Hostruphuse

Virksomheder

En af de ældste virksomheder i Hostruphuse erGarvergården som brødrene Wilhelm og Carl Jensen overtog i 1880. Her var foruden garveri også produkthandel, salg af huder, skind, uld, slagteriaffald, og andre produkter, der hører ind under frihandel. Forretningen ligger lige over broen, i "læbæltet", så den må indskrænke sig til handel med frembringelser fra landet. Ikke desto mindre blev den en af Hobros største forretninger.Garvergården drev også vognmandsforretning, ejendomshandel, landbrug (Dyrlægegården Hegedalsvej 38). Begge brødre var i en årrække skiftevis medlem af Hørby sogneråd.

Gavergaarden

Mejeriet beliggende Hostrupvej nr. 38 blev oprettet som privatmejeri i 1890 under navnet "Horsøe", men i 1894 blev navnet ændret til Hostrup Mejeri og fik status som andelsmejeri i 1899. I 1904 købte Mejeriet Handskeskindsfabrikken, bygningen blev dog ikke anvendt til mejeri, men der blev opført et nyt mejeri i 1909. Samme år vedtog bestyrelsen, at man kunne købe et bad og prisen for et bad var for andelshavere 10 ører og for andre 20 ører. Hostrup Mejeri eksisterede indtil 1965.

Handskeskindsfabrikken var beliggende på det nordlige hjørne af Gammelvej og Hostrupvej. Fabrikkens oprindelsesår kendes ikke, men i 1872 indtrådte de to brødre, grosserer Koppel Aarhus og Garver Koppel Hobro i forretningen, som lavede store udvidelser af forretningen og gav den navnet Hobro Handskeskindsfabrik.

Dampvaskeriet beliggende Banegårdsvej 22 blev under navnet Klædefabrikken opført i 1896. Fabrikken var tegnet af arkitekt Jensen Wærum Randers. I 1898 ændres navnet til Hobro Klædefabrik, yderlig navneændring i 1901 til Klædefabrikken Himmerland. Samme år reklameredes med, at man modtog uldne og strikkede klude. I 1902 overtog Klædefabrikken Himmerland en tidligere klædefabrik og åbnede udsalg i Jernbanegade, ændrede navn i 1906 til Hobro Textilfabrik. I 1914 starter BS Nielsen Hobro Dampvaskeri, dette vaskeri og renseri ophører i slutningen af 1900 tallet.

Hobro Dampvaskeri (ved skorsten), billede fra ca. 1910

Teglværkerne i Hostruphuse var Hostrup Teglværk og Hodal Teglværk.

Hostrup Teglværk var beliggende Hostrupvej nr. 58-70. Teglværket blev opført i slutningen af 1800-tallet. Ler til teglstenene blev i første omgang taget i bakkerne ved teglværket, men måtte senere tilkøres værket udefra. Bygningerne blev endelig nedrevet i 2003.

Hodals Teglværk var beliggende Banegaardsvej 44-46. Teglværket blev under Hodals Mølle opført i 1860erne, det ophørte med at eksistere først i 1920erne. Ler til teglstenene blev taget i lergraven syd for Solvej.

Kradsmøllen hørte under Hodals Mølle og var i 1876 Savskæreri.

Af Reberbaner var der to i Hostruphuse, en beliggende i Jernbanegadekvarteret (historie og beliggenhed kendes ikke), den anden beliggende på Reberbanen ved Hegedalsvej. Der var i øvrigt endnu en Reberbane beliggende i Hobro by ved Grøndalsvej. Alle tre reberbaner var i drift i 1800-tallet.

Reberbanen ved Hegedalsvej var længstlevende, idet den først blev nedlagt ca. 1932. Banen gik fra Strandvej til Blusbakken. Materialet til rebene var hamp, som blev spundet først til tråde og senere til reb. Der blev spundet både lyst reb og tjæret reb og i de vanskelige år i 1930erne blev høstbindegarn spundet til reb.

Hotel Royal blev åbnet i 1895. Borgerforeningen havde efter 1904 sine arrangementer på hotellet, med undtagelse af én periode, hvor hotellet førte en løssluppet tilværelse med personale og gæster. Hotellet var drivende indtil 1952.

Hobro Tømmerhandel nu beliggende Brogade blev anlagt i 1860. Den overgik i 1911 til et aktieselskab. Den havde inden overgang til a/s haft to ejere. Foruden handel med træ har virksomheden også en overgang fremstillet cementtagsten.

Hostruphuse og Omegns Brugsforening blev stiftet i 1918 i et hus købt for 15.750 kr. Hostruphuse Brugsforening har været beliggende på det nordlige hjørne af Banegårdsvej og Hostrupvej. Brugsen flyttede først i 1960erne til Jernbanegade og den tidligere bygning blev nedrevet. (Brugsens historie senere).

Exportslagteriet beliggende på Nyvej ved Banegården blev opført 1905 af de mange slagtere fra Hostruphuse. Der blev slagtet både svin og kreaturer.

Et pensionat fandt man i Hostruphuse på Banegårdsvej 12. Indehaveren heraf var Marius Pedersen.

Kasernen beliggende Møllevangen mod Stationsvejen blev opført i forbindelse med anlæg af jernbanen mellem Randers og Aalborg. Kasernen var en ret stor bygning og blev brugt som indkvartering af det militære personel, der stod for anlæg af banen. Kasernen blev senere anvendt som lejligheder til husvilde. Kasernen brændte ned i midten af 1940erne.

En af de mange slagtere i Hostruphuse fortæller fra egen forretning på Hegedalsvej:

"Til pølsefremstilling blev fortrinsvis brugt kød af ureelle stykker, det vil sige kød der blev til rest af større stykker og derfor blev for små at sælge til steg og suppekød. Kølerum havde vi selvfølgelig ikke, vi kendte det ikke, så det hændte jo hver uge, at et eller andet stykke kød blev surt, det blev så vasket rent for slim og derefter saltet ned til senere pølsefremstilling, intet blev kastet bort. Til pølsefremstilling anvendte vi også svinemaver."