I 1815 fik man endnu en sprøjte. Ved brandretten afholdt den 14.4.1815 fik kobbersmed Kayser,som i øvrigt var brandassistent, "Pålæg om senest den 20.6. samme År at forskaffe en Sprøjtefærdig under en Mulkt af 5 Rdlr. for hver Dag bemeldte Tid blev overskreden."
Ved rettens næste møde den 15.8. fremlagde brandinspektøren regnskab for udgifterne til reparation, og nødvendig nyanskaffelse af brandredskaber efter branden i 1813. Hovedparten af de 1631 Rigsdaler var betalt af bl.a. kæmnerens konto og diverse forsikringer.. Det resterende beløb på 614 Rdlr. skulle betales af samtlige borgere, og indvånere efter grund og næring. Den nye sprøjte var da leveret.
Samtidigt oprettede man en "Tordenvagt", som skulle holdes skiftevis mellem den gamle og den
nye sprøjtes mandskab et år ad gangen, (udeblivelse kostede en bøde på 1 Rdl.) og der skete en reorganisering af mandskab til de forskellige opgaver. Der blev f.eks. ansat en halv snes mand til vandbæring, og til reserve ved pumperne ansattes byens håndværkersvende. Og så blev det bestemt, at intet medlem afbrandkorpset måtte forlade byen, uden først at meddele det til brandinspektøren.
På et tidspunkt var der i øvrigt en tæt tilknytning mellem borgervæbningen og brandvæsenet.
Ganske vist var borgervæbningen i begyndelsen af 1700tallet som de fleste steder i landet blevet opløst, men den fik en kort renæssance fra 1801-1809, da man efter en kongelig resolution kunne få væbningens omdannelse til et "brand-og politikorps" bekræftet.