skrig og stank forstyrrede retsmøderne

De anholdtes skrig og stank forstyrrede retsmøderne

Gerhard Schoop

Trykt første gang

lørdag d. 1. Juli 2000:

Hvad skal den gode hobrogenser egentlig svare, når han bliver spurgt om, hvor rådhuset ligger?. Ja, vi ved jo godt, hvor byens administration holder til, sådan lidt rundt om i byen. Når det drejer sig om penge, så er det Korsgade. Der ligger kommunekontoret. Teknisk forvaltning holder til i den gamle toldbygning på havnen, hjemmeplejen er flyttet til alderdomshjemmet og aktivafdelingen holder nu til på biblioteket. Når byens vise kvinder og mænd samles for at bestemme hvad der skal ske i den nærmeste fremtid, så går de til politiet i Tinghuset. Vi skal vel helt tilbage til 1920erne for at kunne finde byens rådhus, der lå, hvor nu biblioteket ligger. Her i den vestlige ende af Store Torv har byens rådhuse haft deres beliggenhed markeret lige fra dengang der eksisterer tilforladelige kort over Hobro. Fra ca. midt i 1600-tallet findes der kort, hvor Stor Torv med rådhuset er markeret som byens centrale plads. Ved udgravninger på torvet sidst i 1970erne fandt man ud for østgavlen af den nye del af biblioteket bygningsrester fra 1600-tallet. Man er dog ikke helt sikker på at det har været rådhuset. En beskrivelse af husets tilstand har vi fra 1728, da byfogeden klager til byens borgere over den elendige bygning, der ud over at skulle tjene som byens rådhus, også skulle være ting- og arresthus.

 

Kolde tider

"Mandagen den 14. Juny 1728 Rettenes Administrateur her paa Stedet, velædle Peter Elkier finder sig uforbegjængelig foraarsaget idag til tredie Gang at forbeholde og erindre Borgerskabet, som ikke aleneste idag, men endog tvende Gange tilforn paa tvende forgangne Tingdage ere advarede" ......om husets tilstand, og han anmoder om "at man vil determinere nogen vis Tid, saa at førnævnte Raadhus uefterladeligt inden forestaaende Vinter bliver sat i den Stand, at Retten derudi kan holdes, samt derved, som i forrige Tider har været og endnu høilig er fornøden, at aptere Logement for forfaldne Delinqventet, hvortil ellers ingen anden Forvaring findes." Han anfører endvidere, at der ikke i det øde hus har været holdt nogen "Ret i 3 a 4 Aar, og man kan ei holde Ret under aaben Himmel, fornemmelig om Vinteren." Borgerne beder om, at det hele må vente til næste forår, da de har så store udgifter til kirken mm. Noget kunne tyde på, at man egentlig allerede året før havde lagt an til en istandsættelse af rådhuset, og at man havde samlet en del byggematerialer, men at der var sket rigeligt svind i dem. Den 27. oktober 1727 blev det nemlig "forbudet alle og enhver, at de ei understaaer sig noget fra Raadhuset at forkrænke eller bortvende, under Lovens Straf som for Kirkeran. Til slig Ende lyses efter de Mursten og andet, som hidtil maatte være borttaget." Om rådhuset så endelig er blevet sat i stand eller om det er sunket sammen og erstattet af et nyt, ved vi ikke, men af en senere beskrivelse af det hus, som lå på stedet i 1767, fremgår det, at det ikke var stort bedre. Raadhuset er lidet efter Byen, en lav Bygning i 10 Fag med Ege og Fur Bindingsværk og med Straae Tag....

 

Skrig og klager

En mere udførlig beskrivelse har vi fra 1808. Her beklager byfoged, kancelliråd Rommedahl sig til amtmanden i Randers over det herværende hus, som skal kaldes Raad- og Arresthus, men er ganske uskikket til sin bestemmelse. Der er en stue til gaden, hvori by- og herredsting holdes. Der er dør direkte til gaden uden forstue, så der ikke er til at være for kulde. "værelser ved siden af stuen bruges til arrest. Arresterne kunne ikke opvarmes og en farlig arrestant kunne nemt flygte, da murværket var svagt. "For nærværende Tid er anholdt 8 Omløbere og Betlere, og disses Urenlighed foraarsager en saadan Stank, at det er umuligt at opholde sig i Tingstuen, medens Retten skulle holdes". Små to uger senere er kulden så streng, at byfogeden ikke mere tør komme i bygningen "da de Ulykkeliges Skrig og Klager" rørte ham. Han anmoder derfor om at de må flyttes til en bedre arrest. Men inden det kan gennemføres er tre af dem "deserteret fra Arresten." Senere i 1813, da brandstifteren Anne Catrine er indsat, anmoder han om få hende flyttet til Randers, da "her ingen lovlige Arrester findes, som kan sikre en Arrestants Tilstedeværelse". Hun blev da også flyttet til Randers. Med bygningen skete der ingen ting. Et nøjagtigt billede af dette "byens hus" har vi ikke. Men på landsarkivet findes en lille skitse, som en gammelvægter har lavet omkring 1890. Tegningen, der er udført efter denne skitse findes i Hjalmar Schmidts arkiv på museet. Her kan vi se, at bygningen udover de allerede nævnte rum også har skullet rumme bolig til arrestforvareren, ligesom byens brandsprøjte har været opbevaret her.

 

Svamp i Rådhuset

Administration har der ikke været plads til og det var der vel heller ikke behov for dengang. Byen fik sin første faste kæmner, der arbejdede for en lille betaling, i 1828. Indtil da havde byrådet ulønnet måttet tage sig af meget af det administrative arbejde. Det blev Rommedahls efterfølger, H.B. Jansen, som endelig i 1826 kunne udskrive licitation over opførelse af en ny rådstuebygning. Arbejdet blev overdraget til murermester Wang fra Aalborg. Hans tilbud var på 2870 Rigsdaler. Bygningen blev en pryd for byen. Taksationen fra 1837 lød: Hovedbygning af grundmur, med frontispice, 26 alen lang, 17 alen bred med tegltag, indrettet til tingstue og arrester, disse indvendigt beklædt med planker, en egejernbeslagen dør. Men hvor længe var Jeppe i paradis? Allerede i 1860 måtte, byfogeden indberette til amtet, at bygningen var angrebet af svamp. Efter lange og vanskelige forhandlinger kunne man i 1869 opføre et nyt rådting- og arresthus i samarbejde med Aalborg og Viborg amter. Også dette rådhus viste med tiden alvorlige mangler, og det blev i 1927 erstattet af den bygning, som nu er den ældste del af biblioteket. Da var råd- ting- og arresthuset imidlertid allerede i 1922 flyttet til den nyopførte bygning i den sydlige ende af Adelgade. Denne Bygning er opført i samarbejde mellem Hobro kommune og Randers, Aalborg og Viborg amter. Det er da også markeret i det store relief over indgangen. Og resten af historien må læserne hjælpe med. Det har ikke været muligt at finde ud af om kommunen udover at holde byrådsmøder i retssalen på anden måde har gjort brug af bygningen. Hvornår de første dele af det nuværende kommunekontor er taget i brug står også hen i det uvisse. Vi tager gerne imod hjælp til at få også denne del af rådhusets historie på plads.