Studietur og udflugt for Biecentrets personale og frivillige

Biecentrets centerråd takkede de frivillige og personalet, for deres store indsats i centret, med en udflugt til Skulpturparken i Blokhus. Udflugten var torsdag den 14, og netop denne dag var der et flot solskinsvejr i Blokhus.

Besøget startede kl. 10 i  Skulpturparken, hvor en guide fortalte om parken. Efterfølgende gik deltagerne rundt på i parken med de mange spændende, smukke og fantasifulde skulpturer.

Der er både sandskulpturer og skulpturer i træ og beton, ligesom parken er flot og fantasifuldt anlagt. Efterfølgende var der en dejlig frokostbuffet i kulturhuset.

Biecentrets tur til Blokhus var også en studietur, så efter frokosten var der foredrag af 2 medarbejdere fra turistkontoret i Blokhus, der fortalte om frivillige og frivilligt arbejde i Skulpturparken og i Blokhus.

Efter besøget i kulturhuset kørte bussen til torvet i Blokhus, hvor der var lejlighed til at gå en tur til stranden, gå rundt i byen eller bare sidde på torvet i det dejlige vejr.

På hjemvejen var der stop ved hotel Søparken i Aabybro, hvor der blev serveret kaffe og lagkage.

Det var en oplevelsesrig og lærerig dag, hvor der også var god mulighed for at tale med de frivillige, som er i Biecentret på andre dage end en selv.