Sundhedsfremmes centrale rolle i alt offentligt arbejde

af Pia Aastrup, Monika Andersen og Simon Griis

 

Hvis sundhedsfremmetanken skal have nogen reel effekt, er det klart, at det ikke er nok, at den forekommer i WHOs hensigtserklæringer, som vi så det i dette projekts ind-ledning. Den må implementeres og blive en integreret del af borgerens bevidsthed. Når et menneskes sundhedstilstand bl.a. bestemmes af, om mennesket "krymper" eller "vok-ser" i mødet med livets begivenheder, bliver sundhedsfremme pludselig brandaktuelt i offentlig regi, hvor den professionelle møder borgeren. "Krymper" eller "vokser" kon-tanthjælpsmodtageren i mødet med sagsbehandleren, patienten i mødet med lægen, barnet i mødet med dagplejemoderen, den ældre i mødet med hjemmesygeplejersken osv? Den offentlige sektor fylder så meget i den danske velfærdsstat, at den i høj grad bliver bestemmende for befolkningens sundhedstilstand, især for de svage sociale grup- per, der har stor kontaktflade til det offentlige. Hvis den offentlige sektor skal være medvirkende til, at sundhedstilstanden forbedres, er det nødvendigt, at enhver professionel inden for det offentlige, der er i direkte kontakt med borgeren, har en viden om de processer, der begrænser eller fremmer sundhed og robusthed hos borgeren, og forstår at bruge den. Hvis sundhedsfremmetanken skal have succes, må den professionelle ændre rolle og karakter i mødet med borgeren. Hvor den professionelle før var eksperten, der besad den viden, der skulle til for at hjælpe borgeren, må han nu se sig selv som en re-flekterende samtalepartner, der i dialog med borgeren afklarer komplekse problemstil-linger og finder frem til handlemuligheder. Der fokuseres i mødet ikke længere så meget på borgerens problemer og handicaps, men derimod på borgerens ressourcer og over-skud, der søges styrket. Fra ekspert, der formidler viden og behandling, bliver den pro-fessionelle en jordemoder, der hjælper borgeren gennem nye og svære livsprocesser på den bedst mulige måde. 

Det svære
Det positive og brede sundhedsbegreb virker sammen med sundhedsfremmetanken både logisk og enkel, og mange vil i mødet med tanken sikkert tænke: "Nå ja, det vidste jeg egentlig godt". Tanken er også så overbevisende, at den har vundet stor indpas og prioriteres højt på stort set alle offentlige niveauer. Og alligevel kan man få fornemmel-sen af, at det kan være vanskeligt at omforme teorien til praktisk handling. For hvordan gør man lige det, uden at tanken undervejs forsvinder som sand mellem fingre. Til dette kan føjes, at det svære rolleskift for den professionelle og de begrænsede økonomiske midler er store forhindringer, der også må overvindes før tanken kan få fuld gennem-slagskraft. I resten af projektet behandles i hvor høj grad det er lykkes at omforme teorien og det offentliges store hensigtserklæringer til praktisk handling og almen tankegang.