Hobrosygehus 125 år

Peter Jørgensen - Chirurg i Hobro

Vi skal helt op til sidst i 1700-tallet før der blev ansat "distriktskirurger" rundt om i landet. Således blev det ved Rescript af 5.januar 1787 fra Danske Cancelli til stiftamtmanden i Viborg, angående at der i amtet skulle ansættes 4 "Chirurgi", bestemt at Peter Jørgensen skulle beskikkes til at være Chirurg i Hobro, og at han derfra skulle betjene et nærmere beskrevet område, der i øvrigt var på størrelse med Fyn. Dermed fik Hobro sin første læge, og han havde en uddannelse staten kunne stå inde for.

Lægekunsten, den være sig af forebyggende eller helbredende art, kan som før nævnt føres langt tilbage i tiden. Danmark fik sit medicinske uddannelsessted med oprettelsen af Københavns Universitet i 1479, men de få, der blev uddannet, blev enten hoflæger, eller de blev ved universitetet.

Kirurgerne, bartskærerne, de der skar i folk, var håndværkere, barberer med en udvidet uddannelse. De gik i mesterlære, tog svendeprøve og senere mesterprøve for at få ret til at oprette bod, hvor de kunne betjene kunderne med barbering (derfor bartskær) sårbehandling og "cuur" mod forstuvning og knoglebrud. Denne uddannelse fik et mærkbart løft med oprettelsen af det kirurgiske Akademi i 1785. Men vi skal helt frem til 1838 før man ved sammenlægning af de to uddannelser fik lagt grunden til nutidens lægevæsen.

Peter Jørgensen var som nævnt kirurg, men han havde, som der var mulighed for, taget en prøve i medicin fra fakultetet.

Men et sygehus, hvor han kunne indlægge sine patienter, det havde han ikke. Nu var der heller ikke noget imponerende antal sygehuse i provinsen. År 1800 var der uden for København 12 sygehuse: 3 på Sjælland, 1 på Lolland, 1 på Fyn og 7 i Jylland. I 1871, var tallet steget til 66 provinssygehuse med i alt 1850 sengepladser, hvoraf de 360 var beregnet til uhelbredeligt sindssyge.

Kirurgerne, bartskærerne, de der skar i folk, var håndværkere, barberer med en udvidet uddannelse.