Hobro Brandvæsen

Det var oftest forholdene omkring skorstene, kakkelovne og komfurer, det var galt med, men de
var også en del rørføringer, som skulle repareres eller lægges om.
Folk var, efter brandinspektørens udsagn, meget forstående og villige til at bringe tingene i orden, men alligevel skulle der i mange tilfælde to eller tre besøg til, før forholdene, hvoraf mange var af gammel dato, var bragt i orden.

Mon det var anderledes i resten af landet?

Den 1. april 1904 trådte en ny brandvedtægt i kraft. Herefter bestod brandberedskabet af et fastlønnet korps på 10 mand plus eventuelle assistenter og en vicebrandinspektør. Derudover blevder ved session udskrevet et reservekorps blandt byens 20-50 årige mænd. Heraf kunne nogle dog fritages på grund af borgerlig stilling, mens andre kunne købe sig fri mod en årlig betaling beregnet efter skatteindtægt.

Uniformeringen af det faste korps gav vist anledning til mere end et svedent grin. I bestemmelserne stod, at "Benklæderne skal være blå med gule Sidestriber". Byrådet forsøgte i første omgang, at smyge sig uden om bukserne. Borgmesteren mente, at de skulle stryges, selv om Dr. Kragelund sarkastisk spurgte: "Kan vi tage bukserne fra dem?" Det mente flertallet altså.Uniformen bestod derfor af hue, uniformsjakke med bælte og tilbehør.
Den afgørelse gav nogen presseomtale ikke alene lokalt. Således bragte tidsskriftet "Klokken Tolv" en tegning af fire brandmænd i fuld uniform, dog med korte bukser og hårede ben i gang med at slukke en brand.
Brandmændene fik deres bukser. I første omgang på egen regning. Senere viste der sig heldigvis plads i budgettet, men de var altså kun til "paradebrug". 
Men materiellet skulle jo også forbedres. Den gamle "karikatur" af en redningsstige blev i august måned, for brandinspektørens regning udskiftet med en ny stige, som sammen med en tidligere anskaffet krybestige viste sig rigtig god ved en mønstring ved kirken. 
Angående en nyanskaffet sprøjte skriver en af de lokale aviser i marts 1905: "Den nyanskaffede sprøjte viste sig at være en væmmelig slæbemaskine. Pumpestangen ligger alt for højt, og når de 8 mand, som skal til for at betjene dyret, har arbejdet blot nogle minutter, er de trætte og udasede. Sandsynligvis bliver det nødvendigt at kassere skidtet, -en ny bet til skatteyderne. Det kan ikke forundre, at skattebyrden er høj, når byrådet går ind på alt, hvad embedsmændene forlanger." 
Men der var nu ikke kun kritik. I maj måned 1906 kan vi læse, at brandvæsenet ved en voldsom
brand i snedker Andersens toetagers ejendom beliggende mellem jernstøberiet i Adelgade og forsamlingsbygningen, skønt ilden fik rigelig næring af møbler, spåner og tørt træ, kunnebegrænse den til selve bygningen. Da folk dagen efter strømmede til for, at stille nysgerrigheden, fik brandvæsenet megen ros for sin indsats, og fordi det var mødt meget hastigt op.
I de følgende mange år blev byen stadig ramt af mange brande, og skønt det stadig kneb med vandtrykket i de højt beliggende bydele, kunne pumperne alligevel begrænse skaderne til denramte ejendom. Byen har altså været forskånet for de omsiggribende altødelæggende ildebrande. Sprøjtehuset, som i starten lå ved siden af rådstuen på Store Torv, og derefter ved siden af skolen, som nedbrændte i 1881 , på den modsatte side af torvet ( hvor nu "Torvekonen" sprøjter vand) havde nu i længere tid ligget på Skovvej omkring, hvor Brogården nu ligger. Her var der også plads til, at tørre de nymodens brandslanger.