Tænker borgerne i Hobro nu sundhedsfremmende?

af Pia Aastrup, Monika Andersen og Simon Griis

Vi valgte Nordjyllands amt og Hobro kommune, fordi der her som udgangspunkt tages nogle meget positive initiativer i forhold til så mange andre steder i landet. Og der er da heller ingen tvivl om, at hvis dette projekt havde behandlet f.eks. forebyggelse, ville der have tegnet sig et meget positivt billede. Vores møde med Sund By og i øvrigt personale, der har med forebyggelse og sundhedsfremme at gøre, gav et indtryk af meget kompetente, engagerede og initiativrige mennesker, der brænder for deres arbejde. Det er professionelle, der også tænker i sundhedsfremmende baner, men som oplever store forhindringer i arbejdet med at gøre holdning til handling. På spørgsmålet om sundhedsfremmetankens implementering i befolkningen i Hobro, svarer sundheds-koordinatoren: " Hvis man spørger, hvor borgeren generelt mærker til sundhedsfremmetanken, altså hvis man skal helt ned i nærmiljøet, så er det selvfølgelig borgeren, man skal have fat i. Jeg tror ikke, de mærker det så meget, i og med at vi ikke er kommet så langt endnu. Hvis du havde spurgt om forebyggelse, ville jeg have sagt, at der er mange tiltag" (Bilag 3). 

Der er godt og vel 15.000 indbyggere i Hobro, og en undersøgelse har vist, at kendskabet til Sund By og de forebyggende tilbud er udbredt. Men på spørgsmål om, hvor i den offentlige forvaltning borgeren møder sundhedsfremmetanken på en sådan måde, at vedkommende reelt får mulighed for at gøre den til en egen livsstil, er svaret mindre positivt. På spørgsmålet om, hvorvidt borgeren i Hobro i dag tænker anderledes end før i forhold til sundhed, svarer sundhedskoordinatoren: "Hvis I spørger befolkningen i Hobro om, hvad sundhed er, vil de sikkert sige, at det er noget med at spise sundt, løbe en smule og at man ikke er syg. De vil ikke snakke om handlekompetence og mestringsevne og begribelighed. Det er jo teoretiske begreber" 

At borgeren ikke umiddelbart tænker sundhedsfremmende, kan man ikke fortænke dem i. Processen er svær, ikke kun for borgeren, men også for politikere og de professionelle. Sundhedskoordinatoren har disse bemærkninger til problemerne med at gøre sundhedsfremmetanken til en livsstil: "Det er jo hammersvært, og det er jo det, vi alle må arbejde med. Der skal skabes en holdningsændring hos folk, og her kan man ikke bruge den løftede pegefinger. Vi kører stadig i dette med at vi skal sende viden videre" "Det er rigtigt nok, at det umiddelbart er forebyggelse, der flyver rundt i luften, når vi snakker om det her. I "Det tredje sundhedspolitiske handlingsprogram" snakkes der i starten om, at det både er sundhedsfremme og forebyggelse, men når det så går i detaljen, så bliver det rent forebyggelse. Man kan have svært ved at se, hvor sundhedsfremmen er henne". "De (politikerne) har intentionerne om det, men når de så konkretiserer det, så ryger det over i forebyggelse. Det tror jeg, er fordi, det er så svært at arbejde med sundhedsfremme. Men det er noget, vi har fokus på i sundhedskoordinatorgrupperne. Vi snakker om, hvordan vi får mere sundhedsfremme".