Skrålet spiddede borgerne på skarp pen

Skrålet spiddede borgerne på skarp pen

Af Gerhard Schoop

Trykt første gang lørdag d. 5. August 2000:

Ambulancedagens hoforgan "Skrålet" har lydt for sidste gang for et år siden. Men lad os nu se, om det respektløse og let injurierende organ nu virkelig, er gået til den evige papirkurv. Det skulle ikke undre, om det om et år eller flere vågner med et vræl for igen at spidde vore kendte borgere på ironiens spidse pen. Fødslen ved den anden ambulancedag i 1921 var ikke uden vanskeligheder. Broderihandler Chas Uhrenholdt fremkom med ideen om at lave en slags festavis, men det havde komiteen absolut ingen fidus til. Et af medlemmerne var ufin nok til at sammenligne ideen med noget, som Uhrenholdt havde arrangeret til den første Ambufest. Et telt, der hed "Smilet", men som havde haft en drønende fiasko. Det blev broderihandleren så vred over, at der kun var ét at gøre, lade ham lave det blad, men helt på eget ansvar. Med ildhu kastede Uhrenholdt sig over opgaven. Hans gode ven tegneren og maleren Axel Aabrink leverede tegningerne og digteren From Bartrumsen, Mariager, leverede en slagsang.

 

Jubel hos de gode Hobroborgere

Set med nutidens øjne var det første nummer ikke imponerende, men dengang vakte det jubel hos de gode Hobroborgere. Det var lige netop tilpas respektløs og fredede ingen. Også ambukomiteens medlemmer fik deres sag for. Hævnen er sød! Redaktøren skånede heller ikke sig selv. Der var også et udførligt referat af, hvad der ville ske, og hvad formanden tobakshandler Axel Møller ville sige, hvis kongen skulle dukke op til Ambudagen. Indholdet var altså i orden og Uhrenholdt havde lovet at han nok skulle sørge for, at bladet blev solgt, så økonomien kunne hænge sammen.

 

Sorte i ansigtet

Og han forstod virkelig at skabe sensation og lave reklame. Bladet skulle være på gaden kl. 10 og om morgenen havde han mobiliseret en snes drenge, der blev sværtet sorte i ansigtet og på hænder og de bare knæ. De fik malet drabelige store røde læber, og blev forsynet med høje flipper (såkaldte fadermordere) og store kasketter. Flere af dem fik store messinghorn. Uhrenholdt selv blev malet som drengene. Han blev iklædt livkjole, hvide bukser, himmelblå sokker og hvide sko med røde sløjfer, "fadermorder" og knaldrødt slips og høj hat med hvide striber. Kniplingsmanchetter og rød vest med forgyldt kæde over maven fuldendte påklædningen. Forsynet med en tambourstav (en gardinstang savet af i passende længde og forsynet med en forgyldt kugle og røde og hvide silkebånd) drog han i spidsen for optoget op igennem Adelgade. Nu var det gode borgerskab overbevist om at broderihandleren var blevet tosset. Men man morede sig og bladet blev solgt. Prisen var i de første år 10 øre. Succesen var hjemme og komiteen krøb til korset og anerkendte det. Skrålet fik løfte om en lang løbetid.

 

Større og mindre fadæser

Bladet har gennem tiden haft mange forskellige redaktører, der hver for sig har haft deres egen måde at udstille det gode borgerskabs større og mindre fadæser på. Men aldrig ondskabsfuldt, og en tilflytter, der efter en passende årrække i byen har set sig nævnt i Skrålet, har vel kun kunnet opfatte det som, at nu var man anerkendt som hobrogenser. Nutidens læser vil nok ikke få det fulde udbytte af at læse i de gamle numre. Man skal have kendt de nævnte personer og vide hvilke begivenheder, der hentydes til i de sarkastiske beretninger. Ligesom Ambufesterne kom Skrålet i mølpose under anden verdenskrig. Og ligesom festen kom det stærkt igen. Først i de seneste år har det knebet med pusten. I et par år opgav man selvstændigheden og gemte sig midt i Hobro Avis.

 

De seneste hyl forsøgte man så igen som selvstændige for endelig sidste år at komme med det sidste skrig. Skal vi som englænderne skriver på deres gravsten sige R.i.P. Nej, nej det betyder ikke Rest in Peace (hvil i fred) men Return if Possible (kom tilbage, hvis du kan).

SIDSTE SKRIG

Skrålet forstummer

Ambudagenes satiriske avis, "Skrålet", er indtil videre forstummet. Sidste års udgave blev et salgsmæssigt flop, og i år er den skarpe pen lagt på hylden.

-Der er ingen købere til bladet, og der sker for lidt til at lave sjov med i Hobro, mener Ambu-boss, Paul Clausen.

-Hobro er da ellers ikke blevet mindre?

-Næh, men der er som om, der ikke længere sker så meget, der er værd at lave satire på, og vi må konstatere, at der ikke er salg i bladet. Ambu-festen er en millionforretning, og det dur ikke, at vi render og laver underskud. Du kan se festen som et supermarked, hvor vi skal have de varer på hylderne, som folk vil betale for. Dem er "Skrålet" desværre ikke imellem, så derfor har vi besluttet at indstille skydningen, siger Paul Clausen.

Sidste år, da lokalavisen trykte og solgte annoncer til "Skrålet", lykkedes det kun at få afsat nogle få hundrede stykker, men Ambu-festen satte ikke penge til på fiaskoen. Til gengæld kastede den heller ingen penge af sig, og med så lavt et oplag, synes skribenterne ikke, at det er besværet værd.

Paul Clausen vil dog ikke afvise, at ideen tages op på senere tidspunkt.