Hobro Brandvæsen

Jo, den gode kæmner havde fået nok at tænke på. Ved det ovenfor nævnte rådstuemøde, var han
nemlig blevet udnævnt til brandinspektør (byens første).
Var der nu penge nok i byens kasse, og hvad ville borgerne sige til alt det, de skulle anskaffe.?
Kunne man mon slippe billigere.? Skulle man forsøge med en forespørgsel hos amtmanden.?
Og som om det ikke var nok. Nu var det også en borgerpligt at deltage i brandslukningen, ligesom
borgerne nu skulle lære, at der var noget som hed forebyggelse af brand. Bl.a. skulle skorstenen nu
fejes to gange om året! Penge ud af lommen igen. Skorstensfejeren kunne ikendes
”sin Tjenestes Fortabelse” hvis han ikke holdt nøje regnskab med, om husejerne nu overholdt
denne forpligtelse. Hvis ikke skulle synderen straks indberettes til inspektøren. Opførelse af nye
skorstene, nye ildsteder o.s.v., alt skulle nu godkendes. Jo, der blev sandelig nok at se til. Selv
piberygerne skulle der nu holdes øje med.. Det blev forbudt at ryge pibe på gaden, medmindre den
var forsynet med et låg! Skylder vi til sidst at nævne, at der selvfølgelig var bøder af varierende
størrelse for overtrædelse af de utallige bestemmelser?
Hvis man af uagtsomhed eller skødesløshed, var skyld i en brand skulle foruden bøden betales for
den forvoldte skade. Var man ikke i stand til det, blev man "straffet paa Kroppen med Fængelse og
Arbejde.". Men der var dødsstraf for to ting. Brandstiftelse blev betragtet som mordbrand og det
endte altid med en tur på skafottet, hvorefter det døde legeme skulle brændes på bål. Skulle en
vægter, som fra kirketårnet skulle holde øje med om der opstod brand i byen, falde i søvn på sin
vagt, så var straffen den samme. Loven gjaldt indtil 1866.