Søndagsmiddag i Biecentret

Ældre Hjælper Ældre og Biecentret gik sammen om at byde på en søndagsmiddag i dag. Knap 70 havde bebudet deres ankomst, og vi måtte lukke for tilmeldingen. Interessen var så stor, at vi overvejer at gentage succesen i 2017.

Frivillige indbød venner, bekendte, naboer og genboer, som de tænkte, kunne være med til at nyde et godt måltid mad sammen med andre i Biecentret.

Det blev en god dag med høj stemning og fællessang. Flæskestegen og islagkagen blev konsumeret og fællesskabet nydt.