Sådan gik man i vandet

Sådan gik man i vandet da farfar var ung

af Gerhard Schoop

Trykt første gang

lørdag d. 26. februar 2000:

At mennesker på vore kanter aldrig har været bange for at bevæge sig ud i vandet som på det gamle billede fra Vindø, tvivler vel ingen på, og at det undertiden er endt med en dukkert kan vi nok være lige så enige om. Men hvornår mennesker lærte at svømme, og især begyndte at gøre det for fornøjelsens skyld, det er der nok ingen, der ved. På det andet gamle billede med ungersvendene, der dypper tæerne i åen, kan vi da forresten se, at pælesidning heller ikke er af ny dato. Hvornår man så for at undgå de ubehagelige sten på bunden og tang og andet snask helt inde ved bredden er begyndt at bygge badebroer for at komme ud til det dybe rene vand, det må vi nok også grave dybere i historien for at finde ud af.