"Sund hele livet"

af Pia Aastrup, Monika Andersen og Simon Griis

 

Den seneste udvikling er forebyggelsesprogrammet, "Sund hele livet - de nationale strategier for folkesundheden 2002-2010", som er den nuværende VK- regerings strategiske program. Programmet er et helhedsorienteret sundhedsprogram, som ikke mindre end 11 ministerier har været involveret i. Programmet følger den linje, der blev lagt af VKR regeringen i dens program fra 1989. "Sund hele livet" har 2 overordnede mål, som de har videreført fra WHO´s hensigtserklæringer: 

Længere liv med højere livskvalitet
Social lighed i sundhed

Derudover sætter programmet mål for en række risikofaktorer, målgrupper og indsatsen i daginstitutionerne og skolen, på arbejdspladserne og i sundhedsvæsenet. Programmet sætter også fokus på otte store folkesygdomme. Det er sygdomme, (nævnt i afsnit 3.1.2) som en stor del af befolkningen er eller vil blive ramt af. Forebyggelse og sundheds- fremme har ikke kun til formål at holde "raske mennesker raske". Det har også til formål at forbedre de syges muligheder for at leve med deres sygdom. Den Sundhedsfremmende og forebyggende indsats skal rettes både mod det livsforlængende og det livskvalitetsfremmende. Det handler blandt andet om at give den enkelte borger den nødvendige viden og de nødvendige redskaber til egen indsats og egenomsorg. Programmet fokuserer desuden på de fælles udfordringer, den fælles opgave og det fælles ansvar, som vi alle har og skal tage del i. Ingen kan alene løfte opgaven med en bedre sundhed. Regeringen har derfor delt ansvaret op i 3 niveauer. 

Den enkelte, har ansvar for eget liv, træffer selv sine valg, men skal være opmærksom på at de valg der bliver truffet også har konsekvenser. Fællesskaberne, det er vores dagligdag og omgangskreds - kolleger, venner, naboer og idrætsforeninger. Det offentlige, har et ansvar for at skabe gode rammer for sundhed. 

Partnerskab for sundhed
Regeringen opfordrer med "Sund hele livet" til et bredt samarbejde om en bedre sundhed for alle danskere. At forbedre vores sundhed forudsætter, at vi alle vedkender os vores ansvar og påtager os vores del af opgaverne. Dvs. den enkelte, familien, de nære netværk, den frivillige verden, daginstitutioner, uddannelsessteder, sundhedsvæse- net, arbejdspladser, private og offentlige virksomheder, kommuner, amter og staten. Regeringen forudser, at partnerskaber bliver et centralt element i de kommende års forebyggelsesindsats. Der fokuseres på samarbejde mellem ligestillede parter om løsningen af de fælles opgaver. 

Risikofaktorer
Kendskab til risikofaktorer er grundlaget for målrettet forebyggelse. Risikofaktorerne i programmet tager udgangspunkt i årsagerne til de store folkesygdomme samt døds-årsager. Programmets risikofaktorer er: rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet, svær overvægt, ulykker, arbejdsmiljø og miljøfaktorer. 

Målgrupper og forebyggelsesmiljøer
Det er vigtigt, at der i det praktiske arbejde tages udgangspunkt i de forskellige mål-gruppers sundhedsproblemer og sundhedsfremmemuligheder. Programmet opstiller derfor en række målgrupper som er: gravide, børn, unge, voksne udsatte, ældre og langvarigt syge. Det er vigtigt med en fælles indsats for at løfte den fremtidige indsats på forebyggelsesområdet. De store forebyggelsesmiljøer udgør hver især vigtige rammer for vores dagligdag og vore sundhed. Programmets forebyggelsesmiljøer er: daginstitutionen og skolen, arbejdspladsen og sundhedsvæsenet.