Sommerudflugt for medlemmer

Traditionen tro arrangerer Biecentret en sommerudflugt for medlemmer

Torsdag den 9. juni kl. 8.15

Der er afgang fra Nordvestvej, og vi kører over Viborg ned af hovedvej 13 til Lille Malunds Have, ved Klovborg, hvor vi starter besøget med at drikke medbragt formiddagskaffe.

Haven er ejet af en familie gennem flere generationer, og er et lille paradis med planter og træer i kunstneriske anlæg.

Efter besøget i den store flotte have kører vi til Jelling Kro, hvor vi får serveret ”Christian den 10 platte”.

Når vi har nydt frokosten bliver vi af 2 guider fra Nationalmuseet, vist rundt i monumentområdet, som er skabt for mere end 1000 år siden.

Efterfølgende er der mulighed for at besøge det nye oplevelsescenter Kongernes Jelling, hvor Danmarks historie gennem mange hundrede år kan opleves.

Historien kan opleves som en digital sanseoplevelse, over livet som viking og kriger, med en rejse til Valhal, samt overgangen til kristendommen.

Man kan også besøge centrets tagterrasse, hvorfra der er en flot udsigt.

På hjemvejen finder vi en rasteplads hvor vi kan drikke den medbragte eftermiddagskaffe. Vi kører ad motorvejen op gennem Jylland og forventer at være tilbage i Hobro ca. kl. 17,40.

Prisen for hele turen er kun 250,00, som betales ved tilmelding i Biecentret. Kvitteringsbon medbringes på turen.  Evt. drikkevarer er for egen regning.

Vi fylder kun en bus, så tilmeldingen er efter først til mølle princippet.