Hobro sygehus 125 år

Sygehusets gode venner og støtter

Portechaisen - mens den endnu var i brug

Transporten af patienter til det første sygehus skete i en "liggende portechaise". Den er bevaret, og kan stadig ses på museet i Hobro. Med det nye sygehus i Sønder Alle fulgte også mere moderne transport. Det var en hestevogn, stiv og ubehagelig. Den var malet grøn og hed i folkemunde Lysthuset. Efter århundredskiftet fik daværende overlæge Kragelund købt en mere behagelig vogn, så da blev Lysthuset degraderet til smittevogn, dvs. at den kun blev brugt til epidemipatienter. Kørslen tog købmand og vognmand Sennels sig af.

Da biler begyndte at blive andet end rigmands legetøj fik flere vognmænd i byen anskaffet sig sådanne køretøjer. Op imod 1920 havde vognmand Christensen en amerikansk CASE. Den var så lang, at man med et arrangement af brædder som gulv kunne stille en båre på skrå i vognen. Med den kunne han undertiden klare en kørsel for sygehuset.

I 1918 afholdt Dansk Røde Kors en landsindsamling, der skulle fremme motoriseringen af sygetransporten i landet. Det inspirerede læge Vilhelm Mathiassen, som var privatpraktiserende i byen, og efter dr. Kragelunds afgang i 1917 var konstitueret overlæge ved sygehuset, til i 1920 at stifte en lokalafdeling af DRK i Hobro. Samtidig gav han en kreds af aktive borgere, som i 1919 havde arrangeret en succesrig rundskuedag i byen, ideen til at arrangere en byfest med det ene formål at skaffe byen en sygebil. Der skulle nu 2 fester til, før der var penge nok til bilen, men den 6. oktober 1921 kunne Røde Kors, som havde fået pengene til den og skulle forestå driften, præsentere Hobros første sygebil for offentligheden.

Portørerne Børge Nielsen og Frode Halkjær klarer patienttransporten mellem afdelingerne.

Men festen var så stor en succes, at den har været afholdt lige siden, undtagen de 5 år under besættelsen, og sygehuset har lige siden fået del i festens overskud. Således kunne man i tyverne og 30'rne yde tilskud til anskaffelse af sygeplejeudstyr, tilskøde sygehuset en grund til udvidelse, oprette sygehusfonden, der slutter med udbetaling af næsten 30.000 kr. og meget mere.

I dag yder man bidrag til en hyggelig jul for patienterne, ligesom fjernsynet i sygestuerne er gaver fra Ambukomiteen.

Før fjernsynets tid i 1930'erne og 40'erne var det anonyme givere og Sparekassen, der donerede penge til radioanlæg med højtalere på sygestuerne, ligesom også de lokale banker har ydet bidrag til påtrængende formål.

Da intensivafdelingen i 1985 ikke kunne få bevilliget penge til en nødvendig respirator, og derfor var truet af lukning, vakte det så stor forargelse i lokalbefolkningen, at man på et møde 18. dec. med næsten 500 deltagere kunne vedtage stiftelsen af en støtteforening ("Støtteforeningen for Hobro/Terndrup Sygehus"). Med en donation på 150.000 kr. fra Sparekassen Hobro klarede man

det første skær, og siden har man kunnet støtte sygehuset med ca. 2,6 millioner kroner, først og fremmest til apparatur, som da man i 1987 kunne stå for anskaffelse af en ultralydsscanner til kr. 720.000, men også til at forbedre patienternes forhold i dagligdagen. Alle pengene er kommet ind ved kontingenter og frivillige bidrag, ligesom foreningen flere gange er blevet betænkt i testamenter med såvel 6-cifrede som mere beskedne beløb.

Fra sygehuset skal der lyde en stor tak til alle vore gavmilde venner.