Sygetransportens historie

Sygetransportens historie

Af Gerhard Schoop

Trykt første gang

d. 12. August 2000:

I forbindelse med Ambu-festens jubilæum har lokalhistorikeren Gerhard Schoop

arrangeret end udstilling om sygetransportens historie, der snart kan ses i Det Røde Pakhus på havnen i Hobro. I det følgende fortæller han om udstillingen: Ambulancedagen, der som alle ved, i år afholdes for 75. gang, havde oprindelig til formål at skaffe penge til indkøb af en sygebil for Hobro og omegn. Indtil da var sygetransporten foregået i hestetrukket sygevogn, en grønmalet til smitsomme epidemipatienter og en sort til alle andre. Det var egentlig ganske fornemt, at man i en så lille by havde hele to sygevogne. I Skagen havde man f.eks. først året før (1919) fået anskaffet sin første sygevogn. Indtil da var sygetransporten foregået i charabanc eller åben fladvogn. Her fik man altså først da man andre steder gik over til bil en speciel hestetrukket sygevogn. Ja, nogle byrådsmedlemmer var så sparsommeligt indstillede, at de mente at man burde vente, til Hjørring havde anskaffet den planlagte sygebil, for så kunne man jo købe deres ret nye hestevogn billigt.

 

Første sygevogn udstilles

Men det blev altså en helt ny vogn, som kørte indtil 1942, da Falck kom til byen med bil. Netop den hestevogn vil man i anledning af Ambulancedagens jubilæum i perioden 17. august til 10. september sammen med andet gammelt og nyt materiel til sygetransport kunne beundre i Det Røde Pakhus på havnen. Efter at klostrene, hvor munke eller nonner tog sig af plejen af syge og fattige, var blevet lukkede og munke og nonner blev fordrevet ved reformationen i 1536, gik der omkring 200 år, hvor enhver de nok at gøre med at tage vare på sig selv og sine, før staten midt i 1700-tallet byggede det første hospital. Det var også først nu at behjertede mennesker forsøgte at vække borgernes medfølelse for hinanden og opfordrede til, at man skulle hjælpe ved sygdom og ulykker. Nu var også lægevidenskaben så langt fremme, at man kunne anbefale retningslinjer for det vi i dag kalder førstehjælp. Således skrev overlægen i Altona på tysk en "Anviisning paa de allervigtigste Redningsmidler for dem der ved pludselige ulykkelige Tilfælde ere blevne livløse eller dog svæve i yderste Livs Fare." Den blev for kongens regning oversat til dansk og tilsendt alle sognepræster for at den hos dem skulle være "tilgjængelig for Alle og Enhver".

 

Hjælp til druknede og skindøde

Herudover foretog statsmagten sig intet udover at pålægge jordemødre og skolemestre at anskaffe det nødvendige udstyr til genoplivning af druknede og andre skindøde. Først godt 25 år senere i 1797 oprettede private i København det første redningsselskab under navnet "Selskabet til Druknedes og andre skindødes Redning". Den eneste lønnede medarbejder var et bud, som formentlig har tilset det på passende steder placerede udstyr til redning af druknede og ellers har bragt skrivelser fra det ene (ulønnede) bestyrelsesmedlem til det andet. Hvordan udstyret skulle bruges, måtte borgerskabet læse sig til på de på passende steder anbragte plakater. Statsmagten, den enevældige konge, bidrog til trykning af disse anvisninger med 500 rigsdaler "een Gang for Alle". Genoplivningsudstyr og anvisning på brugen kan ses på udstillingen.

 

Druknede båret på stiger

I en førstehjælpsbog fra 1796 er der beskrevet specielle bærekurve for druknede. Dem havde man ikke anskaffet. Transporten foregik indtil 1804 på vægternes stiger (dem brugte de, når de skulle passe gadelygterne). Så tog magistraten sig sammen til at anskaffe seks portechaiser (bærestole) med den begrundelse, at det var anstødeligt for den offentlige sædelighed og farligt for den druknede med transport på vægternes stiger. Hobro fik sit første "sygehus" i 1847. Her hentede man de syge i en portechaise, som er bevaret og kan ses på udstillingen. Selskabet til druknedes redning blev opløst i 1880. Men allerede i 1886 stiftedes en anden forening, der havde til formål at sikre Kjøbenhavns og Frederiksbergs beboere adgang til i påtrængende tilfælde at erholde lægehjælp om natten og at sørge for midler til foreløbig forbinding samt hensigtsmæssig og skånsom transport af tilskadekomne såvel ved dag som ved nat. Det var Foreningen af Lægevagtstationer, som startede på privat basis, men hurtigt fik offentlig støtte. Transportmidlerne var i starten bårer, som krigsministeriet havde stillet til rådighed, og to kørebårer udlånt af foreningen Det Røde Kors. I 1890 fik man efter en konkurrence bygget hestetrukne vogne, som blev stationeret ved og blev betjent af politiet. Nu havde politiet ingen køreheste, så dem måtte man mod betaling rekvirere på den nærmeste droskeholdeplads. Det var rimeligt nemt om dagen, mens det kneb med at få hest og kusk om natten. Men som det hed i politimesterens dagsbefaling "vognene ere meget let byggede og lader sig med stor lethed trække af en eller to mand". Senere overtog brandvæsnet kørslen. Her havde man i forvejen heste til brandsprøjterne. Også sygehusene såvel i hovedstaden som i provinsen fik efterhånden egne sygevogne, I som så ofte blev kørt af en lokal vognmand. I Farsø kunne man dog ikke finde nogen som var interesseret i denne kørsel, så her var vognen til afbenyttelse fra sygehuset, hvis man selv stillede med hest og kusk. Da Hobro omkring 1900 fik sine hestetrukne sygevogne, tog købmand og vognmand Sennels sig af kørslen.

 

Motoriseringen begynder

På udstillingen vil der være adskillige båretyper med og uden kørestel ligesom der er forskellige hestevogne. I 1908 anskaffede Sophus Falck ikke alene Danmarks men Skandinaviens første sygebil. Hermed var motoriseringen begyndt, men der skulle gå omkring 50 år, før den sidste hestetrukne sygevogn endte på museum. Det var vist nok vadehavsøen Mandøs sygevogn, der kørte sin sidste tur i 1958.Vognen står i dag på museet på Hjerl Hede. Den motoriserede sygetransport har helt naturligt fulgt bilens udvikling. Der har været benzindrevne biler og elbiler, biler som kører på gas, under sidste verdenskrig på gengas, og nu har vi benzin og dieselbiler.

 

Splinterny ambulance

I flere årtier var en ambulance ensbetydende med en Mercedes. Disse vogne er indenfor de sidste år blevet udskiftet med kassevogne af forskellige mærker. Mens der har været stor interesse for at deltage i udstillingen med bårer af alle typer, hestevogne og selv flere hundrede år gammelt genoplivningsudstyr, har det knebet med at få gamle sygebiler hertil. Landets to ældste sygebiler slipper ikke uden for de hjemlige mure på Egeskov og i Gjern. Til gengæld kan vi se Falck nyeste ambulance, endnu inden den kommer på gaden.