Biecentrets udlandstur til Normandiet

20. - 27. august 2011

Af. Bendt C. Jørgensen

I uge 34 havde Biecentret i samarbejde med Lars Offersen, Rejsemålet, for syvende gang arrangeret den årlige bustur til udlandet. Turene har hidtil været 5 dages ture til Tyskland, men denne gang var turen en otte dages tur, der gik til Normandiet i Frankrig.
 
Turen blev planlagt sidst på vinteren, men allerede i foråret var pladserne i bussen lovet væk, så det var 52 forventningsfulde deltagere, der den 20. august kl. 7, startede turen sydpå med Alex Løvchal ved rattet. Lars Offersen serverede formiddagskaffe i bussen og efter et ophold ved grænsebutikken Otto Duborg, gik turen videre sydpå, men desværre var der meget kø på motorvejen nord for Hamborg, så vi blev mindst en time forsinket.
Efter passende pauser nåede vi ved 20 tiden frem til vores overnatningshotel Montanahoof i byen Grevenbroch. Flere af deltagerne kendte hotellet, idet de på Biecentrets tysklandstur i 2008 havde boet der. Montanahof er et dejligt hotel med god mad og pæne værelser.
 

Efter en dejlig morgenbuffet på hotellet startede vi på turens anden dag med bussen kl. 8,30. Med passende stop fortsatte turen mod sydvest og vi kørte gennem Belgien mod Frankrig, hvor vi stoppede i byen Armiens, for at aflægge et besøg Frakrigs største og flotteste gotiske katedral. Efter at have beundret den store katedral og en lille frokostpause gik turen videre og vi nåede frem til hotel Kyriad i byen Caen, hvor vi skulle bo i fem nætter. På hotellet var der hver dag morgenbuffet, og den daglige middagsmad indtog vi på en nærliggende restaurant.
 

På Turens tredje dag gik udflugten til Invasion kysten hvor de allierede på D. dag, den 6. juni 1944,
gjorde  landgang. Vi besøgte La Pointe du Hoc, hvor Amerikanerne gik i land. På stedet er der mindesmærker og beskrivelser af hvordan landgangen var foregået. Der er store bombekratre og rester af de tyske bunkere, så vi kunne danne os et indtryk af hvor forfærdelig D. dag har været for såvel de amerikanske som de tyske soldater. Turen gik videre til Omaha Beach, hvor vi besøgte den amerikanske soldaterkirkegård hvor der er mindesmærker og ca. 9500 hvide marmorkors med navne på faldne amerikanske soldater. Hvert eneste kors er et minde om et ungt menneske, der mistede livet i en alt for ung alder. Bag hvert eneste af korsene er der sikkert en beretning om lidelser og smerter, samt om sorg og afsavn for de pårørende.
Da jeg gik mellem de mange kors blev jeg dybt berørt af de indtryk som korsene gav mig.
På stedet er der også en mur med mindeplader af navne på 179 amerikanske soldater, hvis jordiske rester aldrig blev fundet. Hele kirkegården og mindeområdet er meget flot renholdt og med mange blomster og flotte træer.
 

Vi forsatte turen og kom til en by, hvor vi så rester af den kunstige havn, som var lavet i England som sænkekasser og slæbt over Kanalen, for at blive sænket så de dannede læ for de mange skibe, der landsatte de allieredes køretøjer og anden udrustning. Endvidere var der udstillet kanoner og militærkøretøjer, der havde været brugt af de Allierede. Vi var tilbage ved hotellet ved 17. tiden og om aftenen gik vi inden sengetid en lille tur i Gaen.
 
 

 Fjerdedagens udflugt gik til klostret Mont St. Michel, som er beliggende på en høj klippeø, der er beliggende ude i havet, så vejen ud til øen er anlagt på en ca. 1800 meter lang dæmning. Der er på øen en meget specielt arkitektur med mange bygninger op ad de næsten lodrette klippesider. Der er endvidere mange forretninger og restauranter, der er rettet mod de mange turister, som besøger stedet. Udflugten fortsatte til middelalderbyen St. Malo, i den sydlige del af Normandiet, på grænsen til Bretagne. I St. Malo der er mange gamle huse, som er bygget med smalle gader. Der er en borg med kraftige bymure, som man gå op på. Vi var tilbage på hotellet i Caen kl. 18,30

 

På femtedagen gik udflugten til byen Bayeux, hvor vi besøgte byens store attraktion, det 70 meter lange vægtæppe, Bayeuxtapetet, som beskriver normannernes erobring af England i år 1066.
Vi fik ved indgangen alle udleveret en lille båndoptager, som på dansk beskrev de mange billeder på tapetet. Det var meget interessant at se det meget gamle broderi, og vi var forundrede over at et broderi, der var så gammelt, kunne være så flot og velbevaret.
Efter et besøg i byens kirke og en let frokost gik turen videre langs blomsterkystens landsbyer til
den lille by Honfleur, oppe ved Seinens udmunding. Efter en kaffepause gik turen sydpå langs kysten, hvor vi flotte badehoteller og store ferieboliger, og vi var tilbage på hotellet kl. 19.20.
Efter aftensmaden gik en del af deltagerne tur sammen med Lars, og efter et cafebesøg var vi tilbage på hotellet kl. 23.30.
 

På turens sjettedag var nogle deltagere på museumsbesøg, men flertallet foretrak at se byen Caen på egen hånd. Der var nogle som tog med et lille turisttog på rundtur i byens gader, besøgte det store borgområde, og mange benyttede chancen til at besøge byens mange forretninger. Om aftenen regnede det kraftigt, så nogle af deltagerne droppede at gå en lille aftentur.
 

Fredag, turens syvende dag, startede hjemturen kl. 8. med at turen gik østpå i retning mod Paris, og vi stoppede i den lille by Giverny hvor vi besøgte maleren Claude Monets have og huset hvor han boede. Den berømte maler døde i 1926, men han var ikke ret kendt medens han levede. Efter hans død blev hans malerier meget berømte og i 1980 blev hans hus og have købt og indrettet som da han levede. Denne indretning var muligt, dels på grund af hans mange malerier, men også nogle bevarede optegnelser af planterne haven. Haven er meget flot anlagt og var virkelig et besøg værd. Vi kunne genkende broerne over vandløbet med åkanderne, fra reproduktioner af hans billeder, som vi har set. Turen forsatte gennem Belgien til Tyskland, hvor vi igen skulle overnatte på Hotel Montanahof.
 

På turens sidste dag startede vi fra hotel Montanahof  kl. 8. Der var frokoststop på rastepladsen Ostetal Sud, ved motorvejen syd for Hamborg. Da der var udsigt til kødannelse på motorvejen syd for Elbtunnelen, besluttede Lars og Alex at køre ind gennem Hamborg, så vi fik også et indtryk af Hamborgs størrelse.
På vej op gennem Jylland, fremkom der en række ønsker om hvor Biecentrets udenlandstur kan gå hen til næste år.
Alex og Lars fik ros for turens forløb. Efter et stop ved Otto Duborg, nåede vi til Hobro kl 20.50.
 
Jeg tror at alle turens deltagere er enige i at det havde en god tur til Normandiet, vistnok helt uden uheld af nogen art, og at der på turen havde været et godt humør samt en god og behagelig stemning