Turen går til MOSEL

Turen går til Mosen

Mosel er det romantiske Tyskland med slotte, borge, vinmarker og små maleriske landsbyer. Slotte og borgruiner på hver bjergtinde fortæller om fortidens dramatiske begivenheder. Vinbønder tilbyder smagsprøver, og små gastronomiske steder lokker med god mad og masser af hygge.

Turen bliver på 6 dage, og der bliver mellemovernatning på udrejsen i Sauerland-området. På anden-dagen besøger vi slottet i Berleburg, hvor Prinsesse Benedikte bor, inden vi fortsætter til vores hotel ved Mosel.

Der bliver naturligvis planlagt et udflugtsprogram, hvor vi først og fremmest nyder naturen og landskaberne med de mange vinmarker, og vi besøger nogle af de kønneste og mest kendte byer i området, som f.eks. Cochem, Bernkastel-Kues og Trier.

 

Der bliver mulighed for en sejltur på floden, og der vil også blive arrangeret et besøg hos en vinbonde med vinsmagning.

 

Turen er under forberedelse, og køres i uge 33.

Det endelige program udkommer først i det nye år