Sidste skoledag på Politistationen

af Kirsten Libach Pedersen (f. Schmidt)

Den 4. maj 1945 var Hobro by's skolebørn spredt på mange usædvanlige undervisningslokaler over he-le byen. Vi gik i skole på Politistationen, i Missionshuset, på Biblioteket og enkelte andre steder, som jeg ikke mere kan huske.

I lang tid havde alle skoleelever fra Nordre og Søndre Skoler samt de voksne elever fra Handelsskolen og Teknisk Skole været samlet på den ældste del af Hobro Søndre Skole. Skolens egne elever, ca. 500, incl. mellemskole og realklasse var i skole kl. 7.30 til kl. 12.20. Ndr. Skoles elever lånte lokalerne 12.30 til ca. 17. Så rykkede rengøringsholdet ind for at gøre klar til de voksne elever i aftentimerne. Hobro Nordre Skole var indrettet som alderdomshjem, fordi tyskerne havde beslaglagt Alderdoms-hjemmet til lazaret. Handelsskolen og Teknisk Skole i det nuværende Medborgerhus var bolig for tyske soldater, og Realskolen i Vestergade var bolig for husvilde familier.

Men omkring l. april 1945 manglede besættelsesmagten plads til flere soldater og beslaglagde en del af Hobro Søndre Skole, og så ønskede forældrene ikke, at deres børn skulle færdes der. De yngste 2 - 3 årgange blev helt fri for at gå i skole, og de fleste andre elever blev henvist til Politistationen, da politi-et jo var arresteret eller "gået under jorden" og det administrative personale derfor ikke benyttede alle lokaler. 3. mellem, hvor jeg lige var startet havde timer i motorkontoret - det nuværende vagtlokale ved indgangen. Så vidt jeg husker, gik vi i skole 3 formiddage og 2 eftermiddage om ugen. Skolebordene var anbragt bag ved skranken, og det var vanskeligt at komme rundt mellem bordene.

Når der var frikvarter, legede vi i den lille gård bag ved hovedbygningen. De første gange var vi noget beklemte ved at være så nær arresten, og vi gyste lidt ved synet af de mange vinduer med tremmer for. Senere morede vi os bl.a. ved at lege kædetek, som var særlig sjovt, når kæden kunne spærre over hele gården.

Stemningen over hele landet var ellers meget dyster og anspændt i dagene omkring den første maj 1945. For englænderne, amerikanerne og de russiske tropper rykkede frem på alle fronter i Tyskland. De fleste familier havde pakket en taske med de vigtigste papirer og lidt tøj, så de kunne flygte ud af byen, hvis krigen skulle nå os. Alle danske lyttede med stor opmærksomhed efter nyhederne fra Lon-don hver aften kl. 20.30. Den 4. maj var jeg i skole om eftermiddagen, og jeg mindes, at det ringede ind til time, lige før sirenen meldte luftalarm. Eleverne stillede op på rækker foran hovedtrappen, men da luftalarmen lød, spredtes de for alle vinde. Vi havde nemlig fået lov til at løbe hjem eller til kammera-ter, hvis vi kunne nå det på 2 minutter. Jeg kunne nemt nå hjem, og derfor gav jeg mig god tid til at hente min taske og samle mine ting sammen. Lærerne virkede meget nervøse og forvirrede, fordi alle eleverne pludselig var forsvundet.

Samme aften oplevede vi så, at stemmen fra London meddelte, at tyskerne i Nordvesttyskland, Holland - og Danmark havde kapituleret. Det var en vidunderlig forårsaften med dejligt vejr, så min farmor og jeg var gået en tur ad Brogade over havnen til Strandvejen, og vi hørte det glade budskab i radioen hos familien Ramm.

På havneområdet var dengang opstillet en del barakker som bolig for tyske soldater, og de meget unge soldater - 16-17 års unge mennesker virkede både glade og forvirrede overfor de hobroensere, som for-talte dem nyheden. Da vi nåede frem til Markedspladsen var folk myldret ud på gaden - alle virkede meget lettede og lykønskede hinanden med friheden. Jeg mindes, at farmor fandt en flaske vin, og vi skålede med de naboer, som blev inviteret med indenfor.

Den 5. maj skulle politiet og frihedskæmperne igen bruge Politistationen, så der blev ingen skolegang de følgende dage, men Søndre Skole blev hurtigt gjort klar til alle sine elever igen. En af de første dage, vi igen var på skolen, fik vi dog fri, fordi de engelske soldater var nået frem til Hobro og blev modtaget med fest og farver, flag og bøgegrene.

Hobro Nordre skole kunne - så vidt jeg husker - først tage imod sine egne elever efter sommerferien 1945. Der gik mindst nogle måneder, inden lazarettet på Hobro Alderdomshjem kunne afvikles. Selvom det kun blev 3-4 uger, vi gik i skole på Politistationen, har jeg ofte tænkt tilbage på disse uger, når jeg har haft ærinde i denne bygning, eller når lokalerne har været oplyst i aftentimerne, og min vej er faldet forbi.