"Sundhedsaftale mellem Hobro Kommune og Nordjyllands Amt"

af Pia Aastrup, Monika Andersen og Simon Griis

 

Sundhedsaftalen mellem Nordjyllands Amt og Hobro Kommune er fuldt i overens-stemmelse med såvel WHO´s strategi "Sundhed for alle i det 21. århundrede", Regeringens Folkesundhedsprogram og Nordjyllands Amts 3. Sundhedspolitiske Handlingsprogram 2000-2008. Sundhedsaftalen trådte i kraft 1.jan.2002, og skal tages op til vurdering 1.jan.2005. Definition af sundhedsaftalen: 

"Et fælles aftalesæt på sundhedsområdet mellem amt og kommune, der overordnet har til formål at fremme sundheden og forstærke den sygdomsforebyggende indsats lokalt i kommunen" 

Overordnede politiske målsætninger. 
Aftalen indeholder en række mål for sundhedsudviklingen i kommunen, der skal iværk-sættes af lokale projekter og aktiviteter som ikke har været tilbudt før, og som ikke kan betragtes som amtslige eller kommunale lovpligtige opgaver. I aftalen er der 3 over-ordnede mål for Hobro Kommunes borgere: "At rette en forebyggende og sundheds-fremmende indsats mod de grupper, der er i risiko for at dø tidligt - At forbedre livs-kvaliteten - At øge antallet af gode leveår". Derudover indgår der emneområder som: "Kost, fysisk aktivitet, tobak og ulighed i sundhed". Samtidigt er der i aftalen gjort klart, at de opstillede mål og delmål specifikt skal rettes mod målgruppen børn. De projekter og aktiviteter, der igangsættes indenfor disse områder, skal medvirke til at realisere følgende mål i sundhedsaftalen for Hobro Kommunes borgere: • Antallet af borgere som spiser sundt, skal øges fra det nuværende niveau. 
• Antallet af overvægtige skal nedbringes. 
• Antallet af fysisk aktive borgere skal øges. 
• Antallet af rygere skal reduceres markant. 


• Børn og unge skal kunne færdes i røgfrie miljøer. 
• Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres meste muligt. 
• Børns sundhed og trivsel skal øges. 
• Indsatsen rettet mod børn, der er særligt udsatte eller har særlige behov, skal styrkes. 

Det brede sundhedsbegreb. 
Sundhedsaftalen bygger på det førnævnte og såkaldte brede sundhedsbegreb. I aftalen står der skrevet at "sundhed er en ressource - et middel for det enkelte menneske til at få et godt liv, og denne ressource består i at yde omsorg for sig selv og andre, i at føle livsmod og livsglæde og i følelsen af at kunne mestre (hverdags) livets mange forskellige situationer. Sundhed er at have en følelse af sammenhæng, dvs. følelse af at livet og hverdagen er begribelig, håndterbar og meningsfuld" - det vil sige, Hobro Kommune er klar over hvad sundhedsfremmetanken går ud på, nemlig at opmærksom-heden vendes væk fra sygdom og over mod sundhed, at der skal fokuseres på, hvad der holder raske mennesker raske, og ikke kun hvad der gør dem syge. 

Mål - Den sociale ulighed i sundhed i Hobro Kommune skal reduceres mest muligt Hobro Kommune er klar over, at uligheden i sundhed viser sig ved forskellig forekomst af sygdom og sundhed i forskellige sociale grupper, karakteriseret ved forskellig uddan-nelse, indkomst, erhvervsstilling og tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig er der en opmærksomhed på at ulighederne har en tendens til at "gå i arv" til børn, i form af livs-stil og sundhedsadfærd. Men også i levekår f.eks. indkomstniveau, bolig, ydre, miljø m.v. Hobro Kommune er også opmærksom på at arbejdsmiljøet har en stor indflydelse på sundheden, da det er her, befolkningen bruger mindst 1/3 dele af deres liv. 

Hobro Kommune har opstillet 2 delmål for opfyldelse af den sociale ulighed i sundhed, "At udvikle og afprøve særlige livsstilsprojekter og sundhedsfremmeindsatser, hvor målet er at socialt dårligt stillede i kommunen, f.eks. arbejdsløse, førtidspensionister, socialt marginaliserede, ensomme eller mennesker, der er afhængige af alkohol/stoffer søges inddraget ud fra egne præmisser og behov" Det andet delmål er "At kombinere arbejdsmiljøinitiativer med livsstils- og sundhedsfremmetilbud på udvalgte arbejdspladser i Hobro". Der er i aftalen dog ikke nærmere beskrevet hvordan visioner-ne føres ud i livet, og der er sat 0 kr. af til dette sundhedsfremmetema. 

Mål - Børns sundhed og trivsel
Her har Hobro kommune slået 2 af de overordnede mål sammen. I sundhedsaftalen er der ingen tvivl om, at sundhedsfremmetanken allerede skal tillæres i barndommen. Da det er der, den fysiske og psykiske udvikling sker, en udvikling der har stor indvirkning på sygelighed og sundhed i det voksne liv. Hobro Kommune har da også lavet forskel-lige delmål til at opfylde det overordnede mål. Et af delmålene lyder "At styrke børns trivsel via forældreuddannelsesaktiviteter i daginstitutioner og skoler", således at forældre og professionelle er i løbende dialog om ansvar, roller, sundhedsopfattelse, trivsel og selvværd. Et andet delmål lyder "At styrke børn og unges evne til at arbejde med og mestre sundhedsmæssige problemstillinger". Men udover de forskellige delmål, har Hobro Kommune ikke gjort noget ud af at fortælle, hvordan delmålene bliver opfyldt, og hvordan og hvem, der står for, at skulle føre dem ud i livet til borgerne og de forskellige institutioner. 

Sund By Butik
Der er i sundhedsaftalen opstillet krav om, at der skal være en lokal Sund By Butik, hvor borgerne bl.a. kan indhente informationer og vejledning om sundhed og sygdoms-forebyggelse. En Sund By Butik har til formål at sikre kommunens borgere en direkte, nem og uformel adgang til at få oplysning og vejledning om sundhedsfremme og syg-domsforebyggelse. Derudover kan en borger få hjælp til at realisere et mindre projekt, både fagligt, organisatorisk og økonomisk. 

I sundhedsaftalen står der skrevet at "Sund By Butikken arbejder ud fra en sundheds-fremmende metodisk tilgang", hvilket betyder, at der ikke kun fokuseres på at afsende viden om sundhed, men at der tages udgangspunkt i borgerens livssituation og der lægges vægt på en samværs- og samtaleform, der får borgeren til at "vokse". Sund By personalets roller er således ikke ensidigt sundhedseksperten, men den reflekterende praktiker. Ideen bag Sund By Butikken er god, da borgeren på eget initiativ vil hen-vende sig der. Det kan godt være, at det er på baggrund af forskellige kampagner, samtaler og vidensdeling i borgerens sociale netværk.