehjælp, mens Falck i
1934 hos bilforhandler Magnus Christiansen kunne indvie en station, som kunne fremvise en
kranvogn til autohjælp, en ambulance til sygetransport og en brandbil, samt en motorsprøjte.
Falck fik hurtigt overenskomst om brandslukning i en del omliggende landkommuner, og man
søgte ihærdigt om slukningstjenesten i byen, men nej.
Den 24. Juli 1937 fik Hobro Brandvæsen sin første brandbil, med redningsstige,( den blev der lagt
megen vægt på i datidens presseomtale) leveret af et fint Københavnerfirma, monteret af den
lokale Harald Jørgensens Maskinfabrik, karetmager Bottern, og malet af Maler Nerup.
Anskaffelsessummen var 18.000 kr.

Samme år byggede kommunen en ny brandstation på Mariagervej (hvor nu Rema 1000 ligger.)

Allerede i begyndelsen af 1930erne var krigstrommerne begyndt at rumle i Europa, og herhjemme var man også forberedt på, at det kunne ende i en storkrig, som måske kunne gå ud over Danmark. Man begyndte derfor at forberede sig på at kunne bekæmpe de følger, som en moderne krig
kunne medføre for civilbefolkningen. Specielt var man opmærksom på følgerne af en moderne luftkrig.
I 1934 oprettedes "Dansk Luftværnsforening" på frivillig basis. Fire år senere i 1938 blev Statens
Civile Luftværn oprettet ved lov. I Hobro fik de frivillige, heriblandt spejdere og den lokale
samariterafdeling af Røde Kors på et tidspunkt til huse hos brandvæsenet i den nye brandstation.

I 1939 overtog Falck brandstationen og brandslukningen i de omegnskommuner, som indtil da hørte til Hobro kommunes slukningsområde, men brandkorpset bibeholdt byområdet.
Falck skulle dog vedligeholde materiellet og fremføre det til indsatsstedet, mens kommunen
stillede med mandskab.

Da anden verdenskrig så var brudt ud og Danmark blev besat af Tyskland, oprettede man et mobilt
udrykningskorps, som kom til at hedde Civilbeskyttelsens Udrykningskolonne, forkortet CBU.
Dette korps blev langsomt udvidet, og i 1943 kunne man efter et ihærdigt forarbejde af byrådet med borgmester Henry Jensen i spidsen, den 1. september byde velkommen til Østjyske Udrykningskolonne, Ø.U.K.
Den fik til huse i Christiansgade i en nedlagt møbelfabrik, der hurtigt og nødtørftigt var indrettet til
formålet. Kommunen havde også sørget for plads, til det nødvendige garageanlæg. Efter krigen var
kasernen befalingsmandsskole, indtil den blev nedlagt i 1968. Kasernens "dørskilt", en sten med
den indhuggede tekst Ø.U.K. 1.9.1943, står nu som mindesten i det lille anlæg i Korsgade.

Da krigen endelig var slut, besluttede man at videreføre CB beredskaberne i både kommunalt og
statsligt regi. Det førte i 1949 til oprettelse af Civilforsvarsstyrelsen.